Møns Bryghus – Jydelejets Julebryg

Bryghuset Møn - Jydelejets JulebrygJydelejets Julebryg er en bock fra Bryghuset Møn. Jeg har lidt af en forkærlighed for deres øl, så jeg har set frem til at prøve deres juleøl.

Jeg havde fornøjelsen af at talte lidt med Bryghuset Møn på Copenhagen Beer and Whisky Festival tidligere på året. De fortalte, at de primært laver øl, som er rettet imod restaurations branchen. Deres øl er derfor lavet til at skulle gå sammen med mad, og dermed er de ikke så eksperimenterende som andre bryggerier.

Men det går vist meget godt. De var ved at nå kapaciteten på hvor meget de kunne brygge. Efter overvejelser om hvorvidt de kunne gå op på et større bryganlæg; men valgte det fra da de gerne ville fortsætte med at brygge på deres nuværende anlæg og dermed sikre at der ikke skete ændringer i slutproduktet. I stedet for har de – til at starte med – valgt at brygge en ekstra dag om ugen; så de nu er oppe på at brygge seks dage om ugen for at kunne følge med efterspørgslen.

Det er måske derfor så sjældent finders deres øl i butikker; men heldigvis har min lokale vinforretning et godt udvalg af Bryghusets Møns øl.

Udseende: Jydelejets Julebryg har en flot, dyb mørkebrun farve. Den er let perlende, da jeg hælder den op; men den falder hurtigt til ro.  Den har et nydeligt lystbrunt skum, som dog falder hurtigt sammen.

Duft: På en eller anden måde er det en dyb og beroligende næse. Den rammer en god balance: Den er ikke anmasende og overvældende; men stadigvæk har den tilstrækkelig meget intensitet og dybde, til at den er interenssant og behagelig…. og hvad der måske er lige så vigtig: Den bliver ved med at være interessant.

Duften er tørrede frugt: Figen, dadler og rosiner. Den kombineres med en mild duft af nødder, som giver lidt ekstra dybde. Jeg fornemmer også lidt krydderi og kardemomme; men det er meget diskret. Der er samtidig en lidt romagtig aroma, som måske kommer fra det tilsatte rørsukker.

Smag: Smagen har de samme noter som duften. Øllen har en god krydret smag af kardemomme og en snert af nellike. Den er ikke dynget til i julekrydderiet; men den har en fin afbalanceret smag. De krydderier der er tilsat passer fint sammen med smagen af rosin, som går over i en smag af lidt figen eller svedske.

Der er en god restsødme i øllen, som er med til at give øllen en god fyldighed.

Humlen er tonet godt ned, og der er kun en meget let bitterhed. Eftersmagen er relativ afdæmpet, og den er primært lidt sødme som fra mørkt sukker og krydderier.

Vurdering: Personligt synes jeg at Jydelejets Julebryg er en rigtig god øl. Selvom Bryghuset Møn siger, at de primært brygget øl om er beregnet til at skulle drikkes sammen med mad; så synes jeg denne her kan drikkes fint i sig selv.

Den har en dejlig afbalanceret smag, og den er meget fint afstemt; det er en meget  som deres øvrige øl. god smag og duft af julekrydderier med en god sødme; uden dog at  kamme over i en kombiret sukker og krydderi bombe som man lidt for tit finder i danske juleøl. Det eneste der måske trækker lidt ned er eftersmager der måske er lige  kort nok.

For mig er Jydelejet Julebryg bare smagen af dansk jul og hygge hældt på flaske. Jeg vil anbefale at drikke den ved stuetemperatur, hvor den fint kan folde alle dufte og smagsindtryk fuldt ud.

Det er absolut en af de bedre danske juleøl jeg har smagt.

Min karakter: 6,5

Om Jydelejets Julebryg:

  • Bock
  • 6,0 %
  • Flaske: 33 cl
  • Købt: Vinspecialisten Køge
  • Pris 33,-

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.