jan 23

Ugly Duck – Nothing But Trouble

Ugly Duck - Nothing but TroubleNothing But Trouble blev oprindelig lavet som et samarbejdsbryg imellem Ugly Duck og hollandske De Molen tilbage i 2015. Der blev oprindeligt lavet 6 fadlagrede versioner (samt en enkelt ikke laget) af øllen, som  hver især blev lagret 6 måneder på forskellige fad (whisky, røget whisky, rødvin, bourbon, sherry og brandy).

Ugly Duck har brygget Nothing But Trouble igen, og de har denne gang skruet lagringstiden op, så øllen har lagt 12 måneder på gamle Pedro Ximenez sherryfade.

Udseende: Normalt er jeg ikke så interesseret i udseendet af flasker og etiketter; men denne øl fortjener lige et par ord. Øllen kommer i en 0,66 liter flaske, hvor toppen af halsen er dyppet i voks. Det giver flasken et let sofistikeret udseende og gør den skiller sig lidt ud fra normale flasker. Og lad mig bare sige, at Ugly Duck ikke har været nærig med voksen. Andre producenter, der bruger et relativt tyndt lag voks, der er let at fjerne; men her skulle jeg godt nok kæmpe lidt for at få det af, får jeg kunne få adgang til øllen.

Efter det lykkes mig at kæmpet mig igennem voksen og få hældt øllen op i et glas, bliver jeg mødt af synet af et utrolig flot og flødeskumscremet skumhovede. Det er et ganske flot og meget stabilt skum, som kun falder ekstremt langsomt sammen, og der går 5-10 minutter før det ender som et ca. 1 cm tykt lag ovenpå den kaffesorte og nærmest helt uigennemsigtig øl.

Duft: Duften er nærmest ubeskrivelig. Tyk, tung og massiv er de første ord der falder mig ind. En intens duft af tobak og læder. Den giver mig associationer til hestestald, hø, træværk og saddeltøj af mørkt slidt læder.  Den kraftige duft skjuler næsten den fuldfede duft af kaffe, mørk chokolade og en antydning af røg.

Det er i sandhed en intens duft der skal nydes i små doser for at den ikke bliver totalt overvældende. Min næse bliver ved med at vende tilbage. Det er virkelig en sublim duft i denne øl.

Smag: Hold da op den er intens! En dyb, fyldig og lidt tør smag af tobak og læder, som suppleres af en delikat antydning af lidt røg og træ. Den dominerende smag af læder tones langsom ned og går over i vidunderlig smag af sød, mørk chokolade og en smule bitter kaffe. De enkelte smagselementer bølger frem og tilbage over tungen, og øllen efterlader mig totalt smagsmættet efter bare en enkelt mundfuld.

Mundfylden er dejlig kraftig og passer dermed rigtig godt til smagen. Den er heldigvis ikke så kraftig at den bliver hængende i munden. Øllen er fløjlsblød og smyger sig indbydende rundt i hele munden.

Eftersmagen er utrolig lang. Det er lige før jeg forventer at kunne smage den dagen efter. I eftersmagen kommer der lidt bitterhed frem, hvilket er med til at balancere smagen, så den ikke bliver kvalmende. Det er en dejlig sødmefuld eftersmag med masser af chokolade, som stille og roligt går over og ender i smagen af let bitter kaffe.

Her er masser af smagsnuancer som blander sig ind imellem hinanden, fint afstemt og komplimenterende med en fin lille rød tråd en form af en meget diskret note at sherry fra første smagsindtryk til eftersmagen langsomt klinger ud.

Min vurdering: Nothing But Trouble  fra Ugly Duck er en af de bedste øl, jeg længe har smagt. Den er meget intens i både duft og smag; så den skal nydes langsomt og i små portioner, ikke mindst da den er på 12%. Det er en øl der bliver ved med at komme med nye smagsindtryk for hvert lille nip, jeg tager af glasset.

Det eneste jeg umiddelbart kan udsætte på øllen er, at den kommer i en 66 cl. flaske; hvilket jeg synes er lige i overkanten. Der er så meget smag i denne øl, at det ikke er meget man kan drikke af den. Tilgengæld er den så kraftig i smagen, at den sagtens kan holde sig et par dage i køleskabet, når den først er åbnet. Den mister måske lidt smag og kant; men den er stadig fantastisk.

