Det Lille Bryggeri – Summer India Pale Ale 2018

Summer India Pale AleSummer Indian Pale Ale 2018 er en IPA fra Det Lille Bryggeri. En af de ting jeg værdsætter meget ved Det Lille Bryggeri – udover deres øl – er deres dejligt informative etiketter der giver væsentlige flere informationer om øllen end stort set alle andre danske bryggerier gør. Udfra etiketten kan jeg både få oplyst bryggedato, tapningsdato, bitterhed (målt i IBU) og en ret detaljeret beskrivelse af hvilke ingredienser øllen er brygget på.

Summer India Pale Ale 2018 er brygget på pale ale malt og hvedemalt, og den er humlet med simcoe, mosaic og lemondrop. Med en IBU på 32 er den ikke specielt bitter, og den ligger i bitterhed lige under hvad man normalt vil regne for en IPA. Så teknisk set er det egentlig en pale ale. Hvis jeg kigger på bagetiketten står der også at dette er en pale ale.

Udseende: Summer India Pale Ale er en mørk gylden øl med en flot hvid skumkrone, som sætter sig i tykke vattertottet ned af glasset, før det ender i et to cm. tykt lag overnpå øllen. Øllen virker en lille smule tåget; men det skyldes formodenltlige jeg kom til at ryste flaske lidt inden jeg hældte den op.

Duft: Uhm dejlig frisk humlenæse. Her er blomster som minder om en have på en summeraften. Men der er fremfor alt rigtig meget frugt, i form af citrus, grape, mandarin og en antydnign af papaya. Det en frisk og på alle måder sommerlig næse.

Smag: Alt hvad næsen lover bliver til fulde opfyldt, da jeg tager den første tår. Jeg bliver mødt af gode frisk frugtnoter af citrus, lime og grape og en antydning af papya eller fersken. Der er en rigtig god bitterhed i øllen. Det er ikke en overvældende skarp bitterhed som i en typist IPA; men her er det mere en frisk og behagelig bitterhed som passer fint sammen med smagen af citrusfrugter.

God mellem-kraftig mundfylde som passer godt til øllen og en god karbonering.

Summer India Pale Ale har en ganske behagelig og god lang eftersmag med en let tør afslutning. Eftersmagen er fyldt med dejlig noter fra humlen af citrus og grape, samt en behagelig frisk bitterhed bagest i munden.

Min vurdering: Jeg kende mest Det Lille Bryggeri for deres mørke øl, som jeg plejer af være ganske tilfreds med. Denne er IPA er første gang i langt tid at jeg har prøvet en af deres lyse øl; og jeg må sige at den er et ganske godt bekendtskab.

Summer India Pale Ale 2018 er en virkelig god sommerøl med alle de engenskaber en sommer øl, efter min mening, skal have. Den er dejlig frisk og let i smagen  gode citrusfrugt noter og en bitterhed der er holdt lidt nede; men som dog er tilpas udtalt til at  bidrage til friskheden. Det er en øl med en rigtig god balance og frisk lethed i smagen. Det sidste skal ikke forståes på den måde at den mangler smag; men derimod at den har en lethed i form af blomsternoter og masser af citrus, som tilsammen gør det til en dejlig forfriskende sommerøl på en varm dag.

Min karakter: 6,5

Det Lille Bryggeri – Summer India Pale Ale:

  • IPA
  • 5,5 %
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Det Lille Bryggeri

Brasserie de l’Abbaye du Val-Dieu – Brune

Brasserie de l'Abbaye du Val-Dieu - BruneBrune er en dubblet fra det belgiske klosterbryggeri Brasserie de l’Abbaye du Val-Dieu. Dog er betegnelsen klosterbryggeri måske lidt vildledende her. Bryggeriet ligger i et tidligere cistercienser kloster, men de markedsfører sig som det eneste bryggeri i Belgien, hvor selve bryggeriet ligger inden for klostrets murer.

Brasserie de l’Abbaye du Val-Dieu brygger deres øl efter samme principper som trappist munkene, men en egentlige trappistøl er det dog ikke.

Udseende: Brune starter nærmest med et flugtforsøg, da jeg åbner flasken. Øllen skummer kraftigt op i flasken og truer med at løbe ovenud og stikke af. Det lykkes mig dog i sidste øjeblik at fange øllen i  glasset.  Da den først er hældt op i glasset tager den sig faktisk ganske flot ud: Et dejligt cremet, beige skumhoved, som ligger sig ovenpå en flot, dyb mørkebrun øl, som får et let rødligt skær når lyset rammer rigtigt.

