«

»

jul 03

Fanø Bryghus – Mango Mussolini

Mango MussoliniMango Mussolini er en den af en “serie” af øl fra Fanø Bryghus som også tæller “Make the Guillotine Red Again” (Red Ale) som jeg tidligere har anmeldt og “Malignant Narcissist” (Double IPA). Mango Mussolini er af typer New England IPA.

Udseende: Øllen tager sig ganske flot ud i glasset. En flot orage-gylden (nærmest samme nuance som mango) øl med et flot stabilt, hvidt skumhovede,

Duft: En fantastisk dejlig frisk duft rammer mig da jeg stikker næsen ind over glasset. Duften er fyldt med tropefrugter, appelsin, passionsfrugt og en tydelig duft af mango. Jeg bare kunne sidde i lang tid og bare nyde duften af denne øl.

Smag: Smagen er meget frugtig med masser af tropefrugter, appelsin og igen masser og masser af mango. Jeg kan smage malten neden under den meget kraftige smag af mango fra humlen. Malten byder ind med en smule søde, som på sammen tid er med til at understrege smagen/oplevelsen af mango og samtidig balancerer bitterheden fra humlen.

Mango Mussolini har en mellem til kraftig mundsfylde. Den er meget mere fyldig end jeg havde forventet. Mundfylden sammen med smagen gør at jeg kan bedst beskrive det hele som smagen af en let karboneret frugtjuice. Det lyder måske mærkelig; men det er i dette tilfælde virkelig positivt ment.

Øllen har en dejlig lang eftersmag. Der er først sødme fra malen, som går over i meget land eftersmag af den alle steds nærværende smag af mango og til sidst fader det hele ud og ender i en overraskende behagelig blid bitterhed.

Vurdering:  Mango Mussolini er en dejlig smagfuld øl, der har en fin balance imellem bitterhed og sødme. Den utroligt friske smag af mango og sødme spiller rigtig godt sammen og balancerer fint bitterheden.

Der er masser af humle i denne øl som giver en gennemtrængende duft og smag af tropefrugter og specielt mango; men det er på ingen måde en øl der er specielt bitter. Det gør det til en meget behagelig og let drikkelig øl.

Det er længe siden jeg har smagt en så dejlig sommer øl; dette er afgjort en øl jeg kommer til at prøve igen.

Min karakter: 7

Mango Mussolini:

  • New England IPA
  • 5,5 %
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Meny
  • Pris 36,-

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>