«

»

jul 06

Nøgne Ø – Saison

Nøgne Ø SaisonDenne saison kommer fra det norske bryggeri Nøgne Ø.

Først lige en kort bemærkning om etiketten: Jeg synes, at det er et stort plus at bryggeriet på etiketten både skriver mindst holdbar dato såvel som bryggedato. Det er en rigtig god forbrugeroplysning, som mange danske bryggerier kunne lære meget af.

Udseende: Øllen er meget lys, nærmest strågul og forholdsvis uklar. Den har et moderat hvidt skumhoved, der hurtigt falder sammen og ligger sig som et tyndt lag ovenpå øllen.

Duft: Næsen er primært citrusfrugt fra humlen og lidt gær, som giver en spicy/pebet duft, Derudover oplever jeg, at der er en snert af lidt syrlig i duften.

Smag: Nøgen Ø Saison har en let mundfylde; men dog lige præcis nok fylde til, at den undgår at virke desideret tynd. Den er meget tør i smagen, som dog afbalanceres af en let smag af sødlig lemon, lidt krydderier (primært hvid peber) og en lidt jordagtig smag,

I eftersmagen er der en let smule syrlighed, der går over i lidt bitterhed fra humlen.

Vurdering: Nøgne Ø Saison er en ganske behagelig, letdrikkelig tør Saison. Med sin fine afdæmpede smag vil den kunne fungere godt som en sommerøl. Men på den anden side så virker den lidt tam, nærmest grænsende til en lille smule kedelig. Den er ikke dårlig; men det er bare som om der mangler et eller andet i smagen eller duften, der kan løfte den op og gøre den bare lidt interessant. Som den er her er det lidt en “nåh”-oplevelse, der ikke gør det store indtryk.

 

Min karakter: 6

Nøgne Ø – Saison:

  • Saison
  • 6,5 %
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Meny
  • Pris 2 for 75,-

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>