«

»

maj 17

Fanø Bryghus – Make the Guillotine Red Again

Make the Guillotine Red AgainFantastisk navn til en øl. Make the Guillotine Red Again kommer fra Fanø Bryghus. Som navet næsten antyder er denne øl en Red Ale.

Øllen er vist ment som en svagt antydet kommentar til et meget omtalt amerikansk valg sidste år. Øvrige øl i “serien” er “Mango Mussolini” (New England IPA) og “Malignant Narcissist” (Double IPA).

Udseende: Make the Guillotine Red Again har en kraftigt råhvidt, næsten beige skumkrone. Skummet er tykt og klistret og det hænger i klistrede gardiner ned af siden på glasset. Selve øllen er brunlig med et kraftigt rødt skær (som det fremgår ret så tydeligt på billedet nedenfor).

Duft: Duften er præget af malten med noter af karamel og toast. Det supleres af en – meget lille og diskret – snert af citrus og blomster fra humlen.

Smag: Mellem krop. Smagen er overraskende sødlig med hovedvægten lagt på malten. Sødmen får i bogstaveligste forstand tænderne til at løbe i vand når jeg tager en mundfuld. Smagen er sød karamel og ristet brød.

Der er ikke meget smag fra humlen – her er det malten der skal smages. Maltsødmen overdøver effektivt den smule bitterhed, der er fra humlen, så den knap nok bemærkes.

Eftersmagen er meget lang og præget af noget, som jeg bedst kan beskrive som en tør sødme. Der er noget frugttig i eftersmagen der nærmest minder mig om røde frugter: jordbær og hindbær – hvilket passer godt til det røde tema ved øllen.

Make the Guillotine Red Again

En virkelig rød red ale. 

Vurdering: Make the Guilotine Red Again er en fin, fin øl, som absolut er til den letdrikkelige side. Jeg kan faktisk godt lide denne her øl; den er slet ikke dårlig. Det er ikke en øl jeg kommer til at drikke mange flasker af; men jeg vil anbefale at prøve.

Jeg har Ikke rigtig stiftet bekendskab med Fanø Bryghus før, hvilket jeg vil kalde en klar fejl fra min side. Heldigvis har min lokale Meny her i Køge en del øl fra Fanø Bryghus for tiden, så jeg er frisk på at kaste mig ud i lidt flere derfra.

Min karakter: 6

Make the Guillotine Red Again:

  • Red Ale
  • 4,6 %
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Meny
  • Pris 36,-

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>