Duft: På grund af det hidsige skum, da jeg åbnede flasken har jeg lidt bange anelser før jeg dufter til øllen. Jeg er lidt bekymret for om det er en dårlig eller inficeret øl jeg har fået fat på. Jeg forventer en syrlig duft som tegn på en infektion i øllet; men jeg bliver i den grad glædeligt overrasket.

Jeg bliver mødt af en dyb behagelig næse. Der er en dejlig krydret aroma, en behagelig duft af frisk, mørkt surdejsbrød. Dertil kommer en dyb – næsten ristet – note af træ, nødder og mørk frugt. Det er på alle måder en virkelig dejlig, mørk og krydret næse. med noter af nellike og kardemomme. Endelig giver øllen et ganske svagt, kærligt  nap i næsen fra alkoholen. Der er en god kompleksitet i øllen, og jeg fanger hele tiden nye nuancer, mens jeg sidder med næsen over glasset.

Smag: Der er masser af smag i denne øl. Først og fremmest er der en sødme fra mørke frugter (figner, svedsker og rosiner) og mørk karamel. Sødmen holdes dog så meget nede, at den undgår at blive kvalmende. Der er en god portion krydderi – dog uden det bliver overvældende. Her er først og fremmest lidt nelliker; men der er også antydning af kardemomme og muskat. Malten giver sig til kende med smag som fra mørksurdejsbrød med den let – men dog behagelige – syrlig note.

Alkoholen fornemmes kun som en ganske svag varmen bagest på tungen.

Brune har en ganske god mundfyld og god karbonering som passer fint til den fyldige smag.

Øllen har en fin, sødmefuld eftersmag som er fuld af mørke, tørrede frugter. Der er også en lille antydning af lidt nellike, som blander sig diskret sammen med frugten, og tilsammen efterlader det en ganske behagelig smag i min mund.

Min vurdering: Brune fra Brasserie de l’Abbaye du Val-Dieu er faktisk en ganske behagelig øl, og den er et godt eksempel på, at det ikke kun er trappist minkene,  der kan brygge godt øl.

Brune er dejlig kompleks i smagen, og det er en type af øl, som jeg kan bruge lang tid på at smage på og hele tiden finde nye nuancer.  Det er en øl jeg kan side med i lang tid og bare nyde at lade den rulle henover tungen mens jeg nyder smagen.

Samtidig en meget let drikkelig øl, hvor den på den eneside ikke bliver kedelig, og på den anden side heller ikke er så intens i smagen at jeg føler den overfalder og nærmest ødelægger mine smagsløg. Det er bare en dejlig tung og smagsmættende øl som sikkert ville passer perfekt til vinteraften foran en tændt kamin.

Min karakter: 6,5

Brasserie de l’Abbaye du Val-Dieu – Brune:

  • Dubbel
  • 8 %
  • Flaske: 33 cl
  • Købt: Holte Vinlager

Frejdal – Sigurd

Frejdahl - SigurdSigurd er en dubbel fra Bryggeriet Frejdahl (det vil sige, det er egentlig Bryggeriet Vestfyn der står bag). Øllen er – naturligvis udover malt og humle – brygget på figner.

Sigurd er sammen med Fafner (en IPA) en af to nye øl som bryggeriet har lanceret i Netto butikkerne her i foråret.

Udseende: Sigurd er forholdvis lys af en double. Den ligger et sted imellem gylden-ravfarvet og lys-brun. Øllen har et hidsigt beige skum, der bruser kraftigt op. Det forsvinder hurtigt og efterlader kun ganske tynde gardiner på siden af glasset, før det ender som et silketyndt lagen på øllen.

Duft: Hold da op gæren er fremme i skoene her! Der er en meget femtrædende duft af nelliker, som nærmest overdøver alt andet i duften. Efter øllen har fået lov at stået en halv times tid,  giver malten sig så småt til kende med duften af mørkt brød, karamel og en anelse mørk tørret frugt. Men selv nu er det stadig duften af nelliker, der er dominerende.

Smag: Igen er det gæren, der er i højsædet med en tydelig gennemtrængende smag af nelliker. Det er lidt synd, at den bliver så dominerende, for den kommertil at kvæle de øvrige smagsnuancer, der måtte være i øllen. Der er en meget svag antydning af lidt mørk brød, og jeg fornemmer ganske svagt lidt karamelsødme, lidt smag af mørke tørrede frugter og en lidt brænde fornemmelse som fra alkohol. Det sidste undrer mig lidt, da øllen kun er på 6,3%

Sigurd føles relativt let i munden, og det er som om den mangler noget tyngde.

