3. December: Brygbrygbryg – Sailors Otium

Brygbrygbyg - Sailors OtiumI dag kommer en øl fra et forholsvist nyt bryggeri. De har pt. ikke eget bryggeri; men brygger deres øl hos Hoppe.beer i Solrød.

Sailors Otium er en barly wine på 12%. Øllen er under brygningen tilsat honning, sukker, koriander samt appelsinskal, og den er gæret med en belgisk gær.

Min interesse blev for alvor vagt da jeg så den er tillige er dobbelt mæsket. Jeg er stødt på teknikken i forbindelse med porter/stouts hvor man bruger den til at give en kraftigere og mere fyldig – nogen gange nærmest olieret – mundfølelse. Det er første gang jeg er stødt på denne teknik ved en barley wine, så jeg var i sagens natur noget nysgerrig for at smage hvordan resultatet var blevet.

Inden jeg går videre til øllen så tager jeg lige afstikker til etikken. Et lille lækkert træk er, at alle øllene fra Brygbrygbryg er nummereret i hånden.

Brygbrygbryg - Sailors Otium

Derudover er der en QR kode, som leder mig videre til en side, hvor jeg kan finde dejlig mange nørdede informationer om øllen, lige fra brygge og tappedatoer, over en særdeles detaljeret ingrediensliste, til en vandprofil som viser mineralindholdet i vandet som øllen er brygget med.

Håndbryggernørden i mig er så absolut begejstret!

Udseende: Sailors Otium er en mørk brun øl med et moderet hvidt skum der ganske hurtigt bruser op og forsvinder næsten lige så hurtigt som det kom.

Duft:  En ganske fin krydret næse, som minder mig mere om en belgisk øl end en barley wine. Næsen er fint krydret med en blanding af lidt belgisk noter fra gæren og et let bidrag fra koriander og appelsinskal, uden de på nogen måde bliver dominerende. Jeg opfanger noget, som jeg først fejlagtigt opfatter som en syrlig note; men som snart afslører sig som en ganske fin let, tør honningnote som fra en god tør mjød.

Smag: Hvor jeg måske ikke var helt oppe og ringe over næsen,så bliver jeg blæst bagover af smagen. En dejlig dyb smag med en god maltbund og smag af tørrede frugter. Dejlig sødmefuld smag af muscovado og et godt bidrag af honningnoter. Dertil kommer et let krydret smag fra gæren og koriander. Appelsinen kan lige fornemmes og bidrager med en let note, som passer eminent til den dybe sødmefulde smag.

Sailors Otium føles dejlig cremet og fyldig i munden. Jeg formoder, det er dobbeltmæskningen, der er med til at give den særdeles behagelige mundfylde.

Eftersmagen er særdeles lang og behagelig med en sødmefuld smag af appelsin og honning.

Min vurdering: Sailors Otium er dejlig  øl med en dybt og god smag, som absolut er til den sødmefulde side. Det er en øl som

Det er den første øl jeg har smag fra Brygbrygbryg; men helt sikkert ikke den sidste. Jeg blev virkelig blæst bagover af smagen

Min karakter: 6,5

Om Sailors Otium:

  • Barly Wine
  • 12 %
  • Flaske: 33 cl
  • Købt: De Små Sælge Juleøl

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.