«

»

maj 04

Abelgren & Ramvad – No 23

Abelgren & Ramvad - No 23Abelgren & Ramvad er et Langelandsk mikrobryggeri. De har en forholdvis lille produktion på kun 450 liter pr. bryg. Så det er et begrænset oplag af hvert bryg, og jeg har på fornemmelsen at man (med god grund) skal være relativt hurtigt ude for at få fat på deres øl.

Dette er første gang det er lykkedes mig at få fat på en af deres øl. Mit første indtryk er, at den umiddelbart tager sig meget elegant ud i flasken, og det er lykkedes at lave en etiket der faktisk tager sig ret stilfuld ud.

Iøvrigt vil jeg gerne give Abelgren & Ramvad et par pluspoint for at skrive tappedatoen på etiketten. Det er noget som rigtig mange bryggerier ville kunne lære noget af. Jeg forstår simpelthen ikke, at der ikke er flere bryggerier der oplyser hvornår deres øl er brygget. Jeg synes det burde være ganske normal forbrugeroplysning at skrive det på etiketten.

Udseende: Abelgren & Ramvad – No 23 er en helt igennem sort øl. Skummet er tilgengæld noget af det flotteste jeg længe har set på en øl. Flot cremet og meget stabilt. Farven på skummet er som mælkechokolade. Det er en øl der taget sig rigtig flot ud i et glas.

Duft: Duften er meget intens. Her er duft af korn, lakrids og maltsødme. Det er næsten før det giver mig associationer om en god rom. Svagt…men virkelig kun ganske svagt… så aner jeg lige lidt af de 10% som øllen bærer i duften. Men det er forsvindende lidt.

Smag: Det er to ting der overrasker mig da jeg smager på den, For det første har den en virkelig god og cremet mundfylde. En øl der virkelig er usædvanlig silkeblød og behagelig at drikke.

Det andet er smagen. Her er masser af smag og kompleksitet: Chokolade, farin, lakrids, en sødme som jeg nærmest minder om rom og rosiner. Det hele rundes af med lidt bitterhed bagest i munden fra humlen.

Det hele afsluttes med en lng behagelig eftersmag af lakrids og rom.

I betragtning af hvor mørk en øl det er,  så er jeg overrasket over hvor letdrikkelig den engentlig er. Det er virkelig en øl hvor jeg nyder hver mundfuld.

Vurdering: Abelgren & Ramvad – No 23 er efter min mening en øl der klart kan anbefales. Flot i glasset, behagelig duft og dejlig kompleks smag.

Nogen gange bør man også vurdere en øl på hvordan den ikke smager. I dette tilfælde er et natsort øl; men den har ikke de ristede smagsnoter som en porter/stout ellers vil have denne her er forholdsvis blid og fløjlsblød. Det er en øl på 10% som er tappet for nylig men jeg fornemmer næsten ikke de høje procenter i smagen.

Jeg tager begge ting som et tegn på et par bryggere, der har rigtig godt styr på deres håndværk.

Jeg er lidt ærgelig over jeg ikke købte et par flasker mere af Abelgren & Ramvad – No 23. Jeg kunne forestille mig, at det er en øl vil være være god at lagre. Jeg synes at den blev ihvertfald mere afrundet bare af at stå lidt tid i et glas. Jeg tror den kunne blive fantastisk lækker bare ved at blive lagre et år eller to.

Min karakter: 7

Om Abelgren & Ramvad – No 23:

  • Strong Ale
  • 10 %
  • Flaske: 75 cl
  • Købt: Butik Knag
  • Pris: 75,-

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>