Sol Invictus – 2 juleøl fra Hoppe.beer

Sol InvictusJuleøllene er så småt ved at dukke op i butikkerne rundt omkring. En af de første danske juleøl jeg er stødt på i år er Sol Invictus fra Hoppe.beer i Solrød.  Her er tale om en forfriskende anderledes juleøl i form af en saison, krydret med koriander, nelliker og vanilje. 

Der er i princippet tale om en gammel kending fra sidste jul, men der er dog lavet lidt om i år. Udover den “almindelige” Sol Invictus, så har Hoppe.beer i år lavet Sol Invictus Oak, som er en fadlagret version. Begge øl kommer i år på 33 cl. flasker, hvilket passer bedre til mig end de 75 cl flasker som Sol Invictus kom i sidste jul.

Jeg har prøvet begge øl for at se hvad fadlagringen kan gøre ved en øl og se hvor meget det kan påvirke smagen. 

 

 

Sol Invictus vs. Sol Invictus Oak

Sol Invictus

Udseende: Umiddelbart ligner begge udgaver hinanden, når man betragter dem ved siden af hinanden i glasset. Der er tale om en godt og grundig hazy, lys ravfarvet øl. Den eneste forskel er i skummet. Begge øl har et fint hvidt skum; men hvor det i den almindelige udgave er forholdsvist stabilt, så falder det ganske hurtigt sammen i den fadlagrede version.

Duft: Et langt stykke hen ad vejen er begge øl præget af de samme elementer. Duften er dejlig frisk og krydret med en god aroma af koriander, nelliker og en diskret snert af vanille. Under krydderierne giver malten sig til kende med en god duft af hvedebrød. Endelig har øllen en lille snert at lidt frisk syrlighed, som jeg godt kan lide i en saison. 

Der er dog lidt forskel på de to udgaver. Den fadlagrede udgave har lidt mere tyngde og dybde i næsen, med lette trænoter uden at fadet dog bliver dominerende.  Her er vanille noterne lidt mere udtalte, efterhånden som øllen har stået lidt og begynder at komme lidt op i temperatur. Syrligheden i den fadlagrede version får samtidig et ganske let vinøst præg. 

Smag: Smagen er præget af en god smag fra gæren med let krydrede noter over en god bund af frisk hvedebrød. Herefter kommer nelliker og i høj grad korianderne frem. Vanliljen er knap så fremtrædende her som i næsen. Der er en behagelig syrlighed som bidrager med smag af knapt modne stikkelsbær. 

Der er dog noget forskel på de to øl. Den almindelige Sol Invictus har et et og forfriskende udtryg. Derimod er der klar noget mere tungt og solidt over den fadlagrede version. Den sidste  har tydelige trænoter fra fadet og en lidt mere tung, syrlig vinøsistet. Den første opleves derimod mere frisk i sin lette syrlighed. 

Mundfylden er ganske god med en velafstemt karbonering. Jeg oplever den ikke helt så tør som nogle saisoner kan være; men den har derimod lidt sødme, rundhed og fylde.

Eftersmagen på de to udgaver er noget forskellig. I den almindelige udgave af Sol Invictus, er der en fin krydret eftersmag af nellike som prikker blidt i svælget. Den fadlagerede udgave har den samme, lidt tunge vinøse smag. Samtidig kommer dukker der lidt tanniner op i eftersmagen som er med til at give øllen en lidt mere tør afslutning.

Min vurdering: Sol Invictus og Sol Invictus Oak er begge forfriskende anderledes bud på juleøl. Her er ikke tale om tunge, søde øl overlæsset med julekrydderier. Tværtimod er krydderierne godt afstemte og er med til at fremhæve smagen i saisonen. Resultatet er et par dejlige forfriskende øl med en fin let syrlighed, som jeg umiddelbart vil tro vil gå godt sammen med den tunge, fede danske julemad. 

Det har være sjovt at sammenligne de to øl op imod hindanden, og se hvad forskel som fadlagringen gør ved en øl. Her giver fadlagringen en lidt tungere, lidt mere kompleks og lidt mere tør øl. Heldigvis er fadet ikke så dominerende, at det ødelægger oplevelsen af en let og forfriskende øl. Jeg ligger mest mærke til forskellen i eftersmagen, hvor smagsnoterne og ikke mindst tanninerne fra fadet kommer lidt mere tydeligt frem i Sol Invictus Oak. Det gør at jeg foretrækker Sol Invictus Oak lige et par grader koldere end den almindelige udgave, for at undgå tanninerne bliver for fremtrædende. 

Hvilken udgave foretrækker jeg så? Det er et godt spørgsmål, og det tror jeg kommer an på situationen. Sol Invictus ville jeg vælge til julemad og Sol Invictus Oak ville jeg snare vælge som en nydeøl for sig selv, og hvor smagnuancerne fra fadet kan få plads til at komme frem. 

 

Min karakter: 6,5 (Sol Invictus) / 6,75 (Sol Invictus Oak)

Om Sol Invictus / Sol Invictus Oak:

  • Saison 
  • 7,5 %
  • Flaske: 33 cl
  • Købt: Meny Køge
  • Pris 30,-

Brouwerij Kees – Pale Ale Citra

Brouwerij Kees - Pale Ale CitraNormalt forbinder jeg det hollandske bryggeri Brouwerij Kees med mørke og fadlagrede øl. Da jeg faldt over  Pale Ale Citra, blev jeg lidt nysgerrig for at se hvordan niveauet er for deres lyse og lette øl.