Jeg synes, at Nothing but Trouble på alle måder allerede en sublim øl nu. I betragtning af hvor meget mørke øl udvikler sig ved ekstra lagring, så jeg tør næsten ikke tænke på hvilket smagsmæssigt monster, denne her vil kunne udvikle sig til ved at lagre et par flasker et par år.

Min karakter:

Om Nothing But Trouble:

  • Imperial Stout
  • 12%
  • Flaske: 66 cl
  • Købt: Meny Køge
  • Pris 125,-

 

jan 21

Hornbeer – Trumputkim

Hornbeer - Trumputkim

Trumputkim er en utrolig lækker og flot øl. Selv katten er interesseret i øllen.

Trumputkim – med undertitlen “hvem har den største” – er en potent imperial stout på 10% fra Hornbeer Bryggeri.

Titlen på øllen er ment som en hilsen til tre af de – i hvert fald i deres egne øjne – største statsledere, som er med til at gøre international politik lidt for spændende.

 

Udseende: Trumputkim er en kulsort øl med det flotteste chokoladebrune, cremede skum bestående af store og små bobler i en skøn samdrægtighed. Det er et meget stabilt skum, der kun falder ekstremt langsomt sammen.

 

Hornbeer - Trumputkim

En lidt alternativ angivelse af “Mindstholdbar” dato.

Duft: Udfra øllens potente udseende forventer jeg en knytnæve af ristede dufte af mørke malte i næsen….men istedet mødes jeg noget overraskende af en god humlet næse. Forstå mig ret: det er ikke en humle bombe som i en IPA, det er slet ikke der vi er henne; men der er en god portion humle i næsen.

Det er en let blomstrende næse som samtidig har tydelige noter af tørrede frugt. Det giver først et udpræget sødligt strejf med noter af mørkt brød og hårdt branket karamel. Langsomt begynder lidt mørke ristede noter at dukke op: lakrids, kaffe og en antydning af røg. På intet tidspunk bliver de ristede dufte dominerende eller påtrængende.

Det giver tilsammen en god kompleks næse. Et sikkert tegn på den høje kvalitet af øllen er, at jeg bare sidder og nyder dufter og har næsten ikke behov for at smage øllen.

Smag: Trumputkim har en god frugtrig smag. Her er røde æbler, blommer, fuldmodne bær. Den frugtige smag går over i en mere ristet smag af chokolade, kaffen og en god portion lakrids. Det er en dejlig fyldig, afrundet og kompleks smag. Jeg fornemmer slet ikke de 10% som øllen er på.

Den gode kraftige smag komplimenteres findt af en dejlig kraftig mundfylde og blød fornemmelse i munden.

Der er en lækker bitterhed i eftersmagen, som sammen med smagen af god lakrids bliver siddende længe i halsen. Det er en usædvanlig dejlig eftersmag!

Min vurdering: Trumputkim er virkelig god imperial stout og en af de bedste danske imperial stouts som jeg længe har smagt. Den går rent ind på alle parametre: Behagelig næse med masser af duftnuancer samt en dyb og fyldig smag som jeg slet ikke kan få nok af. Det er på alle måder en øl der kun kan anbefales at prøve.

Det vil ofte være en god ide at lade de kraftige mørke øl ligge lidt tid da de ofte udvikler sig rigtig meget i smagen; men denne her er allerede rigtig god:  afrundet, afbalanceret og meget fyldig smag.

Jeg kan kun forestille mig at den bliver bedre og bedre med lidt tid på flasken.

Min karakter:

Om Trumputkim:

  • Imperial Stout
  • 10%
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Meny Køge
  • Pris 40,-

jan 15

Orkney Brewery – Dark Island

Orkney Brewery - Dark IslandSelvom Orkney øerne kun har ca. 21.000 indbyggere, er de hjemsted for 2 af skotlands bedste bryggerier: Swannay, og Orkney Brewery.

Orkney Brewery,  blev oprindelig etableret i 1988, af Roger White. Som så mange andre skotske bryggerier fra 1980’en og starten af 1990’erne var det manglende lokal adgang til godt øl der var god del af motivationen for at at etablere et lokal bryggeri.

Orkney Brewery blev i 2006 overtaget af Sinclair Breweries, som ved samme lejlighed overtog Atlas Breweries. Hele produktionen fra bryggerierne blev samlet ved Orkeney Brewery, og man brygger i dag kun under navnet Orkney Brewery.