Eftersmagen er overraskende hurtig overstået. Først en ganske tydelig, let brændende smag af alkohol og nelliker, der hurtigt brænder ud og først her dukker en antydning af fignerne op med en let kvalmende frugtsødme.

Min vurdering: Sigurd er bare ikke en øl jeg bryder mig om. Den er efter min mening alt for endimensionel i både smag og duft. Den mangler helt den dybde og de nuancer der er i en god belgisk dubbel. Maltprofilen kommer til at virke meget letbenet, og kan slet ikke hamle op med smagen fra gæren. Jeg savner alle de nuancer af tørrede frugter, karamel, brød osv der kan findes i en god dubbel.

Den korte konklusion er, at dette er ikke en øl jeg har noget som helst behov for at prøve igen.

Min karakter: 5

Frejdahl – Sigurd:

  • Dubbel
  • 6,3 %
  • Flaske: 66 cl
  • Købt: Netto
  • Pris 25,-

Frejdahl – Fafner

Fafner er en IPA fra Bryggeriet Frejdahl (det vil sige, det er egentlig Bryggeriet Vestfyn der står bag).

Fafner er sammen med Sigurd (en dubbel) en af to nye øl som bryggeriet har lanceret i Netto butikkerne her i foråret.

Udseende: Fafner er en mørk gylden øl med en ganske flot hvid skumkrone.

Duft: Duften giver indtryk af en øl med en kraftig maltbase, hvilket primært giver sig til kende med en let duft af brød.  Jeg fornemmer samtidig en lidt syrlig og sur citrusnote note, lidt blomstrende, og efter lidt tid dukker der en snert fyrnåle op.

Alt i alt er det en meget nedtonet og ikke specielt kraftigt eller interessant næse.

Smag:  Smagen minder på sin vis meget om duften, idet den er forholdsvis diskret. Som man kan forvente af en typisk IPA er her lidt citrus, grape og fyrnåle. men disse smagsnuancer er meget tonet ned i smagen.

Samtidig er der en lidt irriterende syrlig og sur note som ikke rigtig passer ind i denne øl. Jeg savner til at starte med lidt bitter; men først langsomt kommer bitterheden krybende og den føles ikke speciel markant. Jeg vil sige, at bitterheden  er meget diskret i betagtning af at dette skulle være en IPA.

Min vurdering: Jeg synes at Fafner er en rimelig harmløs og samtidig grænsende til ekstrem kedelig udgave af en IPA. Det humlebid jeg normalt forbinder med en IPA kommer ikke for alvor frem i denne øl. Samtidig er smagen i øllen meget tonet ned, hvilket desværre gør, at den ender som en ret kedelig øl.

Jeg kan normalt godt lide en god, klassisk IPA til røget laks, hvor bitterheden fra øllen moderes af den fede, røgede smag fra fisken. Jeg har prøvet Fafner sammen røget laks; men her faldt øllen helt igennem. Den har simpelthen hverken smag og bitterhed nok til at spille op imod laksen.

Min karakter: 4,75

Frejdahl – Fafner:

  • IPA
  • 7,9 %
  • Flaske: 66 cl
  • Købt: Netto
  • Pris 25,-

Røde Port – Black Smoked Ghost

Røde Port - Black Smoked Ghost Black Smoked Ghost er en af årets nye øl fra det lille Roskilde bryggeri Røde Port. Udover denne skulle der efter sigende være lidt nyt på vej i form af en session IPA og en Brown Ale.

Røde Port beskriver selv øllen som en moderat røgøl, som er humlet jævnt over hele kogning med 4 forskellige humletyper.

Udseende: Black Smoked Ghost er en kulsort øl med et beige skumhovede, som falder sammen til et tyndt lag ovenpå øllen.

Duft: Øllen har en god ristet duft af kaffe og lakrids med en god røget undertone. Det er absolut ikke en kraftig røget aroma; men den er mere diskret og ligger som en fin undertone.

Smag:  Black Smoked Stout har, hvad jeg bedst kan beskrive som, en god klassisk stout smag. Her er gode ristede noter af kaffe og lakrids, og jeg fornemmer en anelse chokolade. Efter lidt tid dukker der en god maltet smag af mørk brød op. Smagen af røg er der naturligvis også. Røgsmagen er ganske godt integreret i øllen; forstået på den måde at den ikke stikker ud og den er på ingen måde dominerende.

