9. December – Brewdog – Get Out Claus

Brewdog - Get Out Claus

Get Out Claus (tidligere solgt under navnet “Choco Libre”) fra skotske Brewdog er en lidt atypisk juleøl. Det er en øl der er inspireret af mexikansk varm chokolade. Get Out Claus er en imperial stout på 8,2% tilsat vanillie, kaffe, kakao, kanel og chili.

Udseende: Get Out Claus er en kulsort øl med et tykt og cremet brunt skum. Det er en ganske flot øl i glasset.

Duft: Min næse mødes af en dejlig, kraftig og sødmefuld duft af muscovadosukker, mørk karamel og varm chokolade. Duften giver association om ristede hasselnødder, kiks, friskkværnede kaffebønner. Dertil kommer en fin lille note af vanilje og kardemomme. Det er en ganske dejlig og behagelig duft.

Smag: Get Out Claus har en dejlig fuldfed og blød fornemmelse i munden. Den passer ganske godt med den fede smag af chokolade. Chokoladesmagen passer fint sammen med krydderierne som bidrager med en dejlig julet smag. Samtidig en god smag af chili, som til min overraskelse spiller forholdsvis godt sammen med både krydderier og ikke mindst chokoladen,

I eftersmagen fornemmes chilien med et fint lille brændende bid og en god smag som komplimenterer og fremhæver eftersmagen af chokolade .

Min vurdering: Get Out Claus er på sin vis en fin øl, som er fyldt med smag. Indrømmet så er jeg ikke en specielt stor fan af chili i øl; men her synes jeg det smagsmæssigt fungerer ganske godt. Chillien fremhæver krydderierne og komplimenterer smagen af chokolade.  Chili bidet i eftersmagen kunne jeg dog godt havde været foruden; men hvis man er mere vand til stærk chili vil man nok ikke lægge mærke til det.

Get Out Claus er et godt bud på en juleøl når man trænger til at prøve en helt anden type øl. Selv om den sælges som juleøl, så vil den  også kunne fungere som en winterwarmer på en kold vinterdag. Med 8,2% og fyldt med krydderier vil den være ganske god til at give varmen.

Min karakter: 6,75

Om Get Out Claus:

  • Imperial Stout
  • 8,2%
  • Flaske: 33 cl
  • Købt: Meny

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.