«

»

apr 29

Hancock – Old Gambrinus Dark

Old Gambrinus DarkOld Gambrinus Dark kommer fra Hancock bryggeriet i Skive.

Dette er en øl som vækker en del gode minder. Som jeg husker det, så har jeg vist drukket en del Old Gambrinus Dark på the Warf i Aalborg i mine yngre dage. Men nok ved at være en 10 år siden jeg har smagt den sidst, så da jeg faldt over en flaske i Butik Knag i Rudkøbing var jeg simpelthen nød til at smage den igen..

Udseende: Old Gambrinus Dark har en dyb mørkbrun farve, som næsten går helt over i sort, men med et svagt rødligt skær. Der er næsten ingen skum, når jeg hælder den op, eller i hvert fald meget lidt skum. Den lille smule skum der er når øllen hældes op forsvinder meget hurtigt

Duft: Duften er meget afdæmpet. Den er svagt sødlig med en antydning af lidt karamel, malt og lidt at rugbrød. Derudover giver den mig desværre virkelig assosiation til en halvdoven øl der har stået alt for længe. Der er på sin vis lidt gammelt værtshus over duften.

Smag: Mellem mundfylde meget prilken på tungen fra alkoholen. Den er faktisk meget afdæmpet i betragtning af at det er en mørk øl på 9,5 % . Jeg fornemmer i hvert fald kun en meget svag brænden i munden fra alkoholen. Derudover er der lidt smag af maltbolche og rugbrød. Det er en øl der er meget ren i smagen uden så forfærdelig mange smagsnuancer.

Humlen spiller en meget ligge rolle og jeg fornemmer næsten ingen smag eller bitterhed fra humlen.

Vurdering: Jeg husker Old Gambrinus Dark som en meget mere spændende øl med meget mere smag og fylde end den egentlig har. Men mine smagsløg har nok  ændret sig lige så meget som det danske ølmarkede har ændret sig over de sidste 15 år. Det er en meget afdæmpet og lidt kedelig øl som jeg ikke har behov for at prøve igen foreløbig.

Min karakter: 4

Om Old Gambrinus Dark:

  • Doppeltbock
  • 9,5 %
  • Flaske: 33 cl
  • Købt: Butik Knag
  • Pris 18,-

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>