Fanø Bryghus – Full Danish Breakfeast

Fanø Bryghus - Full Danish BreakfeastFull Danish Breakfeast fra Fanø Bryghus er en oatmeal stout fra Fanø Bryghus. Denne øl kan vel nærmset betegnes som en “hyldest” til en typisk dansk morgenmad bestående af kaffe og havregryn. Full Danish Breakfeast  er brygget med kaffe, havre og muscovado sukker.

Udseende: Full Danish Breakfeast er en knald sort øl med et flot mælkechokolade brunt skum.  Skummet er tykt og cremet – det minder næsten om candyfloss – og falder kun ganske langsomt sammen mens det sætter sig som tykke skyer på siden af glasset.

Duft: Uh en rigtig lækker næse.  Her er gode ristede nuancer af kaffe og lakrids. Dertil kommer et godt skud mørk chokolade, som krydres med lidt vanille og mørke tørre frugter. Det er en dejlig mørk og sort næse.

Smag: Full Danish Breakfeast  har en smag som jeg bedst kan beskrive som dyb, mørk og ristet.  Jeg fornemmer en ristet, tør smag af kaffe og lakrids. Samtidig oplever jeg en kontrast til de ristede noter i form af chokolade og mørke tørrede frugter; specielt rosin. Men det er først og fremmest de ristede noter, der ruller henover tungen og fylder hele munden ud med smag af frisk brygget kaffe, ristet rugbrød og god bitter lakrids.

Øllen føles tyk, fyldig og fløjlsblød i munden og jeg føler den klistrer godt til tænderne.  Den ligger måske lige på grænsen til at kunne være en smule vammel; men den har heldigvis en god karbonering, som sammen med rigtig god bitterhed giver en god balance i øllen.

Full Danish Breakfeast har en dejlig lang og fyldig eftersmag, som er fyldt med ristede noter af kaffe og lakrids samt en god bitterhed fra humlen.  De ristede noter bliver siddende lang til i munden. Det er lige før eftersmagen giver mig en større oplevelse i smagen i sig selv.

Min vurdering: Full Danish Breakfeast en en øl jeg godt kunne gå hen og blive afhængig af. Den er godt afbalanceret, meget intens i eftersmag eftersmagen og med en glimrende tør, ristet, bitterhed.

Virkelig en øl hvor man bare skal tage en rigtig god mundfuld, læne sig tilbage og nyde smagen.

 

Min karakter: 6,5

Om Full Danish Breakfeast:

  • Oatmeal Stout
  • 5,5%
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Meny Køge
  • Pris 48,-

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.