Udseende: Pale Ale Citra er en hazy orange øl med et kraftigt, cremet hvidt skum. Skumhovedet er ganske flot og ret stabilt, og det sætter sig i tykke skyer ned at kanten på glasset, mens det falder sammen.

Duft: Duften i Pale Ale Citra er klar og frisk…. og levner ingen tvivl om at der er brugt rigeligt med citra humle. Humlen giver sig tilkende med en dejlig duft af citrus frugter og et snert af grape. Duften er måske ikke super kompleks; men til gengæld er den virkelig behagelig.

Smag:  Jeg oplever at citra humlen er knap så markant i smagen som i næsen. Men den har stadigvæk en god smag af citrusfrugt med en let grape smag. Jeg oplever den som meget ren og direkte i smagen; der er fuldt fokus på citra humlen uden andre smagnuancere som kunne stjæle opmærksomheden fra humlen.

Pale Ale Citra føles måske en anelse let i munden, og jeg savner lidt en smule mere karbonering for at gøre den lidt mere levende og understøtte den friske smag af citrusfrugter. Den føles desværre en lille smule vandet og en anelse flad.

Bitterheden er holdt forholdsvis godt nede; og giver sig mest til kende i eftersmagen, hvor den stille og roligt kommer snigende og lægger sig bagest  i munden med en let smag af citrus.

Min vurdering: Pale Ale Citra er en fin lille øl uden at være noget specielt. Næsen er rigtig behagelig, og jeg kan personligt gode lide at bitterheden ikke er så fremtrædende som en i en traditionel IPA. Den lidt vandede og flade mundfølelse ødelægger desværre oplevelsen af øllen lidt for mig, og gør øllen knap så forfriskende som den ellers kunne havde været.

Min karakter: 6

Om Citra Pale Ale:

  • Pale Ale
  • 4,6%
  • Dåse: 33 cl
  • Købt: Meny Køge

 

Fyne Ales – Origens Brewing – Goodnight, Summer

Et af mine favorit bryggerier i Skotland er Fyne Ales. Fynes Ales er et familie ejet gårdbryggeri liggende i det skotske højland. Gården har været ejet af den samme familie i 5 generationer.  I 1994 overtog Tuggy  Delap og (hendes nu afdøde) mand Johnny Delap gården.  De havde et ønske om at udvide produktion på gården med andet end traditionel landbrug, og valget faldt naturligvis på ølbrygning. Fyne Ales – opkaldt efter den nærliggende sø, Loch Fyne – slog dørene op i 2001.

De første mange år har Fyne Ales mest brygget mere klassiske øltyper (mild, pale ale, IPA, stout, osv.); men siden 2013 er de også begyndt at eksperimentere med forskellige former for fadlagrede øl, som de har kaldt deres “Farmhouse Project”.

Origens Brewing

Fyne Ales har, udfra de erfaringer de gjorde sig med Farmhouse Project, startet et nyt brand, som de har døbt Origens Brewing. Formålet med brandet har været at give dem selv mulighed for at eksperimentere og lege med andre øltyper end dem, som Fyne Ales normalt er kendte for.

Origens Brewing giver plads til at lege med fadlagring, tilsætning af atypiske ingredienser, andre gærtyper eller mixed fermentation (dvs. hvor man gære med flere forskellige typer af gær).

Øllene i denne serie bliver (ind til videre) kun brygget én gang og dermed kun i et begrænset antal. De første fire øl i Origens Brewing blev lanceret i december 2017, og de næste tre kom på markedet i foråret 2018. Det ser ud til at Fyne Ales fremover vil sende ølene ud 2-3 gange om året.

 

Goodnight, Summer

Fyne Ales - Origens Brewing - Goodnight Summer

Goodnight, Summer er en af de tre første øl fra Oringens Brewing, som Fyne Ales udsendte i december 2017.

Goodnight, Summer er lavet i samarbejde med Inver, som er en lokal restaurant. Det er en witbier brygget på skotsk hvede, og tilsat to forskellige typer af kamilleblomst. Øllen har lagt på gærtank fyldt med stikkelsbær, før den til sidst blev blandet med en sour ale, før den blev hældt på flaske.

Udseende: Goodnight, Summer er en mørk gylden øl med kraftigt orange skær. I glasset er den lettere uklar. Ovenpå øllen er et fint hvidt skum med små bobler, som stille falder sammen til et centimeter tykt lag ovenpå øllen.

Duft: Min næse mødes først af en behagelig syrlighed.  Den klinger ud efter nogle minutter og giver istedet plads til en let hvedebrødsnote fra malten, som blander sig med en ganske fin frugtnote af modne røde stikkelbær. Samtidig lægger jeg mærke til en let krydret duft.

Endelig er der lidt noter af rosin, blomster og lynghonning, som ligger og gemmer sig godt; men de komme frem efter lidt tid.

Smag:  Goodnight, Summer har ikke overraskende en god mild smag af frugt – og specielt stikkelsbær. De syrlige noter kommer stille og roligt rullende og fylder munden forsigtigt ud.  Syrligheden minder mest om sur frugt, og det giver en lidt sjov kontrast til den lidt søde frugt som først dukkede op. Syrligheden er hverken specielt dominerende eller synderlig kraftig; men giver en stille og rolig kant til de blomstende og frugtige noter.  Jeg lægger også mærke til en noget der næsten smager som en lille note at træ; men det kan være den tørre smag af kamille, der driller lidt i  smagen. Endelig bidrager gæren med en krydret note.