Øllen er godt karboneret og ganske fyldig i smagen uden at blive decideret klæg i munden.

Eftersmagen er dejlig langt. Først kommer der lidt røg,  som ender i en god, lang smag af lakrids, som sammen med en fint bid af bitterhed fra humlen giver et indtryk af lakridsbitterhed.

Min vurdering:  Første gang jeg smagte Black Smoked Ghost var jeg noget overrasket over at duften og smagen af røg ikke var mere tydelig i denne øl. Specielt i betragtning af at Røde Port betegner den som en røgøl; så jeg forventet noget mere power fra røgen.  Umiddelbart var jeg lidt skuffet over at røgen er tonet ganske godt ned og kun bidrager forholdsvis diskret.

Jeg har smagt den igen efterfølgende, og denne gang prøvede jeg at se bort fra mine forventninger, og forsøgte at bedømme øllen på den egne præmisser som en moderat røgøl.  Her var det en anden og absolut noget mere positiv oplevelse jeg havde. Man kommer ikke uden om, at det her er en ganske fin stout med en god smag og en fin lille nuance af røg der blandet sig på fornemste vis med de øvrige smagsnuancer i øllen.

Alt i alt er Black Smoked Ghost en ganske velbrygget øl hvor Røde Port – endnu engang – formår at ramme en rigtig god balance i de enkelte smagselementer. Dette er efter min mening et af kendetegnene ved Røde Port: De har en glimrende evne til at ramme smagsbalancen i deres øl rigtig flot.

Min karakter: 6,25

Om Black Smoked Ghost:

  • Røgøl
  • 7%
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Meny Køge
  • Pris 3 for 100,-

Mad Hatter – Rasberry Tipple

Raberry Tipple fra Mad Hatter Brewing Company er en stout tilsat kaffe og hindbær. Det er ikke en smag kombination, som jeg er stødt på før, og der er heller ikke en kombination, som jeg umiddelbart ville forvente vil gå specielt godt sammen. Så dette var en øl jeg var ret spændt på at smage.

Udseende: Rasberry Tipple er en dyb mørkebrun, næsten helt sort øl med et rødligt skær.  Oven på øllen ligger et beige skum, som sætter sig som fine kniplinger ned af siden på glasset efterhånden, som det falder sammen.

Duft: Rasberry Tipple er en af de øl, hvor jeg bare må sige WOW!!!!! Jeg kan bedst beskrive duften som overraskende, speciel og interessant. Øllen har en god ristet kaffeduft, som blander sig med duften af hindbær. Det er en ganske behagelig duft at hindbær, der er syrlig og sød på samme tid. Der er syrlige hindbær, som giver oplevelsen af en tørhed, som næsten får tænderne til at løbe i vand i forventningen om den syrlighed som ganske sikkert må ramme, når jeg drikker af øllen. Samtidig er der en god sødlig duft af frisk solmodne hindbær. Alt i alt er det ikke helt ulig duften af hindbær sorbet.

Det er en meget specielt duft og normalt ville jeg ikke forestille mig at blande kaffe med hindbær; men her virker det overraskende godt.

Smag: Igen bliver jeg overrasket, da jeg smager på øllen. Jeg havde forventet en mere udtalt frisk syrlighed og dominerende smag af hindbær. Men det er først og fremmest kaffen, der kommer frem, da jeg tager den første tår. Det er en ristet og tung smag af kaffe samt lidt karamelsødme. Langsomt giver den plads til smagen af hindbær, som stille og roligt overtager. Jeg fornemmer det først som en smule frugtsødme; men langsomt glider det over i en mere frisk syrlig frugtnote. Smagen ender med at være helt dominere af en ganske god smag af friskplukkede hindbær.

Kaffen bliver langsomt tonet ned; men den bliver liggende i munden og giver en fin ristet baggrund til den friske hindbær smag. Jeg er faktisk overrasket over hvor godt kaffen spiller sammen med hindbærene.

Rasberry Tipple har ikke overraskende en meget lang og behagelig eftersmag domineret af hindbær.

Min vurdering: Rasberry Tipple var virkelig en lang række af duft- og smagsmæssige overraskelser. Jeg var skeptisk før jeg prøvede den; men jeg er i den grad blevet positivt overrasket. Jeg er fremfor alt virkelig overrasket over, hvor godt det er lykkedes for Mad Hatter Brewing Company at få hindbærene og kaffen til at spille sammen i denne øl.