Orkney Brewery har en meget traditionel tilgang til deres øl. Det er ikke de kraftige IPA’er eller eksperimenterende øl man finder hos dem; men derimod de mere klassiske skotske ales (og en enkelt lager eller to).  En af Orkney Brewery’s mere kendte øl er Dark Island, som er en på old ale på 4,5%, som igennem årene har vundet flere priser.

Udseende: Dark Island er en ganske flot øl; den er dyb, mørk maghonibrun og helt klar. Øllen toppes med et pænt og tæt lysebrunt skumhovede. Skummet er tæt med masser af små bobler, som sætter sig i flotte blonder ned glassets sider. Dark Island er en øl, der tager sig ganske nydeligt ud i et glas.

Duft: Dark Island har en dyb og tung duft af træ, ristede hasselnødder og valnødder. Dertil kommer en  dyb duft af tørret frugt i form af dadler, svedsker og rosiner. Netop som jeg tror, at jeg har opfanget alle nuancer, dukker lidt vanille op, som sammen med en svag vinøsitet leder mine tanker hen imod rom.

Smag: Øllen har en god dyb maltsmag. Her er ristede nødder, som næsten fornemmes med en let støvet smag. Dertil kommer hårdt ristet toast brød, træ – næsten en svag fornemmelse af aske. Det hele modereres af en smule mørk chokolade.

Jeg oplever en god portion frugt. Her er både tørret frugt som rosin og dadler; men samtidig en smag af frisk frugt og bær: Blommer, solbær og brombær. Der er en lille svag syrlig note som af knapt modne syrlige solbær. Det er en virkelig en god, dyb og ret kompleks smag, der hele tiden giver nye smagsindtryk for hvert sip af øllen.

Dark Island har en god fyldig og dejlig blød mundfornemmelse med en forholdsvis moderat karbonering.

Eftersmagen er dejlig lang: Først en let syrlighed som fra umodne bær; som dog giver plads til en god sødme; men samtidig en fornemmelse og smag af en lidt støvet tørhed.

Min Vurdering: Dark Island er efter min mening et klasse eksempel at en øl ikke behøver at være en voldsom smagsoplevelse  for at skille sig positivt ud.

Forvent ikke en humlebombe som i en IPA, forvent heller ikke tung og tyk øl som i en imperial stout.  Forvent derimod en øl der hele tiden kommer med nye smagsindtryk og som konstant giver nye smagsoplevelser. Samtidig synes jeg, at  øllen på sin egen måde er dejlig under spillet. Det lyder måske selvmodsigende; men det jeg mener er, at selv smagen har masser af nuancer; så er den ikke voldsom og den er ikke påtrængende. De enkelte nuancer kommer stille og roligt snigende i et adstadigt tempo og øger kompleksiteten for hver lille tår jeg tager. Det er en øl jeg bare læner mig tilbage og nyder.

Dark Island er en af mine favorit øl for tiden, ikke mindst på grund af dens alsidighed. Det er en øl, jeg kan servere for gæster, det er dejlig øl mørk øl som kan der kan nydes på en kold vinteraften alene eller sammen med et stykke godt cheddar; og det er en øl som virkelig kommer til sin ret serveret til f.eks. tunge kraftige gryderetter.

Endeligt så synes jeg at det bare er godt håndværk at få stoppet så meget smag ind i en øl på kun 4,6%.

Min karakter: 7

Om Dark Island:

 

jan 07

Theodor Schiøtz Brewing Company – Anarkist Brown Ale

Theodor Schiøtz Brewing Company - Anarkist Brown AleAnarkist Brown Ale kommer fra Theodor Schiøtz Brewing Company. Bryggeriet slår sig op på at være et lille craft beer bryggeri, hvor man med passion og kreativitet ønsker at “skabe en serie af øl, der udfordrer det forventede“.

………..også aligevel ikke. Hvad bryggeriet har valgt at gemme godt væk på deres hjemmeside er, at Theodor Schiøtz Brewing Company er subbrand – eller på godt dansk en underafdeling – af Albani bryggerierne. Når jeg ser deres hjemmeside og øletiketterne, ser det ud til at markeringsafdelingen har fået lov til at give fuld skrue med både design og beskrivelser. Spørgsmålet er dog om deres øl nu også kan leve op til de store ord de bruger om dem selv og deres øl.