I eftersmagen kommer en ganske behagelig blød og sødlig smag af stikkelsbær. Den minder mig virkelig om et friskplukket solmodent stikkelsbær. Det hele ender i en let tør afslutning med en meget langt krydret note af nellike, ingefær  og kamille, som tilsammen minder mig om krydderkage, eller ingefærkage og kamillete.

Min vurdering: Goodnight, Summer er en øl der er svært at sætte et bestemt stempel på og placerer entydigt indenfor én bestemt kategori. Der er elementer at witbier, saison, sour ale og frugtøl i denne øl. Smagsmæssigt minder den for mig mest om en saison, og som en saison er den faktisk ganske udemærket, uden jeg er helt oppe og ringe. Den er ganske godt afbalanceret og syrligheden er hold nede, hvor den er forfriskende og giver lidt kant uden den bliver så voldsom at den overdøver det hele.

Goodnight, Summer er en god sensommer øl med smag af både sommer (syre, blomst, modne frugter) og efterår (krydderkage, kamillete).

Det er en øl, der virkelig skal have tid til at stå og åbne sig op. Min første reaktion var, den var lidt endiminsionel syrlig og en smule kedelig. Men stille og rolig dukker der flere og flere aromaer og smagsnuancer op, og det ender med, at der går sport i at finde nye nuancer og detaljer. Det er en øl der skal have tid og tålmodighed; men til gengæld belønnes man med en øl, der er veleget til de stille stunder, hvor man sidder og lader tankerne flyve, mens man overvejer hvor sommeren blev af.

Min karakter: 6,5

Om Goodnight, Summer:

  • Witbier/Sour Ale
  • 5,4%
  • Flaske: 35 cl
  • Købt: Hoptimism.co.uk

Lottrup – Imperial Espresso Bourbon Stout

Lottrup - Imperial Espresso Bourbon StoutImperial Espresso Bourbon Stout  en ny øl fra Lottrup, som bekendt er et af de efterhånden mange brands som Royal Unibrew brygger under.

Royal Unibrew har længe prøvet at hoppe med på craft beer bølgen, blandt andet   med deres Anarkist serie, selvom øllene er  måske mere er et eksempel på at man gerne vil men ikke helt har evnerne til at brygge øl der ligger helt i topklassen.

Men i mine øjne lidt et kvalitetsstempel af det niveau som den danske bryggerscene leverer, både de efterhånden etablerede bryggerier som Amager, Mikkeller, m.fl. men også når man ser på nieauet blandt de helt nye bryggerier som Røde Port, ÅBen og Hjort Beer.

Imperial Espresso Bourbon Stout er en imperial stout på 11% som er tilsat espresso fra – det i øvrigt anbefalelsesværdige – Køge Kafferisteri og derudover tilsat bourbon. Med en pris på 89,95 ligger den – for at sige det mildt – i et noget højere prisleje end man ellers ser fra Lottrup.

Udseende: Imperial Espresso Bourbon Stout kommer i en 75 cl flaske hvor kapslen og flaskehalsen er dækket i et godt lag voks. Efter at have kæmpet lidt for at befri øllen fra den grundige indpakning, kan jeg langt om længe  få øllen hæld op i glasset. Her mødes mit blik af en kulsort øl med et beige skumhoved, der forholdsvis hurtigt falder sammen.

Lottrup - Imperial Espresso Bourbon Stout

Flaskehalsen er dækket at et tykt lag voks.

Duft: Imperial Espresso Bourbon Stout er overraskende mild og behersket i duften – for nu at sige det meget diplomatisk. Primært er det kaffen jeg lægger mærke til, som bidrager med en fin afstemt ristet såvelsom let frugtig note. Ved siden af ligger der en diskret note af chokolade. Her er ikke tale en dyb duft at mørk chokolade som man normalt finder i en kraftig stout; men mere end let duft af mælkechokolade. Bourbonnen fornemmer jeg ikke udover en meget svag antydning af vanille.

Smag: Det er en smag, der er lige så behersket som duften. Det er primærtantydningen af kaffen, der bærer øllen igennem, Der er en svag sødme og en let antydning af chokolade; men samlet set så er Imperial Espresso Bourbon Stout  overraskende mild i smagen og det er uden sammenlignet en af de smagsmæssigt lettere imperial stouts, jeg har smagt.

En svag, uafstemt og anelse krads note fra lidt alkohol ødelægger desværre billedet yderligere. Når det er sagt, så er de 11% øllen er på dog forholdsvis godt skjult i betragtning af den forholdsvis milde smagsprofil som øllen har. Jeg tror en lidt mere kraftig smag fra øllen ville have skjult alkoholen bedre og givet en noget bedre smagsoplevelse.

Mundfylden er forholdsvis tydelig uden at nå den helt kraftige, silkebløde fornemmelse jeg personligt sætter meget pris på i imperial stouts. Oplevelsen ødelægges samtidig af en lidt for kraftig karbonering, som jeg ikke helt synes passer til øllen.

