«

»

mar 07

Hjemstavn Stærk Dansk Ale

Hjemstavn Stærk Dansk Ale

Hjemstavn Dansk Ale er en øl fra det danske bryggeri Munkebo. Det er efter min mening et ret spændende bryggeri at følge, da de har forsøgt at fremdyrke en speciel dansk øl-gær. Ved at høste gærceller fra “pelsen” på humlebier har de fået isoleret flere gærstammer som de bruger til ølbrygning, og som de sælger til blandt andet danske hjemmebryggere.

Munkebo har lavet flere typer af øl med deres egen gær, herunder denne Hjemstavn Stærk Dansk Ale.

Udseende: Hjemstavn har moderat til lidt skum. Øllen er forholdvis lavt karboneret og skummet forsvinder hurtigt. Selve øllen er lidt uklar (ikke grumset, bare uklar) og har en rød-brun farve.

Duft: Det første der møder mig er lidt malt og frugt. Den første tanke jeg får er at den faktisk minder mig lidt om Ambre Bush i næsen; men denne her er meget mere afrundet og fin. Hjemstavn har en meget behagelig duft, hvor en øllen fra Bush havde lidt syrlighed, som gav mig lidt associationer om muggen appelsin.

Hjemstavn har forholdvis meget frugt i næsen; jeg synes den dufter af kirsebær og æbler, hvilket på sin vis næsten gør den lidt cider agtig.

Smag: Igen lidt malt og primært frugt i smagen sammen med en meget, meget behagelig sødme. Fin mellemkraftig krop som passer fint til øllen. Den her øl er utrolig frisk og afrundet i smagen. Utroligt at dette er en øl på ikke mindre en 10%. Jeg kan overhovedet ikke smage alkoholen. Det er virkelig godt brygget!

Igen kan jeg ikke lade være med at sammenligne den med Ambre Bush, eller Bush de Noel. Den minder rigtig meget i smagen om disse; men hvor øl fra Bush godt kan være lidt skarpe i smagen er denne her meget mere afrundet og indbydende.

Frugt og malt går igennem smagen i øllen og dermed også i den relativt lange eftersmag. Der er ikke meget hverken humle smag eller humle bitterhed.

Vurdering: Jeg kan virkelig godt lide denne her øl. Jeg synes det er meget interessant ,den måde Munkebo har brygget Hjemstavn på, hvor man fornemmer, at bryggeren har nedtonet smagen af både malt og humle for at give mest mulig plads til, at gæren virkelig kan få lov at dominere med smag og duft af frugt.

Selvom den holder 10% er den overraskende forfriskende.

Min karakter: 7

Om øllen:

  • Dansk Ale
  • 10 %
  • Flaske:  33 cl
  • Købt: Meny Køge
  • Pris 28,-

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>