#160: 16. December: Thisted Bryghus – Gertrud

Thisted Bryghus - GertrudThisted Bryghus har denne jul sendt en ny juleøl på gaden i form af Gertrud som er en lys bock.

Udseende: Gertrud er en mørk gylden øl med et moderat hvid skumhovede, der ret hurtigt svinder ind til et par tynde hvide skyer ovenpå øllen.

Duft: Duften er præget af let karamel og blomsterhonning. Dertil kommer en let  fornemmelse af lidt frugt. Det giver tilsammen oplevelsen af en let sødmefuld øl. Alt i alt en stille og rolig næse. Den er ikke dårlig; men den er heller ikke super spændende.

Smag: Gertrud har en moderat maltsødme som minder om lys karamel. Ved siden af sødmen er der en  let krydret smag. Øllen føles relativ let i smagen – specielt de 7,9% taget i betragtning.

Bitterheden er tonet ganske godt ned i denne øl, og jeg fornemmer den kun ganske, ganske svag i eftersmagen. I øvrigt er det en relativt kort eftersmag, som ender med lidt honningsødme.

Min vurdering: Gertrud er en meget stille og rolig øl. og på trods af sine 7,9% virker den påfaldende let at drikke. Den er som sådan ikke dårlig; men heller ikke en øl jeg synes er super interessant. Den forholdvis markante sødme, bliver desvære lidt for markant – selv for min smag. Jeg savner lidt mere bitterhed, eller lidt mere smag fra hvad som helts for at give bare lidt modspil til sødmen.

Det er klart en øl som jeg ville servere sammen med julemad.  Den er lidt for afdæmpet til at jeg synes at den an bære at blive serveret i sig selv. Til gengæld er den med side 66 cl og 7,9% er det heller ikke en øl der skal serveres alt for mange  til et måltid.

Min karakter: 5

Om Gertrud:

  • Bock
  • 7,9 %
  • Flaske: 66 cl
  • Købt: Meny

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.