Eftersmagen er en let ristet espressobitterhed, der blander sig med en snert af bitterhed fra humlen.

Min vurdering: Imperial Espresso Bourbon Stout er som sådan ikke en decideret dårlig øl; men den er dog noget tam i både duft og smag. Bourbonnen er er meget tonet ned og det er begrænset hvad det bidrager med udover en svag vanille note og lidt krads alkohol.

Jeg synes ikke denne øl helt holder – specielt prisen taget i betragtning. I det her prisleje skal man altså forvente meget mere af en øl. Her er det ikke konsum øl fra Carlsberg eller de klassiske supermarkeds specialøl fra f.eks. Ørbæk, Braunstein og  Vestfyn, som Royal Unibrew der konkurrerer imod og skal sammenligne sig med. Her er vi på et prisniveau hvor sammenligningsgrundlaget altså hedder Amager Bryghus, Flying Couch og  Det Lille Bryggeri.  Her falder Imperial Espresso Bourbon Stout bare igennem og når ikke i nærheden af det niveau på de mørke øl der er adskillige niveauer højere. Selv et lille delstid bryggeri som Pheomenale laver en imperial stout som giver Royal Unibrew baghjul.

Det gennemgående bedste træk i øllen er den fine smag fra kaffen. Så min anbefaling er at købe en pose kaffe fra Køge Kafferisteri, gå langt uden om denne øl, og snup istedet en mørk øl fra et af de ovennævnte bryggerier.

Min karakter: 4,5

Om Imperial Espresso Bourbon Stout:

  • Imperial Stout
  • 11%
  • Flaske: 75 cl
  • Købt: Føtex
  • Pris 89,95

Flying Couch – Dark Matters

Flying Couch - Dark MattersDark Matters fra Flying Couch er en klassisk imperial stout brygget på hvede og humle. Med sine 8,5% ligger den i den blide ende af en imperial stout.

Udsende: Dark Matters er en kulsort øl, og det er i en grad,  hvor den er fuldstændig uigennemskuelig. Selv da jeg holder den op imod en lampe trænger ikke det mindste smule lys igennem. Ovenpå øllen ligger et tæt chokoladebrunt skum.

Duft: Dark Matters har en god tæt næse med alle de klassiske stout noter. Den har frem for alt en god ristet bund med duften af mørkristede kaffebønner, og dertil kommer en fin sødmefuld duft af mørk chokolade og mørk karamel. Det hele krydres med en behagelig duft af rugbrødsdej. Alt i alt en god dyb og intens duft.

Smag: En dejlig tyktflydende væske glider hen over tungen og aktivere alle smagsløg i munden. Her er god dyb smag med masser af elementer af mørk ristet kaffe, mørk chokolade, mørkt brød.  Det er gode ristede smagsnoter, som suppleres fint af en let undertone af tjære og lakrids.  Det er en ganske dejlig smag, der fylder hele munden ud og giver lyst til en tår mere.

Øllen har en dejlig lang og behagelig eftersmag, hvor humlen kommer med et lille nap af bitterhed før smagsoplevelsen ender med en langt eftersmag af lakrids.

Min vurdering: Jeg kender primært Flying Couch fra de mere humlede øl, så jeg var spændt på at smage Dark Matters.

Jeg må sige, at jeg var meget positivt overrasket. Det er en ganske dejlig stout,  som jeg godt kan lide en imperial stout:  Kraftig og blød mundfylde, tæt og kraftigt smag og en tilpas afstemt bitterhed, hvor humlen ikke bliver dominerende; men blot balancerer øllen.

Det er en virkelig god hyggeøl på en halvgrå regnvejrsdag.

Det er en ganske god øl som den er nu; men med sin tætte, kraftig og fyldig smag og en god alkohol procent tjekker den positivt ud på alle parameter for at kunne blive en god gemmeøl. Jeg har i hvert fald lagt et par på lager som jeg vil glæde mig til at kunne tage hul på om et eller to år.

Min karakter: 7,25

Flying Couch – Dark Matters:

  • Imperial Stout
  • 8,5 %
  • Flaske: 33 cl
  • Købt: Meny Køge
  • Pris 35,-

Herodes Bryg – Gin & Tonic Øl

Herodes Bryg - Gin & Tonic ØlHerodes Bryg er på sin vis et nyt bryggeri, eller rettede det er Herodes Brygklub som er en gammel kending. De plejer igennem en del år at have en af mere interessante stande på Ølentusiasternes årlig ølfestival i København. Gin &Tonic Øl er (ifølge etiketten på flasken) den første kommercielle øl fra bryggeriet. Herodes Bryg har ikke selv bryggeri den  størrelsesorden hvor man kan lave kommercielle bryg, så denne øl er brygget ved Hoppe.beer i Solrød.

Gin & Tonic er gæret med en amerikansk farmhouse ale gær og øllen er inden taping på flaske blevet tilsat  ginmask og gin.

Jeg bør for en god ordens skyld komme med en lille disclaimer: Jeg er normalt ikke den helt store gin og tonic fan; men da jeg faldt over en øl fra et “nyt” bryggeri var jeg næsten nødt til at prøve den på trods af den er tilsat gin.

