15. December: To Øl – Shameless Santa

To Øl - Shameless Santa

Shameless Santa er en af de utallige juleøl der er kommet fra To Øl. Her er tale om en belgisk stærk ale på 10,7%

Udseende: Det første jeg lægger mærke til mens jeg hælder Shameless Santa op i glasset er det fantastisk flotte skumhoved øllen får,  Det beige skumhovede er  dejlig kraftigt og cremet,  og det sætter sig i tykke skyer ned ad siden på glasset, mens det falder ganske langsomt sammen til et centimeter tykt lag ovenpå den maghonibrune øl.

Duft: Næsen er dejlig maltet med en kraftig og fyldig duft, fyldt med rørsukker, kandis, lakrids, let peber og nelliker, mørke tørrede frugter samt en antydnig af appelsin. Jeg fornemmer alkoholen; men den er ikke så kraftig at den ødelægger oplevelsen for mig.

Smag:  Den tunge kraftige øl ruller henover tungen.  Jeg oplever den som dejlig krydret med let prikken bagest på tungen. Masser af smagindtryk dukker op. Dejlig krydret med smag af nellike, peber, dejlig brød-agtig smag. Kiks og toast. giver en god dybde i smagen.

De 10,7% giver sig til kende med en dejlig varme som ligger lige på kanter til at være for meget; men jeg synes  den lige præcis undgår at kæmme over.

Det hele understreges af en ganske god sødme i øllen. Her er kandis, sød lakrids, farin, sirup, sød tørret frugt, og karamelvafler.

I eftersmagen kommer en let bitterhed som balancerer den sødmefulde øl, før smagen ender i en dejlig lang smag af sød lakrids, som bliver siddende ganske længe efter den sidste tår er drukket.

To Øl - Shameless Santa

Min vurdering: Det her kunne godt gå hen og blive den ultimativ hyggeøl for mig denne vinter.  Det er en øl som er stopper med smag, en rigtig god sødme og fremfor alt en god dybde som passer godt til en vinteraften.

Shameless Santa er en ganske god øl som den er nu; men den bliver ganske sikkert bedre af at få lov at ligge et par år og blive rundet endnu mere af i smagen.

Min karakter: 7,5

Om Shameless Santa:

  • Bellgisk stærk ale
  • 10,7%
  • Flaske: 33 cl
  • Købt: Meny

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.