dec 17

Leffe – Biere de Noel / Kerstbier

Leffe - Biere de Noel / Kerstbier

Udseende: Leffe – Biere de Noel / Kerstbier er mørk brun med et orange/rødt skær. Beige krone som hurtig lægger sig som et tyndt skum oven på øllen.

Duft: En dejlig duft af julekrydderier; i høj grad nelliker  og i lidt mindre grad kardemomme. Duften giver mig af en eller anden grund associationer om flæskesteg juleaften.

Smag: Stadig nelliker men ikke så fremtrædende som i duften. Malten træder lidt mere frem i smagen. Lidt smag af nødder og tørret frugt (dadler?). Den har en meget behagelig restsødme i smagen. Kan godt minde om en Leffe Bruine tilsat lidt jul.

Vurdering: En ganske god juleøl som jeg tror vil kunne gå ganske godt sammen med julemad. Fungerer også fint som en hyggeøl på en kold december aften.

Min karakter: 6

Om øllen:

  • Alkohol: 6,6%
  • Flaske: 33 cl.
  • Købt: Meny, Køge
  • Pris: 25,-

Skriv et svar

Your email address will not be published.