Udseende: Gin & Tonic er en ganske uklar øl.  Den er gylden orange, og bortset fra en let perlen fra CO2’en ligner det en blanding mellem appelsinjuice og æblejuice. Ovenpå øllen ligget er meget hidsigt skum. Faktisk når øllen næsten selv at forlade flasken, før jeg kan få den hældt op i glasset. Det hidsige hvide skum bruser kraftigt op i glasset og forsvinder igen lige så hurtigt som det kom.

Duft: Gin & Tonic har en antydning af banan og lidt nellike, som umiddelbart leder mine tanker hen på en witbier. Dertil kommer en antydning af noget “funk” i form af lidt læder og stald i næsen. Gennemgående ligger der en god duft af enebær nedenunder, og der er en umiskendelig lighed med en gin og tonic.

Jeg er ret positivt overrasket, for jeg havde lidt forventet (eller snarere frygtet) en øl, hvor man var gået  efter en ren gin og tonic smag og duft; men denne her overrasker positivt med en fin kompleksitet i næsen, der faktisk gør den ret interessant.

Smag: En god og  – overraskende – fyldig øl med god bitterhed og en ganske tør afslutning. En god tør smag af gran og enebær som suppleres en fin bitterhed, der virkelig leder tanken hen på en gin og tonic.

Smagen i Gin &Tonic er knap så kompleks og spændende som i næsen. Den er meget domineret af enebær og grape og citron. Den giver samtidig lidt en oplevelse af tonic. Der er en antydning af jord, funk, støv og lidt stald; men det er godt tonet ned og er slet ikke så fremtrædende som i duften.

Øllen har en ganske god tør afslutning med smag af gran og enebær, der går over og ender i knastør smag af grape.

Min vurdering: Gin & Tonic er en ret lækker øl….også selvom man som jeg ikke er den store gin og tonic fan.  Øllen er dejlig  forfriskende; specielt når den serveres iskold. Jeg kunne måske godt savne lidt at den vildskab, der er i næsen kommer igen i smagen, hvor den måske bliver lidt for poleret; men det er langt fra i nærheden af at ødelægge helhedsindtrykket

Måske ville man score den lidt højere, hvis man er meget glad for gin og tonic; men selv jeg må sige, at det er en ganske fortrinlig hyggeøl.

Min karakter: 6,25

Herodes Bryg – Gin & Tonic Øl:

  • Imperial Stout
  • 8,5 %
  • Flaske: 33 cl
  • Købt: Meny Køge
  • Pris: 35,-

Fanø Bryghus – Demagogue

Fanø Bryghus - DemagogueDemagogue er et af de seneste skud på stammen fra Fanøs Bryghus’ efterhånden lange serie af øl dedikeret til Trump. Sidste år kom der en serie med Mango Mussolini, Maglinant Narcissist og Make the Guillotine Red Again.

Sidste år var fokus på forskellige typer af lyse øl; hvorimod det ser ud til at det er de fadlagrede øl der er fokus på i år.

Med Demagogue er Fanø Bryghus gået i retning af en belgisk stil. Her er tale om Quadrupel, som har lagret 12 måneder på gamle brunello vin fade. Resultatet er en god potent øl på 10,4%

Udseende: Demagogue er en flot øl med en dyb maghonibrun farve, som har et svagt rødligt – næsten violet – skær. Ovenpå øllen ligger et fint, let beige skum, som relativt hurtigt falder sammen.

Duft: Det er en usædvanlig dejlig duft, der rammer mig fra glasset. Her er tale om en fin vinøs duft samt gode lette elementer fra træfadet, som tilsammen bidrager med en let syrlighed og fine trænoter. Noterne er dejlig harmoniske uden at blive dominerende, og de giver dermed plads til en ganske fin maltbund, som får plads til at bidrage med duft af mørkt brød, rørsukker og en let note af mørke tørrede frugter.

Det er virkelig en på alle måde behagelig og fin næse, med en god kompleksitet og virkelig godt balanceret.

Smag: Først sødme i form af mørke fløde karameller, røde frugter og tørrede frugter.  Det hele går over i en lidt mere dyb malt smag med noter af mørkt brød,  og igen tørrede frugter og mørke vindruer. Fadet bidrager med gode noter af jord, brændt gummi og træ. Øllen afsluttes med en let vinøs og meget let syrlig note, som er med til at balancere den ellers tunge søde øl.

Demagogue har en rigtig god karbonering, hvilket gør den relativ let og forfriskende. Samtidig har den en dejlig tør afslutning, hvor fadet kommer frem med noter af vin og en let smag af træ. Det hele ender i en lang eftersmag med en let sødmefulde smag af mørke druer.

Min vurdering: Demagogue er en virkelig lækker sag fra Fanø Bryghus. Virkelig godt afstemt og ekstremt velafbalanceret med en god kompleks smag. Her giver alle smagnuancer plads til hinanden så der ikke er en enkelt komponent der kommer til at dominere.

Samtidig er jeg overrasket over, hvor godt integreret de 10,4% er i øllen. Jeg fornemmer slet ikke, at det er så kraftigt en øl. Med den høje procent, de fyldige smagsnoter af træ og tørret frugt samt den kraftige sødme,  så burde man forvente, at dette ville være en forholdsvis tung øl. Men den er faktisk overraskende letdrikkelig. Den gode kraftige karbonering og frem for alt den fine syrlighed i øllen der med til at løfte Demagogue og giver den et lethed, som gør den utrolig letdrikkelig.

Det er en øl der er fantastisk nu og jeg er spændt på at se hvordan den udvikler sig med et par års lagring.

