apr 02

Fur Påskefrokost

Fur Påskefrokost

Påskefrokost er et af Fur Bryghus’ bud på en påskebryg. Den skiller sig fra resten af påskebryg felt med sin lave alkoholprocent på kun 2,7%.

Udseende: Kraft råhvidt og forholdvist stabilt skum. Selve øllen er lys ravfarvet.

Duft: Malten er mest tydelig i næsen. Den blandes med lidt citrusfrugt fra humlen. Alt i alt en meget afdæmpet – men dog ganske behagelig – aroma i denne øl.

Smag: Smagen er primært domineret af søde toner fra den lyse malt, der er brugt til at brygge øllen; det vil sige her er lidt karamel, (lys) sirup og honning. Men på en meget afdæmpet måde, så den er på ingen måde sukkersød. Her er også en lille anelse citrus fra humlen – kan det være citra humle? Citrussen komplimenterer de maltsødmen ganske fortrinligt.

Jeg får en lille smule humlebitterhed i eftersmagen. Det er meget lidt bitterhed; men lige præcist nok til at balancere sødmen fra malten.

Vurdering: Dette er en lidt overraskende øl. Jeg var lidt skeptisk, da Fur Påskefrokost kun var på 2,7%. Jeg var virkelig spændt på hvor lidt smag der ville være i den; men den fungerer overraskende godt! Den er fin afdæmpet i smagen, med hovedvægten lægt på maltsmagen. Dette gør den faktisk overraskende forfriskende.

På den negative side vil jeg sige at det er en øl, der ikke giver de store smagsmæssige udfordringer eller oplevelser.

Derfor er den også lidt svær for mig at give en karakter. Som enkeltstående øl vil jeg sige 5 point, for nogen stor smagsoplevelse er det måske ikke. Men på den andens side med sine kun 2,7% og – på trods af dette – fine smage vil jeg give den karakteren 6. Den er dejlig forfriskende og ikke så tung. Faktisk fungerer den rigtig godt som en tørstslukker efter en dag i haven, hvor jeg i hvert fald sjælden trænger til en øl med mange procenter.

Min karakter: 6

Om øllen:

  • Mild
  • 2,7 %
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Menu
  • Pris 25,-

Skriv et svar

Your email address will not be published.