Alefarm – Frankonian Stoker

Alefarm - Franconian StokerAlefarm Brewing har i løbet af i år fået slået sig fast som et af de absolut bedste danske bryggerier, når det drejer sig om markant humlede øl, hvad enten det drejer sig om IPA, American Pale Ale, DIPA, NEIPA , etc. Jeg har efterhånden fået smag en del af deres øl, og jeg synes deres humlede øl holder et ganske flot niveau. Jeg er i hvert fald endnu ikke stødt på en øl fra Alefarm, jeg er blevet skuffet over.

Da jeg så på Alefarms webshop, at de havde forsøgt sig med lidt andre typer af øl, blev jeg nysgerrig, og jeg var simpelthen nødt til at prøve dem for at se hvordan niveauet er, når der ikke er tale om klassisk humle øl.

Den første øl jeg har prøvet er Franconian Stoker, som stilmæssigt ligger i nærheden af en tysk rauchbier.

Useende: Frankonian Stoker er en ravfarvet øl med en ganske flot skumkrone, der lægger sig flot oven på øllen.

Duft: Allerede da jeg hælder øllen op, breder der sig en let røget duft i rummet. Her er tale om en ganske behagelig røg,  uden at den er decideret kraftigt eller påtrængende. Det er ikke tung våd bålrøg, ej heller tung tørvet røg, som i en Islay whisky; men mere en afdæmpet og imødekommende, let røget duft. Umiddelbart går mine tanker i retning af barbecue og let røget kød.

Smag: Smagen bærer også præg af en let røget smag.  Det er en fin røgsmag, som lægger sig  blidt over en let maltbund,  som bidrager med en moderat sødme. Under røgen kan man lige ane lidt lette  noter og svag bitterhed fra humlen.

Franconian Stoker føles let og meget letdrikkelig, med en lav grad af bitterhed. Den føles blød og let med dens  moderat smag af røg, og den har en ganske lang behagelig afrundet eftersmag af den samme  lette røg.

Min vurdering: Jeg ganske positivt overrasket over Franconian Stoker. Alerfarm er måske mest kendt for deres meget humlede øl og farmhouse ales; men her viser de, at de faktisk også holder et ganske godt niveau indenfor andre øltyper.

Frankonian Stoker er en ganske god og meget letdrikkelig øl. Den kan umiddelbart virke meget simpel i sin opbygning med fuld fokus på røgsmagen; men det der i min optik gør den til virkelig god øl, er at den bare godt brygget: God, simpel og ganske velsmagende, med en fin, blød og let røg.

Med sine afdæmpede noter af røg minder den mig i både duft og smag meget om barbecue.

Røgsmagen er godt afdæmpet, hvilket gør den ganske behagelig, indbydende og let at gå til. Den er ikke så voldsom i smagen som f.eks. en Aecht Schlenkerla kan være. Jeg oplever Franconian Stoker som langt mere afrundet, blød og behagelig.

Det er et kvalitetstegn ved øllen, at jeg nærmest er overrasket over hvor hurtigt den er væk. Jeg sidder tilbage med et tomt glas og er næsten skuffet over, at der ikke er mere tilbage.

Min karakter: 6,5

Om Franconian Stoker:

  • Røgøl
  • 5%
  • Dåse: 50 cl
  • Købt: Alefarm

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.