1. December: Flying Couch Brewing – Hop Sneeze

Flying Couch Brewing - Hop SneezeHop Sneeze er en juleøl  fra Flying Couch Brewing. Her er ikke tale om en klassisk tung, sød og krydret dansk juleøl; men forfriskende nok har de valgt at lave en jule IPA brygget med appelsin og abrikos, og som er humlet med Amarillo og Centennial.

Udseende: Hop Sneeze er en hazy mørkegylden øl med  et flot hvid og cremet skumhoved.

Duft: Allerede da kapslen ryger af flasken rammes min næse af en usædvanlig dejlig og intens duft fra humlen. Det er sjældent, jeg har oplevet en så kraftig duft allerede før øllen bliver hældt op.

Aromaen bliver endnu bedre, mens jeg hælder øllen op i glasset. God humlet næse med aroma af fyr, godt med citrus og lime, dertil abrikos. Det er virkelig en god, frisk, humlet næse, som samtidig har en rigtig god dybde. den har en fantastisk blanding af frugtig sødme og bitterhed fra citron, der får mine tænder til at løbe i vand allerede inden jeg smager på øllen.

Smag:  Smagen indfrier til fulde mine forventninger. Her er tale om en øl med fuld smæk på humlen, som byder ind med en  god ren smag af citrusfrugter. Her er citron, lime og appelsin i fulde mængder. Der til en svag snert af fyr. Det er en øl, hvor man bare læner sig tilbage i stolen og nyder alle smagsnuancerne, der ruller henover tungen.

Eftersmager er ikke overraskende præget af den gode humlede smag. Det starter som en sødmefuld oplevelse af citrusfrugt, som langsomt ender i en ganske behagelig og meget langvarig bitterhed.

Min vurdering: Her er tale om en klasse IPA fra Flying Couch, som sidder lige i skabet uden noget er stikker ud eller stikker af. Eller med andre ord: Det er en øl der er særdeles velbalanceret i smagen. Den er dejlig frisk; men samtidig har Hop Sneeeze en god dybde i smagen der gør at din i min bog passer godt som juleøl eller vinterøl.

På sin vis en dejlig med en juleøl der bryder med traditionerne og  giver et god alternativ til traditionelle juleøl. Så trænger du i løbet af juledagene til et afbræk fra tunge, søde, krydrede øl, så er Hop Sneeze et godt bud…..og trænger du bare til at forkæle dine smagsløg med en virkelig god øl, så der denne et også godt bud.

Min karakter: 7

Om Hop Sneeze:

  • IPA
  • 5,8 %
  • Flaske: 33 cl
  • Købt: Meny

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.