#179: Fanø Bryghus – Three Graces

Fanø Bryghus er et af de mere oversete bryggerier i Danmark. Jeg har nogen gange indtrykket af et bryghus der lever sit stille liv i vadehavet og som sjældent trækker de store overskrifter eller generer den store hype.  Men de sender den ene super smagfulde øl efter den anden på gaden, og jeg har de sidste par år haft dem på min top tre over årets bryggeri i Danmark.

Fanø Bryghus har været så venlig at sende mig et par smagsprøver af deres nyeste øl:

 

Three Graces

Fanø Bryghus - Three GracesThree Graces er en forholdsvis mørk udgave af en tripel. Øllen er ganske smagfuld og har et dejlig belgisk præg med noter af banan og nellike. Det er en god krydret smag, der prikket ganske let på tungen.  Det suppleres  af en ganske god frugtig smag af fersken.  Three Graces er en god fyldig øl med en god maltbund, der giver en god “brødet” fornemmelse, som bidrager med lidt tyngde og fylde til øllen.

Den gode maltbund giver samtidig Three Graces en forholdvis sødlig smagsprofil, med noter af karamel, muscovado- og rørsukker. Men der er også frugtig sødme som af moden fersken.

Normalt har jeg en forkærlighed for de sødelige øl; men her bliver sødmen næsten lige en tand for meget for mig. Men alt i alt en udemærket øl, selvom den ikke er på højde med andre øl fra Fanø Bryghus som f.eks. Demagogue (efter min mening den bedste øl fra Fanø Bryghus i 2018) eller Gorm the Old.

 

Smagsnoter:

Udseende: Three Graces er orange overimod ravfarvet, og den har et moderat beige skumhoved, der relativt hurtigt forsvinder

Duft: Her er en godt krydret næse med lidt nellike og peber, som gør at øllen er tydelig belgisk i udtryk. Jeg fornemmer en let maltbund med en duft af brød. Dertil kommen en let antydning af frugtig sødme som jeg tænker kommer fra gæren. Det er en ganske udmærket og behagelig næse.

Smag: Det er en god fyldig smag med gode smagnuancer fra gæren i form af banan og nellike, som rundes godt af med en sødme som fra stenfrugter – fersken eller abrikos. Nedenunder ligger en god maltbund med mørk karamel og mørk brød.

Øllen har en god mundfylde og frisk karbonering. Det gør den virker knap så tung som den ellers ville være på grund af den gode sødme.

Three Graces ender i en meget sødme fuld eftersmag, som har præget af en tydelig eftersmag af modne ferskner.

Jeg vil gerne sige tak til Fanø Bryghus for øllene!

Min karakter: 6

Om Three Graces:

  • Tripel
  • 8,6%
  • Flaske: 50 cl

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.