Udseende: Anarkist Brown Ale er en klar mellembrun øl, med et kraftigt brusende skum bestående af hidsige små bobler. Boblerne fuser hurtigt  ud og efterlader en næsten spejlblank overflade.

Duft: Anarkist Brown Ale har en meget moderat næse, som består af lidt mørk karamel og lidt muscovado sukker.  Dertil kommer en let frugtig aroma som af en eller anden grund minder mig om kvan. Nu giver det måske ikke så meget mening for de fleste at jeg skriver kvan, da den ikke er særlig kendt plante. Men hvis du har prøvet Kvanøl fra Holbæk Bryghus eller Saaz Blonde fra Husbryggeriet Jacobsen, har du måske en ide om hvad jeg mener.

Men ellers en stille og rolig næse der ikke gør meget væsen af sig.

Smag: Der er lidt mere spræl i smagen end der er i næsen; men det er ikke meget. Det er en lidt underlig smagsoplevelse, hvor jeg sidder tilbage med oplevelsen, at smagen stikker af i flere retninger, og det giver øllen en lidt usammenhængende og ubalanceret smag.

Der er lidt karamel og lidt smag fra muskovado, samt en antydning af en smag, der minder om grøntsag eller kvan. Derudover er der en antydning af en græsagtig note. Der er også en lidt svag syrlig note. Alt i alt er øllen meget afdæmpet i smagen, og den smule smag der trods alt er, vil jeg ikke beskrive som nogen større nydelse. I det store hele fremtræder øllen lidt vandet i smagen

Anarkist Brown Ale har en meget let mundfornemmelse med en relativt behersket karbonering. Sammen med den svage smagsprofil giver det en lidt vandet oplevelse.

Øllen har en svag syrlig bitterhed i eftersmagen, der går i en ristret smag af muskovado sukker. Det er en virkelig kort eftersmag, der enden som en svag, let kvalmende sødme bagest i munden.

Min vurdering: Anarkist Brown Ale virkelig ikke en øl jeg vil anbefale; tværtimod vil jeg anbefale at gå uden om denne. Den en afdæmpet og kedelig duft; dertil kommer en meget usammenhængende og ikke specielt behagelig smag, og den ender med at virke en anelse vandet. Jeg sidder lidt og overvejer hvem de forventer er målgruppen for denne øl. Den er alt for svag og kedelig i smagen til, at man vil kunne drikke den alene; og den (svage) smag er så usammenhængende og stikker af i så mange retninger, at jeg har utrolig svært ved at se hvilke former for mad,  man skal kunne servere til denne øl.

Anarkist Brown Ale kan fåes til 20,- på tilbud (eller introduktionspris) og formodentlig 25-35 kroner i normal pris. Til den pris vil jeg sige, at der er ufattelig mange andre danske brown ales, som er væsentlig bedre.

Det er mig lidt en gåde, hvorfor at Theodor Schiøtz Brewing Company bruger så meget krudt på branding og marketing og så lidt tid på råvare og brygning af selve øllen.

Theodor Schiøtz Brewing Company får dog et plus i min karakterbog for lige at hæve niveauet på etiketterne lidt, da de både oplyser bitterhed og farve på øllet. Jeg savner dog information om hvornår øllen er brygget (desværre en forteelse som største parten af danske bryggerier går sig skyldige i). Istedet får jeg den lidet brugbare information, at øllen første gang blev brygget i november 2017, og at denne specifikke flaske er fra deres fjerde bryg.

Theodor Schiøtz Brewing Company - Anarkist Brown Ale

Det eneste positive ved Anarkist Brown Ale er etiketten.

Min karakter: 4

Om Anarkist Brown Ale:

  • Brown Ale
  • 6,3%
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Meny Køge
  • Pris 20,-

 

 

dec 28

Phenomenale – Imperial Black Alchemist

PhenomenAle - Imperial Black AlchemistPhenomenale er et af de mindre nye bryggerier i Danmark. Simon og Jonas, der står bag bryggeriet var oprindelig håndbryggere på hobbyplan.  Men efter at havde vundet guld ved Sjællands Mesterskaberne i håndbryg og DM i håndbryg fik de blod på tanden, og de har nu fået skaleret produktionen op og er begyndt at sælge deres øl.