Min karakter: 8,25

Om Demagogue:

  • Quadrupel
  • 10,4%
  • Flaske: 33 cl
  • Købt: Meny Køge
  • Pris 40,-

Braunstein – Dragonfly – Blue River

Braunstein - Dragonfly - Blue RiverBlue River er endnu en udgivelse i Braunstein Dragonfly serie, og denne gang er der tale om en amerikansk lager. De første mange øl i serien var jeg ikke specielt begejstret for; men den seneste øl jeg smagte, Russian River, var jeg ganske godt tilfreds med. Så det var med forhåbninger om en ligeså godt øl jeg prøvede Blue River.

Jeg skimmede hurtigt etiketten igennem, og stor var min overraskelse, da der under ingredienserne er angivet, at den kun er lavet med malt og ris! Det undrer mig at der ikke skulle være humle i øllen; men jeg antager, at det sidste næsten må være en fejl.

Nogen vil måske synes at det måske lyder lidt mystisk at der er ris i; men ris bruges normalt til at give en øl en lidt lettere krop og smag samt en lidt lyse farve, sammenlignet med en øl der kun er brygget på almindelig bygmalt.

Udseende: Blue River er en klar, let perlende øl som farvemæssigt bedst kan beskrives som lys strå. Et helt igennem krid hvidt skum lægger sig i en tynd sky ovenpå øllen.

Duft: Uha det første indtryk er ganske lovende, og Blue River dufter faktisk af noget. Jeg lægger som det første mærke til en let og liflig duft af blomster som blander sig med duften som fra en moden kornmark. Det besvarer samtidig mit spørgsmål fra etiketten, for der er en god portion humlearoma i øllen.

Det begynder rigtig lovende; men desvære så dukker der en lille snert af dåsemajs op, hvilket i den grad ødelægger oplevelsen for mig.

Smag: Smagen er forholdsvis mild med noter af korn og lyst brød; Men desværre kommer der igen denne her lille note af dåsemajs snigende ind og ødelægger oplevelsen fuldstændig. Øv det var ellers en øl der var ganske lovende, men det her er bare ikke godt.

Øllen føles meget let i munden (som en pils selvfølgelig skal være) og har en god karbonering.

Eftersmagen er faktisk meget behagelig med en let smag af lyst toastbrød og en lille krydret note…og fremfor alt lægger jeg mærke til fraværet af den ellers allestedsværende dåsemajs. Igen tænker jeg, at det her havde haft potentiale til at være en fin øl.

Min vurdering: Det er lidt ærgerligt, at Blue River i både duft og smag har denne her irriterende note af dåsemajs. Det er synd for hvis den note ikke havde været der, så havde det faktisk potentialet til at været en ganske god lager. Det eneste tidspunkt hvor dåsemajsen er fraværende er i eftersmagen, der faktisk er ganske behagelig, og ligger uendelig meget højere end hvad man kan finde i en typisk dansk industri pils. Det viser hvad potentiale øllen kunne have; men det er langt fra nok til at redde oplevelsen, og som den er nu ville jeg gå i en meget lang bue uden om den.

Min karakter: 6,25

Dragonfly Blue River:

  • American Lager
  • 4,9 %
  • Flaske: 33 cl
  • Købt: Meny Køge
  • Pris 19,-

 

 

Køge Øldag 2018

I år blev det desværre kun til et kort besøg på Køge Øldag, da konen var kommet til at lave andre planer. Det eneste postitive ved den situation er, at vi langt om længe har fået oprettet en fælles elektronisk kalender så den slags katastrofer ikke  sker igen.

Men jeg kunne heldigvis nå at klemme et hurtigt besøg tidligt på dagen. Vejret var desværre ikke helt med arrangørene i år; men jeg undgik dog de værste byger.

Da jeg forventningsfuld dukkede op ved 11-tiden da dørene blev åbnet, var det i første omgang til en halvtom gård, men det hold ikke længe før der var godt fyldt.

Til at starte med var der ikke så mange på Køge Øldag; men skulle hurtigt ændre sig.

Desværre for arrangørerne (og de besøgende) var der to af udstillerne, der havde meldt fra i allersidste øjeblik, Desværre skulle det senere vise sig at grunden til at Indslev/Ugly Duck havde meldt afbud var de økonomiske problemer, der desværre førte til, at de er blevet erklæret konkurs. Det er desværre lidt et tab for den danske øl branche.

Men tilbage til det vigtigste: Øllene!

De lyse øl

Jeg starte Køge Øldag med et besøg hos PhenomenAle. De havde stået højt på øl-to-do liste med deres Viking IPA. Det er en Brut IPA, hvilket er en IPA,  der er tilsat enzymer, der gør den gærer helt ned så der næsten ikke er noget restsukker tilbage i øllen, hvilket skulle gøre den knastør. Simon fra PhenomenAle fortalte, at de ikke havde kunne fået gæret den helt så langt ned, som de havde håbet. Så der var lidt restsukker tilbage i øllen.

Jeg synes, at resultatet på trods af dette var endt med en ganske fin IPA. Den havde en rigtig frisk blomstende humlet næse, hvor jeg virkelig kunne fornemme det var en helt frisktappet øl. Den var gæret godt ned, hvilket gav den en delikat let krop der var med til at give den friske humle plads til virkelig at slå sig løs. Sjovt nok så var den lille smule restsødme der var tilbage i øllen med til at runde øllen godt af, så selvom det ikke var måske ikke var planen med lidt restsødme, så passede den overraskende godt til øllen. Jeg håber at PhenomenAle sender deres Viking IPA ud på flaske.

