Fullers – Past Masters 1914 Strong X

Past Masters 1914 Strong XPast Masters 1914 Strong X kommer fra Fullers Past Masters serie. Fuller er et bryggeri, der kan spore sin historie nogle hundrede år tilbage i tiden. Siden 1845 har de skiftende brygmestre ført en opskriftsbog over alle de øl, der er blevet brygget. Past Masters serien er en række øl baseret på nogle af de gamle opskrifter.

Past Masters 1914 Strong X er baseret på opskriften af en øl, som Fullers bryggede d. 4. august 1914; samme dag som 1. Verdenskrig brød ud. Den blev oprindelig brygget som en mild ale på 5%; men i denne version har bryggeriet dog skruet godt på for alkoholen så den i dag er på 7,3%. Så selvom den i princippet er baseret på en gammel opskrift, så er det dog ikke helt den samme øl som i 1914.

Udseende: Rav brun klar øl med et flot hvidt skum. Det er en øl, der tager sig ganske flot ud i glasset.

Duft: Duften er en blanding af karamel og frugt i form af abrikos, appelsin og mandarin. Det er en dejig frisk og behagelig næse.

Smag: Smagen domineres i nogen grad af malten. Her er lys karamel og god del sødme. Malten bidrager også med en god tyngde i smagen i form af ristet toastbrød og en antydning af nødder. Dertil kommer en god, frugtig smag som har noter af abrikos, appelsin og mandarin. Dejlig og afbalanceret i smagen; men stadig med en god portion smag.

Fin mellem kraftig mundfylde som passer ganske godt til øllen.

En smule bitterhed kommer frem i eftersmagen. Det er meget lidt; men det er nok til at balancere sødmen i øllen. Der er en lang, behagelig, let sødmefuld eftersmag.

Min vurdering: Past Masters 1914 Strong X er absolut en øl der er til den maltede side, med en god smag og ganske god sødme fra malten. Humlen er tonet godt ned i smagen og bidrager primært med en fin bitterhed, der primært bidrager til at balancere den markante maltsødme.

Jeg synes, at Past Masters 1914 Strong X faktisk er ganske fornuftig øl. Den er dejlig forfriskende og let drikkelig; men samtidig med ganske god smag. Det er absolut en øl som jeg ikke kan få nok af.

Min karakter: 6,5

Fulllers – Past Masters 1914 Strong X

  • Strong Ale
  • 7,3 %
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Meny
  • Pris: 10,-

Skriv et svar

Your email address will not be published.