Imperial Black Alchemist er deres seneste øl, og den er en potent imperialt stout på 10.5%

Udseende: Det er en kulsort øl, og der er ikke antydning af lys, der trænger igennem. Skummet er lyst chokoladebrunt, og det er først kraftig og cremet; men det falder sammen til et fint tyndt lag ovenpå øllen.

Duft: Imperial Black Alchemist har en ganske dejlig næse med masser af mørk chokolade, friskbrygget mørk kaffe. Det er en dyb og tung duft, og den er virkelig som en imperial stout bør være.

Smag: Mit første indtryk af Imperial Black Alchemist er først og fremmest den meget tykke og cremede mundfølelse. Jeg har nærmest fornemmelsen af at skulle tygge øllen. Der er samtidig en god karbonering, som tilføjer en frisk prikken på tungen som undgår at øllen opleves alt for klæg.

I smagen er den uden sammenligning en klassisk imperial stout, hvor smagen domineres af de mørke ristede malte. Der er fremfor alt masser af chokolade i smagen; en tung dominerende smag af chokolade, der gør øllen (med undtagelse af temperaturen på øllen og en prikken på tungen fra karboneringen) næsten opleves som varm chokolade.

Hvor Imperial Black Alchemist måske skiller sig lidt ud, er at den ristede og let bitre smag fra mørke ristede malte, der kan være i en imperial stout, er næsten helt fraværende her. Der er en rigtig god portion restsødme, som også er med til at understrege chokoladesmagen i øllen.

Nedenunder chokoladen titter der lidt sød lakrids frem, sammen med smag af koldbrygget kaffe som komplimentere den dominerende chokolade smag ganske fint. Det er med til tilføre øllen et par ekstra dimensioner, så den dermed undgår at ende som en endimensionel chokolade bombe.

Selvom det er en øl på 10,3% fornemmer jeg overhovedet ikke alkoholen i smagen. Den ristede bitterhed, som man tit støder på i en kraftig stout, er næsten ikke at finde her. Tværtimod oplever jeg øllen som mere sød, blød og meget rund i smagen.

En lille snert af lidt humlebitterhed giver sammen med karbonering giver et godt modspil til den tunge kraftige øl. Dejlig lang eftersmag af chokolade. Først bitter mørk chokolade og en antydning af lakrids, der stille og roligt går over i en mere blød og afrundet smag af mælkechokolade.

Min vurdering: Jeg kender mest PhenomenAle for deres meget humlede øl som Fruity and the Beast og Double Monkey Fist. Imperial Black Alchemist er helt anden stil. Humlen er tonet rigtig godt ned; og de har i den grad givet de mørke malte frit spil med smagen af chokolade, kaffe og lakrids. Jeg oplever Imperial Black Alchemist som meget sød, og den rammer virkelig min søde (malt-)tand. Der er måske nogen, der vil savne lidt mere ristethed eller bitterhed; men jeg er ret begejstret.

Jeg har smagt Imperial Black Alchemist ved Køge Øldag tidligere på året, hvor jeg dog ikke var helt oppe og ringe. Jeg ved ikke om Phenomenale måske har ændret opskriften lidt, om den har ligget længere, om karboneringen er lidt kraftigere i flasken, eller om det måske bare er fordi en tung stout på en sommerdag sjælden fungere særlig godt ved jeg ikke: Men efter jeg har smag flaske versionen af Imperial Black Alchemist, så må jeg sige, at jeg synes, at er en god solid imperial stout.

Imperial Black Alchemist er virkelig en god tung vinterøl, som er velegnet til at nyde i små doser på en kold og mørk vinteraften.

Min karakter: 6,25

Om Imperial Black Alchemist:

  • Imperial Black Stout
  • 10,3%
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Meny Køge
  • Pris 59,-

dec 20

Ørbæk – Juleøl 2017

Ørbæk Juleøl 2017Ørbæks Juleøl 2017 er en stout på 9,5%. Den er tilsat svedskejuice og lakrids samt ØRbæks egen Fionia rom.

Udseende: Ørbæk Juleøl 2017 er en helt igennem sort øl med et lyst brunt skumhovede. Det er et decideret voldsomt og kraftigt skum der ligger et sted imellem “fantastisk flot” og “gad vide om øllen er dårlig når der kommer så meget skum“.

Duft:  Ørbæk Julestout 2017 har en  behagelig næse med middelkraftige ristede noter, Det er en meget klassisk duft af stout; her er lidt kaffe, godt med chokolade og en god snert af lakrids. Derudover synes jeg , at jeg kan fornemme en snert af noget vinøst; eller måske er det bare rommen, der giver sig til kende. Jeg fornemmer også lidt vanilje og rosin; men det er meget tonet ned.