Alt i alt var Viking IPA en virkelig letdrikkelig og meget velsmagende IPA. Den lette krop og den forholdsvis tørre øl gør Brut IPA til en meget letdrikkelig øl, og jeg tror det er en øltype, vi kommer til at se en del til næste sommer.

Efter en længere eftersøgning lykkedes det mig at lokalisere standen med Flying Couch. De var vist lige sendt nok ude og var stadig igang med at gøre standen klar, da jeg fandt frem til dem. Jeg ville egentlig havde smagt deres Get Coffee Schwifty (IPA med kaffe); men den var ikke helt klar på fadølsanlægget (hvilket skulle vise sig at være et tilbagevendende problem for mig ved flere stande), så jeg måtte “nøjes” med deres Get Schwifty. Det skulle vise sig at være et godt valg. Her er tale om en virkelig lækker IPA med fuld skrald på humlen i både duft og smag. Her var masser af tropefrugt og blomster. Jeg fik nærmest fornemmelsen af en hel lille sød frugtcocktail før den massive bitterhed kom rullende. En virkelig delikat IPA, som jeg helt sikkert skal prøve igen.

Krampus Brewing er et forholdvis nyt bryggeri som er startet af [og her må jeg med røde kinder indrømme at jeg simpelthen ikke kan tyde det navn jeg skrev i mine noter] og Christian Skovdahl. De havde 4 øl med: pale ale, hvede øl, porter, og en lager.

Det var desværre ikke alle øllene, der var klar på fad, da jeg var forbi. Jeg endte med at prøve deres lager, som var den eneste der var kølet tilstrækkeligt ned, til at de ville være bekendt at servere den (i øvrigt respekt til et bryggeri der ikke vil servere deres øl med mindre de er den rigtige temperatur!). Det skulle vise sig, at lageren ikke var noget dårligt valg. Der var tale om en god frugtig og velhumlet øl, som var ganske smagfuld. Den var måske lige lidt for godt karboneret (men igen det var vist den første øl de skænkede fra fadet, så det ligger jeg ikke så meget i); men en øl med en god frugtig og blomtrende smag med en let behagelig bitter i eftersmagen. Det er en øl der lover godt for Krampus. Den gav mig i hvert fald lyst til at smage mere.

Sidste stop ved de lyse øl var ved Røde Port, hvor jeg havde udset mig deres nye saison Pipers Saison.  De er en øl som bliver brygget eksklusivt til restauranten Pipers Hus i Roskilde. Her var tale om en lys let hazy strågul øl med et dejligt cremet skum. Næsen var dejlig frisk med smæk på gærnoterne – og specielt duften af banan var ret tydelig. Mine tanker gik umiddelbart i retning af Witbier da jeg duftede til øllen. Smagen var dog ganske tydelig en klassisk saison med en god tør fornemelse. Smagen var ikke så markant kraftig som næsen, og havde tydelige noter af korn og banan.

Som sædvanlig ved Røde Port var det en godt afbalanceret øl, hvor man fornemmer, at bryggeriet har haft øje for, at det er en øl der skal kunne gå sammen med mad, så der er ingen smagsnuancer, der er alt for kraftige, så de risikerer at overdøve maden. Men alt i alt så er det en mere end godkendt saison, som man desværre kun kan få på Pipers Hus i Roskilde.

De mørke øl

Efter de lyse øl tog jeg en runde med de mørke øl; men her var der lidt længere imellem øl, der var værd at skrive om (på både godt og ondt).

Braunstein havde medbragt en Highland Park Hpas Rescue, som var en stout på 13%, som havde lagret nogle måneder på Highland Park fade. Desværre en lidt uharmonisk øl med en ikke særlig behagelig krads smag af alkohol.

Klosterbryggeriet havde medbragt en øllikør. Det skulle givetvis være den første øllikør, der er lavet i Danmark, og jeg må ærligt indrømme at mit sammenligningsgrundlag ikke er det helt store. Der er tale om en lidt sødlig likør, der serveres varm med flødeskum. Det smagte egentlig ganske godt, selvom det ødelagde oplevelsen lidt at jeg umiddelbart før havde drukket en iskold IPA. Men en fin likør med en smag som minder om en god sød stout. Jeg kunne forestille mig, at den ville være rigtig god på en kold efterårsaften.

Det Lille Bryggeri var som sædvanlig tilstede med et udvalg der gjorde at de næsten kunne lave deres egen lille ølfestival. Jeg fik smagt på deres Imperial Stout 2018, som var en ganske habil stout. Generelt så holder Det Lille Bryggeri bare et ganske fornuftigt niveau på de mørke øl.

Højde punktet på Køge Øldag var dog Ninkasira, som er et firma, der har specialiseret sig i import af øl fra Polen. Ninkasira har desværre været nødt til at lukke deres fysiske butik i København. De fortsætter dog heldigvis med en online butik, som de satser på at relancere her i starten af efteråret.