Mad Hatter Brewing Company  er et bryggeri, der gang på gang bliver ved med at overraske mig positivt. Blandingen af kaffe og hindbær burde nærmest være dømt til at gå galt; men her har de fået lavet en særdeles smagfuld og fremfor alt ufattelig godt afbalanceret ud.  Det kræver lidt at en brygger at kunne sammensætte sådan en smagskombination uden at der er noget der stikker ud.

Min karakter: 6,5

Om Rasberry Tipple

  • Stout
  • 6,3%
  • Ales By Mail
  • Flaske 33 cl

 

Mad hatter Brewing Company – Penny Lane Pale

Dette blogindlæg var oprindelig ment som en kort anmeldelse af Penny Lane Pale fra Mad Hatter Brewery.

Mens jeg skrev anmeldelsen blev jeg lidt distraheret af etiketten, tankerne begyndte at flyve og indlægget kom pludselig til at tage en helt anden drejning. Så inden jeg går igang med anmeldelse af øllen, så har jeg først en kort bemærkning om etiketter og holdbarhedsdato på øl, hvilket leder hed til en lille disclaimer omkring denne anmeldelse.

Session IPA fra engelsk bryggeri

Mad Hatter Brewing Company er et af de bryggerier, der tager både deres øl og deres kunder seriøst, og et godt eksempel på dette er, at etiketten på Penny Lane Pale både viser tappedatoen og “bedst før” datoen. Specielt med en IPA efter amerikansk forbillede (som bør drikkes mens den er forholdsvis frisk, da den hurtig mister duft og smag fra humlen) er det ret relevant at vide hvornår den er brygget. Derudover er det en sand fornøjelse at se, at Mad Hatter Brewery har sat “bedst før” datoen til kun seks måneder efter tappedatoen. Jeg synes det er fantastisk med et bryggeri der er så seriøs i forhold til deres øl, at de sætter en så relativ kort periode:

Penny Lane Pale Ale

“Bedst holbarhed til” datoen på Penny Lane Pale Ale fra Mad Hopper er sat til 6 måneder efter øllen er tappet.

American Pale Ale fra dansk bryggeri

Jeg har oplevet alt for mange danske bryggerier der som standart smækker en 12 måneders “bedst før” periode på en IPA, selvom der efter 12 måneder godt nok ikke er meget saft og kraft tilbage fra humlen udover ren bitterhed. Nedenfor er et af de mere grelle eksempel på en etikette fra et dansk bryggeri. Bryggeriet har for nylig udgivet en amerikansk pale ale, som er en øl med en forholdsvis svag maltprofil der giver god plads til humlen kan få frit spil med både aroma og smag. Her er “bedst før” datoen så til 24-07-2019 (!). Det vil sige, at det er ca. 18 måneder efter øllen er blevet tappet.

Braunstein Dragonfly Russian River

“Bedst holbarhed til” datoen på en lignende  øl fra et dansk bryggeri. Her datoen sat til hele 18 måneder efter øllen er tappet.

En forskel på almindelig specialøl og craftbeer

Begge disse øl minder på sin vis lidt om hinanden. De har begge en malt profil, hvor malten ligger i godt gemt i baggrunden. Dermed får humlen plads til rigtig at kunne folde sig ud. Der er lidt forskel i alkohol procenten; men den er holdt forholdsvist lavt i begge øl. De er begge to ganske udmærkede og  letdrikkelige øl, som kun har en moderat bitterhed fra humlen. Det er begge øl som jeg godt vil anbefale at prøve, hvis man ikke bryder sig om de voldsomt humlebittre IPA’er.

Forskellen ligger dog i, at Mad Hatter Brewery bare har et helt andet ambitionsniveau for deres øl. Med så kort en holdbarhedsdato siger bryggeriet, at efter 6 måneder vil de ikke stå inde for kvaliteten af deres øl. Øllen vil sagtens kunne drikkes efter de 6 månedes; men de indikerer her, at den ikke vil være af lige så god kvalitet efter dette tidspunkt.

Det danske bryggeri smækker derimod lystigt 18 måneder på øllen. Humle mister forholdsvist hurtigt aroma og smag, hvilket vil sige, at der efter 18 måneder næsten ikke vil være noget spor af humlen bortset fra lidt bitterhed. Øllen vil ikke være dårlig efter de 18 måneder, og den vil sagtens kunne drikkes; men med en så neddæmpet maltprofil vil det (formodentlig) være en ret kedelig, ikke specielt spændende og meget lidt smagfuld øl.