Smag: Først og fremmest er det en god kraftig smag af lakrids, der er tilstede. Sammen med en kraftig sødme er lakridsen ret dominerende i smagen. Nedenunder gemmer sig lidt smag af chokolade og mørk (nærmest brændt) karamel. Jeg fornemmer rommen, som giver sig tilkende ved en svag smag af lidt vanille og rosin; men også med en snert af alkohol. Der er også god del tørret frugt i smagen; specielt svesker og rosiner – hvilket måske ikke er specielt overraskende i betragtning af, at øllen er tilsat rom og sveske juice.

Mundfylden er dejlig kraftig og næsten cremet. Der er en god rest sukker i øllen, der gør at den næsten føles decideret klistret i munden. Den klistrede fornemmelse modereres dog af en god, kraftig karbonering som giver lidt modspil til den kraftige mundfylde.

Der er en mellemkraftig humlebitterhed i eftersmagen. Humlebitterheden spiller godt sammen med en snert af alkohol fra rommen og en god lakridssmag, og det giver tilsammen en fin oplevelse af lakridsbitterhed. En ganske fin eftersmag som desværre varer alt for kort. Kun bitterheden bliver siddende lidt tid bagest i halsen.

Vurdering: Ørbæk Juleøl 2017 er som sådan en fin stout,  og det er dejligt med en juleøl, som til en afveksling ikke er dynget til i julekrydderier. Rommen er nogenlunde godt integreret i øllen; forstået på den måde at den på ingen måde er dominerende eller gennemtrængende; men derimod meget afdæmpende og bidrager kun med lidt smagsnoter og nuancer. Lakridsen er derimod forholdsvis dominerende hele vejen igennem fra duft til eftersmag.

Det er ikke nogen dårlig øl – specielt når man tager prisen i betragtning. Dog er lakridsen måske lidt for dominerende og kommer lidt til at overdøve de andre nuancer lidt. Eftersmagen er også lidt for kort til, at jeg er helt oppe og ringe. Men alt i alt en fin lille øl, der med sin mørke og tunge smag passer godt til årstiden.

Min karakter: 5,5

Om Ørbæk Juleøl 2017:

  • Juleøl
  • 9,5%
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Fakta
  • Pris 22,-

dec 19

Brewdog – Santa Paws

Brewdog Santa PawsSanta Paws er jule øl fra Brewdog. De kalder selv denne øl for er en let udgave af Wee Heavy. hvilket i min verden ikke giver meget mening. Traditionelt blev skotske øl opdelt i klasser efter hvor mange procent de indeholdt. Det var et forholdvist simpelt system, der – lidt forsimpelt sagt – byggede på princippet om at jo mere alkohol der var i øllen jo mere kostede den. En Wee Heavy (eller ’90 shilling) er den mest alkohol kraftige klasse. Med 4,5% alkohol, burde Santa Paws være en ’80 shilling. Så at kalde Santa Paws for en let udgave af en Wee Heavy giver ikke så meget mening. Det svaret lidt som at lave en alkohol svag udgave af en imperial stout, eller en alkoholfri øl på 10%.

Udseende: Santa Paws er en klar mørkebrun øl med beige skum.

Duft: Næsen gør ikke meget meget væsen af sig. Her er smag af lidt brød, en anelse sirup og måske en snert af karamel. Hvis jeg virkelig anstrenger mig er den en minimal snert af humle i form af gran; men ellers er duften forholdsvis tam; grænsende til kedelig.

Smag: Øllen har en forholdsvis afdæmpet smag, som dog er lidt mere interessant end duften; hvilket ikke er nogen større overraskelse. Smagen er først og fremmest præget af malten som giver en let sødme og en let  smag af karamel. Der er også en diskret smag af ristede nødder og en antydning af lidt gran.

Mundfylden føles relativt tynd. Heldigvis har øllen en god kraftig karbonering, der gør at den ikke kommer til at føles direkte vandet.

Eftersmagen kommer med lidt humlebitterhed. Karamel sødmen tones hurtigt ned og går over i en smag der minder om gran.

