7. December – To Øl – Julemælk Islay Edition

To Øl - Julemælk Islay EditionJulemælk Islay Edition er 2018 versionen af To Øls Julemælk. Her er tale om en Milk Stout på 15%, der er tilsat lactose. Denne udgave har lagret på egechips fra gamle whisky tønder, der har været brugt til at lagre Islay whisky.

Udseende: Julemælk Islay Edition er en kulsort øl med et ganske flot mørkt chokoladebrunt skum.  Den har et tykt og cremet skumhovede som sætter sig i tykke lag ned af siden på glasset, mens det ganske langsom falder sammen.

Duft:Julemælk Islay Edition har en nærmest dyb og dunkel duft. Her er mørke tørrede frugter, mørk chokolade og kaffe. Egechipsene fra fadet fornemmes kun ganske let og bidrager med lette nuancer af tørv og aske samt læder og tobak.

Næsen er lidt mere underspillet, end jeg havde forventet. Den er ikke frembrusende og intens; men fin afdæmpet, rund, imødekommende og med en ganske god dybde og kompleksitet.

Smag : Virklig lækker smag i denne øl: Dyb,  intens, voluminøs, overvældende. Den er ganske tung i smagen; men med en fløjlsblød mundfylde, og øllen giver en olieret følelse i munden. Julemælk Islay Edition er særdeles sødmefuld med en snert af mælk, som spiller godt op imod de mørke tunge malt. De ristede let bitre noter, som jeg af og til finde i mørke øl er slet ikke tilstede her. Tværimod føles den blød  og venlig i smagen. Whisky fadet fornemmes med en ganske, ganske svag note af tørv; men det er forsvindende let.

Eftersmagen har en let ristet note, samt en ganske markant sødme. Det er også i eftersmagen at jeg oplever at den røgede tørvesmag kommer mest tydelig frem.

Jeg er overrasket over hvor godt gemt de 15% er. Jeg fornemmer dem kun ganske svag – specielt i eftersmagen; men de er virkelig godt gemt, og jeg tænker ikke på noget tidspunkt over hvor stærk øllen egentlig er.

Min vurdering: Julemælk Islay Edition er virkelig dejlig voluminøs, overvældende og nærmest dekadent øl. Selv om den er tung, intens, fed, cremet og intens sød; så er det en virkelig godt afstemt øl med gode noter med masser af dybde og kompleksitet. Det er en øl med en intens sødme hvor øllen går lige til grænsen hvor den bliver kvalm; men den holder sig lige præcis indenfor grænsen .

Alt i alt en fantastisk hyggeøl til at varme sig på når kulden begynder at banke på døren.

Min karakter: 7,25

Om Julemælk Islay Edition:

  • Milk Stout
  • 15 %
  • Flaske: 37,5 cl
  • Købt: Meny

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.