nov 05

The Man Behind – Christmas Ale

The Man Behind - Christmas AleChristmas Ale er den senste øl fra The Mand Behind. Ifølge etiketten er det en belgisk stærk ale på 7%. Øllen kommer i 75 cl. flaske, så det er ikke lige en øl man drikker en flaske af selv.

Udseende: Mørk rødbrun øl med et orange skær. Øllen er lettere uklar; men den har et flot råhvidt skumhovede, som bliver hængende i tykke gardiner ned af siden på glasset.

Duft: Min næse bliver først og fremmest fyldt af en duften af frugt og blomster. Der er også lidt ristet brød og  karamel. Jeg kan også finde en note af belgisk “funk”; men den er meget tonet ned. Med “funk” mener jeg  specielle krydrede duft, som findes i mange traditionelle belgiske øl.  Der er dog meget mindre af den her, end jeg normalt vil forvente i en belgisk øl; men der er dog lige præcis nok til, at jeg ville kunne bestemme øllen som belgisk i stilen uden at have læst etiketten.

Smag: Smagen er først og fremmest lidt karamel sødme, som suppleres med lidt frugtige noter. Dels er der smag af tørrede frugt, og dels en lidt mere frisk smag som går over i retning af citrus eller rettere appelsin. Det er en øl med en god portion maltsødme, som dog balanceres rigtig godt af en fornuftig docering af  humlebitterhed.

Der er også fornemmelsen af en lidt krydret smag, som jeg tror stammer fra gæren. Etiketten siger at der skulle være tilsat julekrydderier; men jeg synes ikke, at de er specielt tydelige i smagen.

Christmas Ale har en medium mundfylde, og den føles ret godt karboneret. Den har en dejlig behagelig blød fornemmelse i munden.

Øllen er godt humlet, hvilket giver en giver en god, mellemlang bitterhed i halsen efter den sidste slurk, hvilket spiller godt sammen med den lange sødmefulde eftersmag.

Min vurdering: The Man Behind – Christmas Ale har en god kant af bitterhed, der gør at den måske vil kunne spille godt op imod fed (jule-)mad. Når jeg ikke blæst fuldstændig blæst bagover af Christmas Ale; så skyldes det nok, at jeg har en forkærlighed for de meget tunge, søde og (jule-)krydrede juleøl. Christmas Ale er bare en helt anden type øl. Den godt humlet og julekrydderierne er tonet meget langt ned, hvilket får den til at føles mere frisk og knap så tung – på trods af de 7%.

Jeg tror den vil være et godt bud på en juleøl hvis man ikke er til de tunge og søde juleøl eller hvis man i slutningen af december er ved at nå mætningspunktet i de mere traditionelle juleøl og trænger til at prøve noget anderledes.

Min karakter 6

Om The Man Behind – Christmas Ale

  • Belgisk Stærk Ale
  • 7%
  • Meny Køge
  • 75 CL
  • 59,-

Skriv et svar

Your email address will not be published.