Herodes Bryg – Gin & Tonic Øl

Herodes Bryg - Gin & Tonic ØlHerodes Bryg er på sin vis et nyt bryggeri, eller rettede det er Herodes Brygklub som er en gammel kending. De plejer igennem en del år at have en af mere interessante stande på Ølentusiasternes årlig ølfestival i København. Gin &Tonic Øl er (ifølge etiketten på flasken) den første kommercielle øl fra bryggeriet. Herodes Bryg har ikke selv bryggeri den  størrelsesorden hvor man kan lave kommercielle bryg, så denne øl er brygget ved Hoppe.beer i Solrød.

Gin & Tonic er gæret med en amerikansk farmhouse ale gær og øllen er inden taping på flaske blevet tilsat  ginmask og gin.

Jeg bør for en god ordens skyld komme med en lille disclaimer: Jeg er normalt ikke den helt store gin og tonic fan; men da jeg faldt over en øl fra et “nyt” bryggeri var jeg næsten nødt til at prøve den på trods af den er tilsat gin.

Udseende: Gin & Tonic er en ganske uklar øl.  Den er gylden orange, og bortset fra en let perlen fra CO2’en ligner det en blanding mellem appelsinjuice og æblejuice. Ovenpå øllen ligget er meget hidsigt skum. Faktisk når øllen næsten selv at forlade flasken, før jeg kan få den hældt op i glasset. Det hidsige hvide skum bruser kraftigt op i glasset og forsvinder igen lige så hurtigt som det kom.

Duft: Gin & Tonic har en antydning af banan og lidt nellike, som umiddelbart leder mine tanker hen på en witbier. Dertil kommer en antydning af noget “funk” i form af lidt læder og stald i næsen. Gennemgående ligger der en god duft af enebær nedenunder, og der er en umiskendelig lighed med en gin og tonic.

Jeg er ret positivt overrasket, for jeg havde lidt forventet (eller snarere frygtet) en øl, hvor man var gået  efter en ren gin og tonic smag og duft; men denne her overrasker positivt med en fin kompleksitet i næsen, der faktisk gør den ret interessant.

Smag: En god og  – overraskende – fyldig øl med god bitterhed og en ganske tør afslutning. En god tør smag af gran og enebær som suppleres en fin bitterhed, der virkelig leder tanken hen på en gin og tonic.

Smagen i Gin &Tonic er knap så kompleks og spændende som i næsen. Den er meget domineret af enebær og grape og citron. Den giver samtidig lidt en oplevelse af tonic. Der er en antydning af jord, funk, støv og lidt stald; men det er godt tonet ned og er slet ikke så fremtrædende som i duften.

Øllen har en ganske god tør afslutning med smag af gran og enebær, der går over og ender i knastør smag af grape.

Min vurdering: Gin & Tonic er en ret lækker øl….også selvom man som jeg ikke er den store gin og tonic fan.  Øllen er dejlig  forfriskende; specielt når den serveres iskold. Jeg kunne måske godt savne lidt at den vildskab, der er i næsen kommer igen i smagen, hvor den måske bliver lidt for poleret; men det er langt fra i nærheden af at ødelægge helhedsindtrykket

Måske ville man score den lidt højere, hvis man er meget glad for gin og tonic; men selv jeg må sige, at det er en ganske fortrinlig hyggeøl.

Min karakter: 6,25

Herodes Bryg – Gin & Tonic Øl:

  • Imperial Stout
  • 8,5 %
  • Flaske: 33 cl
  • Købt: Meny Køge
  • Pris: 35,-

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.