Det her lugter lidt af at det danske bryggeri har haft mere fokus på pengene end kvaliteten her; med så lang en bedst før dato minimere man risikoen for at der ender for mange øl på butikshylderne, der ikke bliver solgt. Så skidt være med at der er et par kunder der får en super dårlig oplevelse engang i foråret 2019.

Jeg synes eksemplet viser meget godt forskellen på bryggerier der primært laver special øl til supermarkedshylden og så egentlige craft breweries. De sidste kan sagtens findes på velassorterede supermarkeders hylder; men deres tilgang til at brygge øl er en helt anden. Disse har en anden respekt for deres kunder og ambitioner for deres øl.

Opfølgning følger i juni 2019

Jeg har købt et eksemplar af den omtalte danske øl, og lagt en påmindelse i min kalender i juni 2019, hvor jeg vender tilbage med en opdatering af hvordan den smager til den tid.

 

Disclaimer om denne anmeldelse

Dette leder mig langt om længe frem til selve anmeldelsen og dermed til min disclaimer: Jeg har smagt Penny Lane Pale, da det var lidt under en måned til “Bedst før” datoen. så humlearomaen og smagen vil naturligvis ikke være helt så markante som da den var helt frisk.

 

Mad Hatter Brewing Company – Penny Lane Pale

Dette leder mig så langt om længe frem til selve anmeldelsen, som jeg begyndte før jeg kom til at kigge på etiketten.

Penny Lane Pale fra Mad Hatter Brewery er en session IPA. Det vil sige, at det er en IPA der har en relativ lavt alkohol procent.

Udseende: Penny Lane Pae er en lys gylden øl med et ganske flot hvidt, cremet skumhovede.

Duft: Det er uden tvivl en øl med en dejlig frisk næse. Her er masser af gode nuancer af tropefrugter; primært melon, citrus og fersken. Jeg fornemmer en smule karamel fra malten neden under; men den er tonet godt ned.

Smag: Penny Lane Pale har en rigtig god karamelsødme fra malten i smagen; den er ikke voldsom men den er der dog. Maltsødmen komplimenterer ganske glimrende smagen af tropefrugter, som primært er smagen af  fersken og melon samt lidt citrus. Citrus smager erdog tonet lidt ned. Humlebitterheden er så sandelig også tilstede og giver et godt lille bid.

Jeg synes at øllen måske er lidt tynd i kroppen; men den kraftige karbonering hjælper dog lidt;  men den giver et lidt vandet indtryk.

Eftersmagen præges af en ganske behagelig bitterhed og en fin lang eftersmag af tropefrugter.

Min vurdering: Penny Lane Pale er en ganske udmærket øl og med sine 3,9% er det en øl man sagtens kan nyde og stadig køre bil bagefter. Den har en god frisk smag, og som alle andre øl jeg har prøvet fra Mad Hatter er den dejlig balanceret både i næse og smag. Der er selv efter 5 måneder fra tappedagen stadig god duft og smag fra humlen; men jeg kan forestille mig at den har været virkelig fantastisk, da den er helt frisk.

Alt i alt er det en ganske behagelig og letdrikkelig øl, men hvis jeg skal sætte en finger på noget så virker den måske lidt tynd i kroppen. Den kraftige karbonering hjælper dog lidt; men den giver et lidt vandet indtryk.

Min karakter: 6,5

Om Penny Lane Pale

  • Session IPA
  • 3,9%
  • Ales By Mail
  • Flaske 33 cl

De Lille Bryggeri – Blod, Sved og Tårer

Det Lille Bryggeri - Blod, Sved og TårerDet Lille Bryggeri, som ligger i den lille landsby Bringstrup udenfor Ringsted, udviddede  i løbet af 2017 deres bryggeri, og de fik bl.a. installeret et nyt bryggeanlæg. Det nye anlæg krævede dog angivligt en del blod, sved og tårer før det var på plads.

Det Lille Bryggeri kalder derfor Blod, Sved og Tårer for en signaturøl for 2017. Øllen er en imperial stout, der er tilsat rosinsirup, kaffe, rom, og har været lagret på egetræ

Udseende: Blod, Sved og Tårer er en dybt kulsort øl, og ikke den mindste smule lys kan trænge igennem den tyktflydende sorte væske. Ovenpå øllen ligger et mørkt,  chokolade brunt og ganske tæt skum.