Vurdering: Santa Paws fra Brewdog er noget af en overraskelse. Jeg forbinder normalt Brewdog med meget smagfulde øl; men Santa Paws er godt nok den mest tamme juleøl jeg har fået i år. Både duft og smag gør ikke meget væsen af sig.

Samtidig vil jeg sige at den smagsmæssigt heller ikke rammer stilen helt. De traditionelle skotske øl (hvad enten jeg klassificerer Santa Paws som en Wee Heavy eller en ’80 Shilling), er typisk bygget op omkring en meget tung og fremtrædende malt profil. I denne er malten måske den mest fremtrædende smagskomponent; men det skyldes nu mest, at humleprofilen er godt tonet ned.

Alt i alt, så synes jeg ikke at Santa Paws er en anbefalelsesværdig øl. Der er masser af juleøl derude som er væsentlig bedre, og der er masser af skotske øl derude som er markant bedre end denne.

Min karakter: 4,5

Om Santa Paws:

  • Juleøl
  • 4,5 %
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Meny Køge
  • Pris 25,-

dec 17

Røde Port – Myrraskær

Røde Port - MyrraskærMyrraskær er en juleøl fra Røde Port.  Det er en belgisk Stærk Ale på 7,0%, som muligvis er tilsat appelsin skal. Det står i hvert fald i brødteksten på etiketten at den indeholder appelsinskal; men det fremgår dog ikke på ingrediens listen.

Udseende: Myrraskær er en lettere uklar rød-brun øl med et orange skær. Den har et ganske fint hvidt skumhovede; men det forsvinder dog ret hurtigt.

Duft: Det er uden tvivl en belgisk øl. Myrraskær har en dejlig julekrydret duft. Den krydrede duft blander sig med overmodne frugtet; specielt appelsin. Dertil kommer duften af mørke tørrede frugter.

Smag: Myrraskær har en sød og krydret smag; her er julekager, brunkager, og krydderier i form af nelliker. Der er også en god smag af frugt, mest i form af appelsin. Den er forholdsvis afdæmpet i smagen i betragtning af at det er en belgisk øl. Den har dog en fin kontrast imellem sødmen på den ene side og lidt bitterhed som fra appelsinskallen på den anden.

Mundfylden er mellem-kraftig (men dog til den lette side). Det er en godt karboneret øl som giver en fin prikken på tungen.

Myrraskær har en forholdsvis kort eftersmag, hvor krydderierne sidder lidt tid i halsen, før den ender i smagen af appelsin. Der er lidt bitterhed i eftersmagen som minder om  det hvide på en appelsinskal.

Vurdering: Røde Ports Myrraskær er en forholdvis afdæmpet belgisk ale. Jeg synes ikke at den er helt så fremtrædende som belgisk øl normalt kan være.

Til min smag synes jeg måske, at den er lige afdæmpet nok. Den er meget frisk, og – af en belgisk øl – den føles meget let i det. Den typiske krydrede smag som findes i belgisk øl er tonet meget ned, hvilket gør at smagen af appelsin bliver lige en tand for dominerende for min smag i øllen. Jeg synes desværre ikke, at den helt holder niveauet fra de øvrige øl jeg har smagt fra Røde Port.

Den er måske lidt for tam for min smag til at stå alene; men jeg vil tro at den vil gå ganske godt sammen med julemad. Let heden og den -forholdsvis – friske smag vil klæde tung dansk julemad. Jeg kunne forestille mig at den med den udprægede appelsinsmag kunne gå godt sammen med and.

Min karakter: 5,5

Røde Port – Myrraskær

  • Juleøl
  • 7%
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Meny
  • Pris 3 for 100,-

dec 15

Årets Danske Bryggeri

I dag er vi kommet til den sidste kåring i Danish Beer Blog Awards: Årets Danske Bryggeri

Jeg har på intet tidpunkt været i tvivl om hvilket bryggeri, jeg synes fortjener titlen som Årets Danske Bryggeri; men før jeg kommer til vinderen, så vil jeg godt knytte et par ord til to andre bryggerier, som har gjort et meget positivt indtryk på mig i år.

Tredjepladsen på min liste over Årets Danske Bryggeri er et nyt bryggeri, som så dagens lys i 2017; nemlig Røde Port. Jeg synes, at de har lagt ud med et imponerede højt niveau. Det er velkomponerede og afbalancerede øl med masser af smag, og samtidig er det meget letdrikkelige øl. Det er et bryggeri jeg forventer mig meget af fremover, og hvis øl jeg tror, at jeg kommer til at smage en hel del af fremover.

