Orkney Brewery – Dark Island

Orkney Brewery - Dark IslandSelvom Orkney øerne kun har ca. 21.000 indbyggere, er de hjemsted for 2 af skotlands bedste bryggerier: Swannay, og Orkney Brewery.

Orkney Brewery,  blev oprindelig etableret i 1988, af Roger White. Som så mange andre skotske bryggerier fra 1980’en og starten af 1990’erne var det manglende lokal adgang til godt øl der var god del af motivationen for at at etablere et lokal bryggeri.

Orkney Brewery blev i 2006 overtaget af Sinclair Breweries, som ved samme lejlighed overtog Atlas Breweries. Hele produktionen fra bryggerierne blev samlet ved Orkeney Brewery, og man brygger i dag kun under navnet Orkney Brewery.

Orkney Brewery har en meget traditionel tilgang til deres øl. Det er ikke de kraftige IPA’er eller eksperimenterende øl man finder hos dem; men derimod de mere klassiske skotske ales (og en enkelt lager eller to).  En af Orkney Brewery’s mere kendte øl er Dark Island, som er en på old ale på 4,5%, som igennem årene har vundet flere priser.

Udseende: Dark Island er en ganske flot øl; den er dyb, mørk maghonibrun og helt klar. Øllen toppes med et pænt og tæt lysebrunt skumhovede. Skummet er tæt med masser af små bobler, som sætter sig i flotte blonder ned glassets sider. Dark Island er en øl, der tager sig ganske nydeligt ud i et glas.

Duft: Dark Island har en dyb og tung duft af træ, ristede hasselnødder og valnødder. Dertil kommer en  dyb duft af tørret frugt i form af dadler, svedsker og rosiner. Netop som jeg tror, at jeg har opfanget alle nuancer, dukker lidt vanille op, som sammen med en svag vinøsitet leder mine tanker hen imod rom.

Smag: Øllen har en god dyb maltsmag. Her er ristede nødder, som næsten fornemmes med en let støvet smag. Dertil kommer hårdt ristet toast brød, træ – næsten en svag fornemmelse af aske. Det hele modereres af en smule mørk chokolade.

Jeg oplever en god portion frugt. Her er både tørret frugt som rosin og dadler; men samtidig en smag af frisk frugt og bær: Blommer, solbær og brombær. Der er en lille svag syrlig note som af knapt modne syrlige solbær. Det er en virkelig en god, dyb og ret kompleks smag, der hele tiden giver nye smagsindtryk for hvert sip af øllen.

Dark Island har en god fyldig og dejlig blød mundfornemmelse med en forholdsvis moderat karbonering.

Eftersmagen er dejlig lang: Først en let syrlighed som fra umodne bær; som dog giver plads til en god sødme; men samtidig en fornemmelse og smag af en lidt støvet tørhed.

Min Vurdering: Dark Island er efter min mening et klasse eksempel at en øl ikke behøver at være en voldsom smagsoplevelse  for at skille sig positivt ud.

Forvent ikke en humlebombe som i en IPA, forvent heller ikke tung og tyk øl som i en imperial stout.  Forvent derimod en øl der hele tiden kommer med nye smagsindtryk og som konstant giver nye smagsoplevelser. Samtidig synes jeg, at  øllen på sin egen måde er dejlig under spillet. Det lyder måske selvmodsigende; men det jeg mener er, at selv smagen har masser af nuancer; så er den ikke voldsom og den er ikke påtrængende. De enkelte nuancer kommer stille og roligt snigende i et adstadigt tempo og øger kompleksiteten for hver lille tår jeg tager. Det er en øl jeg bare læner mig tilbage og nyder.

Dark Island er en af mine favorit øl for tiden, ikke mindst på grund af dens alsidighed. Det er en øl, jeg kan servere for gæster, det er dejlig øl mørk øl som kan der kan nydes på en kold vinteraften alene eller sammen med et stykke godt cheddar; og det er en øl som virkelig kommer til sin ret serveret til f.eks. tunge kraftige gryderetter.

Endeligt så synes jeg at det bare er godt håndværk at få stoppet så meget smag ind i en øl på kun 4,6%.

Min karakter: 7

Om Dark Island:

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.