Ninkasira havde medbragt Lakomin Srogi Niedzwiedz. Her var tale om en ganske potent stout på omkring 11%. Det var en dybsort øl med et tæt og cremet skum. Hvis det ikke var fordi, øllen blev hældt op fra flaske,  ville jeg havde gættet på, at der var brugt nitrogen i øllen stedet for CO2 (som i en Guinness). Det er en øl med gode klassiske ristede noter i næsen; men højde punktet var uden tvivl smagen. Her er tale om en usædvanlig blød og smooth øl med gode ristede kaffenoter og fremfor alt en ganske god sødme. Jeg fornemmede overhovedet ikke, at det var en øl på over 10%. Det er en af de bedste øl, jeg længe har smagt og absolut en øl jeg er nødt til at prøve igen.

På gensyn på Køge Øldag 2019

Som sædvanlig en ganske hyggelig Køge Øldag, som desværre blev ramt af lidt dårligt vejr sidst på dagen. Men som altid en utrolig hyggelig og god stemning, og med masser af øl for stort set enhver smag. Det er en ganske flot festival som Køge Ølentusiaster og Hugo’s Kælder har fået op at stå.

En af de ting jeg godt kan lide ved Køge Øldag (udover den er ganske hyggelig) er den gode spredning i typer af udstillere. Her er plads til alt fra de mere mainstream, halvstore bryggerier som f.eks. Thisted og Braunstein til de mindre og lidt mere eksperimenterende som PhenomenAle og Flying Couch. Dermed er der noget til enhver smag.

Det eneste der (måske) er lidt ærgerligt ved Køge Øldag er at de fysiske rammer sætter nogle begrænsninger på hvor mange udstillere og besøgende, der der plads til. På den anden side ville lidt af den intime stemning  ryge hvis den voksede yderligere.

 

Svendborgsund Bryghus – Frisk Hvede

Svendborgsund Bryghus - Frisk HvedeI løbet af sommeren var jeg en tur forbi det nye bryggeri på Tåsinge, Svendborgsund Bryghus, for at prøve deres øl.

De havde tre typer af øl på hylderne; Pale Ale, Let Brown Ale og  Frisk Hvede.

Jeg har smag den sidste af de tre øl jeg købte med. Det drejer sig om deres hvedeøl, som de kalder Frisk Hvede. Som på de andre øl er etiketten forholdsvis spartansk og oplyser stort set kun at der er tale om en hvedeøl.

Udseende: Frisk Hvede er en mørk gylden øl, som er let hazy og med en virkelig flot og cremet hvid skumkrone.  Alt i alt er det en ganske flot hvedeøl.

Duft: Wow en dejlig forfriskende duft, som i den grad overrasker mig positivt. Det er meget anderledes end en traditionel hvedeøl. Her er både blomster, hyldeblomster og tropefrugter. Der er en dejlig overraskende næse med mange flere aromaer og nuancer end man finder i en mere traditionel hvedeøl. Hvis jeg bare havde fået den stukket i hånden uden at vide hvad øltype det var, så havde jeg udfra duften gættet på at det var en pale ale fremfor en hvedeøl.

Smag: Frisk Hvede lever i den grad op til sit navn med en ganske frisk og frugtig smag. Her er igen hyldeblomst og tropefrugter, og dertil kommer lyst hvedebrød. Efter at have siddet lidt tid med øllen begynder jeg at lægge mærke til, at de mere velkendte hvedeøls noter af banan langsomt dukker op. Alt i alt er det her en meget frisk og velsmagende hvedeøl.

Frisk Hvede har en forholdsvis kraftig krop og moderat karbonering. Hveden gør at øllen føles lidt fed i munden.

Øllen har en behagelig eftersmag som er præget af en let bitterhed sammen med fed smag af hvede.

Min vurdering:  Jeg synes at Frisk Hvede er en dejlig forfriskende udgave af en traditionel hvede øl, som slet ikke hvad jeg havde forventet hverken i smag eller duft. Det gør den virkelig interessant – og fremfor alt særdeles velsmagende.

De friske noter af frugt og blomster (og i særdeleshed hyldeblomster) passer virkelig godt sammen med en god kraftig hvedeøl. Jeg sidder næsten og undrer mig over at denne duft og smags kombination ikke er mere udbredt i hvedeøl.

Dette var den sidste af de tre øl jeg har fået fat på fra Svendborgsund Bryghus. jeg synes niveauet er ganske højt på alle tre øl. efter de to første øl var min umiddelbare oplevelse, at det var gode, solidt håndværksbryggede øl (og måske ikke specielt eksperimenterende); men Frisk Hvede har absolut ændret min opfattelse af bryghuset. Det er en dejlig forfriskende og anderledes hvedeøl med en virkelig god smag. Det er en godt balanceret øl, særdeles velbrygget og en øl man virkelige har lyst til at sætte på bordet når man har gæster.

Frisk Hvede er klart den bedste af de tre øl jeg har prøvet fra Svendborgsund Bryghus. Næste gang jeg skal til Langeland, skal jeg helt sikkert forbi bryggeriet bare for at få et par flasker Frisk Hvede med hjem.

Så alt i alt er den første vurdering af Svendborgsund Bryghus ganske positiv, og jeg glæder mig til at følge med i hvilke øl der kommer fra deres side fremover.

Min karakter: 6,5

Svendborgsund Bryghus – Frisk Hvede:

  • Hvedeøl
  • 6 %
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Svendborgsund Bryghus
  • Pris: 35,-