jun 04

Einstök Ölgerd – Icelandic Wee Heavy

Icelandic Wee Heavy fra det islandske bryggeri Einstök Ölgerd er et islansk version af en skotsk stærk øl; en såkaldt Wee Heavy. Det islandske islæt kommer bl.a. til udtryk i at der er tilsat kvan til øllen og noget at den malt øllet er brygger på har været røget over birketræ.

Udseende: Flot kraftigt skum. Selve øllen er mørk brun med et svagt rødligt skær.

Duft: Duften er brød, toast, malt, ristet, dertil noget frugtigt i duften. Uden at kunne være helt sikker vil jeg tro, at det frugtige i duften kommer fra kvan’en.

Jeg fornemmet også lidt alkohol i duften, hvilket overrasker mig lidt. Normalt ville jeg forvente at det ville kræve en lidt stærkere øl end denne for at få så tydelig duft af alkohol.

Smag: Smagen er fyldt af mørkt brød, meget tydelige smag af malt. Dertil kommer der lidt ristede og toastede noter i smagen. Ligesom i duften er der her lidt smag fra alkoholen.

Der er samtidig et eller andet frugtig-spicy i smagen, som jeg simpelthen ikke kan sætte navn på. Uden at have smagt kvan før; så vil jeg gætte på at det kunne være kvan’en der smager igennem.

Der er en svag bitterhed i eftersmagen. Samtidig er der lidt alkohol som hurtigt forsvinder og går over i  en eller anden smag jeg ikke kan sætte fingeren på hvad er. kvan? måske?

Vurdering: Icelandic Wee Heavy er udemærket øl. Kvanen og det birkerøgede malt giver øllen en fin og samtidig lidt  uventet smag. Det er en øl jeg har svært ved at sammenligne med nogen anden jeg har smagt. Den tydelige tilstedeværelse af alkoholen i både duft og smag synes jeg dog trækker lidt ned; især da den efter min mening ikke spiller helt godt sammen med kvan’en.

Men alt i alt en god smagfuld øl. Det er ikke en øl jeg ville drikke kunne mere end et glas af på en aften, da den som sagt er forholdsvis smagfuld. Det kunne være en rigtig god efterårs eller vinter øl.

Karakter 6

Om Icelandic Wee Heavy:

  • Wee Heavy
  • 8 %
  • Flaske: 33 cl
  • Købt: Taastrup Ny Vinhandel
  • Pris: 30,-

Skriv et svar

Your email address will not be published.