Duft: Min næse bliver mødt af en fuldfed, tyk, og intensiv duft. Her er en dyb og tæt duft af kaffe, chokolade, samt læder og tobak. Jeg fornemmer rommen i næsen samt spor af sødme, rosin og mørke frugter. Samtidig er der en god bund af lakrids, som de andre noter hviler på.

Der er en virkelige dejlig, dyb og behagelig næse. Den er dejlig kompleks, og jeg kan sidde og nyde den i rigtig lang tid.

Smag: Jeg var imponeret af duften; men smagen er endnu bedre. Der er en uhyggelig god og smagfuld imperial stout. De enkelt smagselementer spiller simpelthen så fantastisk godt sammen her; på den ene side bitre noter af lakrids, kaffe og humle, på den anden side sødmefuld smag af mørke frugter og chokolade.

De ristede noter man ofte finder i en imperial stout er blevet tonet rigtig godt ned her; men tilgengæld giver deres fravær god plads en god, dyb frugtig sødme. Det er en gennemtrængende smag af mørke tørrede frugter, som spiller fint sammen med rommen og giver nærmest en fornemmelse af mørke, røde kirsebær. Endelig er der en smule bitterhed fra humlen og lidt tanniner fra egetræet, som tilsammen giver et fint afstemt modspil til sødmen.

Alkoholen på 11,5% er forholdsvis godt integreret, og den fornemmes kun svagt i munden.

Øllen er utroligt blød, tyk  og cremet i munden. Den har nærmest en olieret fornemmelse.

Eftersmagen er ganske lang og særdeles behagelig, med smag af kaffe, rom og chokolade før den går over i en diskret afslutning med en smule bitterhed, som runder hele oplevelsen af.

Min vurdering: Blod, Sved og Tårer er en dansk imperial stout i den absolutte topklasse. Der er en god dybde i smagen og en god kompleksitet. De enkelte elementer spiller ufattelig godt sammen, og de skaber tilsammen en ypperlig nydeøl, som jeg kan bruge flere timer på at sippe i små slurke, mens jeg nyder den fantastiske smag.

Det er længe siden jeg har fået en så smagfuld dansk øl. Det kan godt være at Det Lille Bryggeries nye anlæg har krævet både blod, sved og tårer; men denne øl er bevis på at det har været alle anstrengelserne værd.

Min karakter: 7,75

Blod, Sved og Tårer:

  • Imperial Stout
  • 11,5 %
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Den Lille Gårdbutik

 

Bryghuset Braunstein – Dragonfly – Russian River

Dragon Fly - Russian RiverRussian River er den seneste øl fra Bryghuset Braunsteins Dragonfly serie. Denne gang er det en Amerikansk Pale Ale de har forsøgt sig med.  Indtilvidere har jeg ikke været specielt imponeret over de første øl i Dragonfly serien; så det var med meget lave forventninger jeg kastede mig ud i at prøve denne øl.

Udseende: Russian River er en lys – let uklar – ravgylden øl, med et ganske flot, tæt cremet skum. Skummet falder langsomt sammen og efterlader de flotteste gardiner ned af siden på glasset.

Duft: Øllen overrasker positivt med en dejlig frisk næse fyldt med blomster og frugt. Det er specielt tropefrugter, der dominerer her i form af citrus, mandarin, melon og fersken. Efter lidt tid dukker der noter af lyst, ristet brød og kiks op. Duften er måske ikke frembrusende og massiv; men den er lige præcis kraftig nok til at være interessant.

Smag: Det første jeg lægger mærke til er en let bitterhed, der hurtig moderes af en frugtig sødme. Her en en ganske god smag af tropefrugter: Melon citrus, mandarin, og et lille snert abrikos. Jeg er rigtig positivt overrasket over den gode, frugtig smag, som gør, at jeg bare har lyst til at tage en forfriskende mundfuld mere. Malten gør sig kun meget lidt til kende og bidrager kun med en godt gemt smag som fra lyst, ristet brød.

Øllen er frisk karboneret og giver en god prikken på tungen, hvilket er med til at understrege den friske oplevelse af øllen.

Russian River har en dejlig lang eftersmag. Først kommer der et lille bittert bid fra humlen, og derefter kommer en meget lang let sødmefuld smag af tropefrugter samt en diskret bitterhed.

Min vurdering: Jeg skal ærligt indrømme, at jeg har været særdeles kritisk overfor de første øl fra Braunsteins Dragonfly serie; men Russian River er jeg absolut begejstret for.