Anden pladsen går til Kongebryg fra Næstved. Hvis der var en bonus kategori, som årets mest sympatiske bryggeri var titlen uden tvivl gået til dem. Hvergang jeg er til ølfestivaller; så har jeg Kongebryg på min liste over stande jeg simpelthen skal nå forbi.  Men fremfor alt så synes jeg, at de har lavet noget fantastisk øl på et virkelig højt niveau.

Men min ubestridte kandidat til titlen som årets danske bryggeri er uden tvivl: Fanø Bryghus.

Det er et bryggeri, som jeg først har haft lejlighed til at stifte bekendskab med i år… og hvilket bekendt skab det har været!

Jeg synes,  Fanø Bryghus har formået at lave en perlerække af super gode øl. Deres Mango Mussolini var mulehår fra, at jeg kårede den som årets danske ølnyhed. Om det er tunge, mørke vinterøl som Whisky & Rye og Canute the Great, eller om det er friske sommer øl, som Mango Mussolini og Make the Guillotine Red Again, så har Fanø Bryghus en unik evne til at skabe nogen virkelig velsmagende øl, som jeg simpelthen ikke kan få nok af.

Imperial Whisky & Rye Porter

 

Årets Danske Bryggeri i følge de danske ølbloggere:

Rookie Beers: Ebeltoft Gårdbryggeri

Levemand: Dry and Bitter Brewing

Ousen om øl: Mikeller

Ulkløbben: Amager Bryghus

Malt og Humle: To Øl

Tanker fra provinsen: Alefarm Brewing

Højt Skummende: Amager Bryghus

Beertalk.dk: Amager Bryghus

dec 14

Årets nye øl

I dag kårer de danske ølbloggere Årets Nye Øl.

Det er nok den af kategorierne hvor jeg har haft sværest ved at kåre en vinder.

For det første, er det naturligvis kun en minimal del af alle nye øl, jeg har fået smagt. Så der er en risiko for, at der er måske er en mere egnet kandidat derude, som jeg bare ikke er stødt på i løbet af året.

For det andet, af de nye øl jeg har smagt i år, er der to øl, som jeg synes virkelig har skilt sig ud. Både i forhold til hvordan jeg har rated dem; men også i forhold til, at det  er to øl, som jeg er blevet ved med at vende tilbage til.

Så det er blevet til et super tæt opløb imellem to øl, der begge – til min egen store overraskelse – viste sig at være to forholdsvis lette og friske sommerøl.

 

Runner-up på anden pladsen er:

Mango Mussolini fra Fanø Bryghus er en øl i den meget hypede NEIPA stil. Det er en øl som er utrolig lækker og let drikbar. Den har masser af humle, som giver en gennemtrængende duft og smag af tropefrugter og specielt mango; men det er på ingen måde en øl, der er specielt bitter.

 

Årets nye øl:

Men mit endelige valg til titlen som Året Nye Øl er dog faldet på The Man Behind – Pilsner. Det er en dejlig frisk nyfortolkning af en øltype, der for mig efterhånden var blevet synonym med kedeligt dansk industriøl.

The Man Behind – Pilsner er en letdrikkelig øl – og jeg kan i den grad anbefale den på en varm sommerdag. Den er brygget med kamille og citrongræs, som er med til at tilføje en fin kompleksitet til øllen, og det gør, at denne her øl er meget mere smagfuld end en klassisk pilsner. Det er en pilsner med smag nok til, at jeg faktisk nyder at drikke den alene; selvom den også fungerer glimrende sammen med mad.

The Man Behind - Pilsner

The Man Behind – Pilsner. Mit bud på årets øl 2017

 

Årets nye øl i følge de danske ølbloggere:

Rookie Beers: Ebeltoft Gaardbryggeri – Wilder Flower IPA Batch 500

Tanker fra provinsen: Amager Bryghus – Sigtebroad

Levemand: Sidekick Brewing – Juicy Lucy

Ousen om øl: Ebeltoft Gaardbryggeri – Raw Power

Ulkløbben: Amager Bryghus – Sigtebroad

Stovt: Ugly Duck – Kinky Cowboy

Beertalk.dk: Flying Couch – Get Schwifty

Højt Skummende: Penyllan – Natalie

Malt og Humle: Wild Beer – Billionaire