11. December – Det Lille Bryggeri – Hr. Hansen Julebryg

Det Lille Bryggeri - Hr. Hansen JulebrygDagens juleøl er for nogen måske en gammel kending. Her er nemlig tale om Hr. Hansen Julebryg fra Det Lille Bryggeri, som har været brygget siden 2011 (så vidt jeg husker). Hr. Hansen Julebryg er en mørk juleøl på 6,6% som er tilsat hasselnødde sirup.

Efter gårsdagens lidt skuffende øl, hvor Jacobsen ikke slap helt heldig fra deres øl med hasselnødder, syntes jeg det kunne være sjovt at sammenligne med hvad et af de mindre danske bryggerier er i stand til med en næsten tilsvarende øl.

Udseende: Hr. Hansen Julebryg er en flot maghonibrun øl med et fint og stabil beige skumhoved.

Duft: Det er en ganske fin og behagelig næse som er i denne øl. En lidt krydret note fra humlen blander sig med en behagelig duft af friskbagt brød. Det hele komplimenteres af en lille fin diskret antydning af ristede nødder. Alt i alt er det en fin ukompliceret og ganske behagelig næse.

Smag: Smagen er ganske behagelig. Her er lidt ristet, mørk brød, lidt modne røde frugter, lidt mørk chokolade og en god ristet smag af nødder. Nødderne er ikke specielt dominerende; men de bidrager blot med en god smagsnote, der er fint afstemt med de andre elementer.

Øllen er godt karboneret og med en fin fylde, som passer meget godt til den lidt kraftige smag. Fyldigehed understreges af en fin moderat karamel sødme, som balanceres af lidt bitterhed.

Sjovt nok oplever jeg ikke Hr. Hansen Julebryg som specielt bitter, selvom den angiveligt har fået et godt skud humle. Det er først i eftersmagen, at jeg mærker antydningen af lidt bitterhed, før øllen ender i en ganske lagt og behagelig eftersmag som primært er præget af en fin ristet note af nødder.

Min vurdering: Hr. Hansen Julebryg er en juleøl som er smagfuld, ukompliceret og bare godt lavet. Den har en god smag, god sødme og er ganske godt balanceret. Den tilsatte nøddesirup giver et godt bidrag til duft og smag, uden nødderne på noget tidspunkt bliver for dominerende. Tværimod er de fint afstemte med resten af smagselementerne  i øllen, og bidrager kun med fine nuancer i smagen.

Sammenlignet med A Nutty Ale fra Jacobsen, så er Hr. Hansen Julebryg langt bedre håndværk. Den er langt mere svagfuld, langt mere interessant og hasselnødderne bidrager langt mere positivt til Hr. Hansen Julebryg

Hr. Hansen Julebryg er en af de juleøl som måske har et par år på bagen; men som jeg synes det er værd at vende tilbage til.

 

Min karakter: 6,5

Om Hr. Hansen Julebryg:

  • Juleøl
  • 6,6 %
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Det Lille Bryggeri

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.