Da det er en American Pale Ale spiller humlen naturligvis en fremtrædende rolle; men den har dog ikke helt så voldsom bitterhed som en IPA. Til gengæld har Russian River en virkelig god smag og duft fra humle. Braunstein har her virkelig fået fremhævet den rene humlesmag og -aroma uden en voldsom humlebitterhed. Her får humlen får virkelig lov til at udfolde sig stille og rolig over en meget diskret malt-baggrund, som kun bidrager ganske let med et par små ekstra nuancer.

Russian River er meget behaglig og velafstemt. Braunstein har fået tonet malten så godt ned at den giver godt plads til alle humlens nuancer. Øllen er meget let drikkelig; men den har samtidig en god, afbalanceret smag, hvor der ikke er noget der stikker ud. Det er simpelt hen en ganske lækker forårs- og sommerøl, og jeg må sige en fungerer fint som en fyraftensøl på terrassen efter en lang dag i haven.

Hvis jeg skulle komme med et enkelt kritikpunkt af øllen, så er det Braunsteins “Bedst før” dato på øllen, som de har sat til 24. juli 2019. Det er næsten halvandet år efter øllen er brygget, og på det tidspunkt vil humle smagen og aromaen forlængst være klinget af, og det eneste spor af humlen vil være en let bitterhed. En så humlet øl som denne burde ikke have en “Bedst før” dato der er meget mere end 6 til 12 måneder.

Alt i alt så er jeg ganske godt tilfreds med Russian River, og jeg håber at Bryghuset Braunstein vil forsætte de gode takter, som  de har vist med denne øl.

Min karakter: 6,25

Dragonfly Russian River:

  • American Pale Ale
  • 5,7 %
  • Flaske: 33 cl
  • Købt: Meny Køge
  • Pris 19,-

Mad Hatter Brewing Company- Say Wit With Flowers

Say Wit With FlowersMad Hatter Brewing Company er kendt for meget eksperimenterende tilgang til brygning, hvor de bl.a. leger med ingredienser i deres øl. Say Wit With Flowers er ingen undtagelse: Dette er en witbier tilsat kaffeblomster. Det er ikke den mest normale ting at tilsætte en witbier, og så vidt jeg husker den første gang nogensinde, at jeg er stødt på kaffeblomster i en øl.

Udseende: Say Wit With Flowers er grumset og gul som en rigtig witbier skal være, med en kridhvid skumkrone på toppen.

Duft: Øllen har en dejlig frisk og afdæmpet næse. Her duft af forår i form af  blomster og citrusfrugt. Derudover har den duft af lidt banan og lyst brød.

Smag: Øllen har en virkelig frisk og let smag af citrus og lyst brød, som suppleres med en let krydret smag. Jeg fornemmer en mild sødme i smagen, som jeg bedst kan sammenligne med lys forårshonning. Der desuden en let blomstret smag, som muligvis kommer fra kaffeblomsterne (jeg har ikke smag kaffeblomster før, så jeg har ikke rigtig nogen referenceramme her).

Jeg kan bedst beskrive det som let og fin smag. Den er ikke voldsom og kraftig men dejlig underspillet og behagelig. Samtidig er øllen forholdvis let med en rigtig godt karbonering som giver en frisk prikken på tungen. Alle elementerne er med til at gøre det til en ganske forfriskende øl.

Say Wit With Flowers har en dejlig mellemlang eftersmag. Humlen er tonet godt ned og jeg fornemmer næsten ingen bitterhed. Derimod har øllen en fin diskret sødme, som blander sig med en let krydret smag samt en anelse smag af banan.

Min vurdering: Say Wit With Flowers er dejlig  frisk og letdrikkelig witbier. Smagen er hverken kraftig eller voldsom; men jeg vil mere beskrive det som en underspillet og delikat smag.  Det gør det til en øl, der meget svær at beskrive; netop fordi charmen ved øllen er, at den er så fin og delikat i smagen.

Det er måske ikke en super kompleks øl; men den er bare så ufattelig let drikkeligt, man tror det er løgn. Den har den kvalitet, at jeg sidder tilbage med et tomt glas og tænker “øv…jeg ville gerne have haft mere’“.

Say Wit With Flowers er klart en nyde-øl og sommerøl. Med dens meget delikate smag har jeg svært ved at forestille mig, at den ville kunne gå sammen med mad, da dens smag meget let vil kunne blive overdøvet.

Min karakter: 6,5

Om Say Wit With Flowers

  • Witbier
  • 4,5%
  • Ales By Mail
  • Flaske 33 cl