#188: Brewdog – OverWorks – Cosmic Crush Tropical Sour

Cosmic Crush Tropical SourOverworks er BrewDogs nye brand, som er specialiseret i Sour Ales . De sendte de første flasker i handlen i februar 2019. Jeg har ventet dem med spænding og har skaffet et par flasker hjem.

Cosmic Crush Tropical Sour er en sour ale på 5,6%. Det er en relativt lethumlet øl med en IBU på 10.  Øllen er gæret først gæret med både brettanomyces og  Brewdogs egen gær. Herefter har den fået en anden gæring på ananas-, mango-, guava- og papayafrugter. Endelig er den blevet lagret på gamle barolo fade

Cosmic Crush Tropical Sour

Cosmic Crush Tropical Sour er en dejlig forfriskende syrlig øl, som på sin vis minder mig om en sur udgave af en NEIPA. Fra kapslen ryger af til den sidste slurk er drukket er stuen fyldt med duften af tropefrugt.  Cosmic Crush Tropical Sour minder også i udseendet om en NEIPA med sit hazy – nærmest er juiceagtige -udseende.

Øllen er præget af en massiv duft og smag af tropefrugter. Her er en god blanding af ananas papaya, mango, orange, citrus og guavafrugt. Den har en så intens og dominerende smag og aroma af tropefrugterne, at jeg næsten oplever øllen som sødmefuld. Samtidig er bitterheden skruet godt ned, hvilket er med til at øllen næsten opleves helt sødmefuld…….hvis det ikke lige var for den gode friske syrlighed, der kommer rullende henover tungen og næsten får munden til at snerpe sammen.

Det eneste hvor Cosmic Crush Tropical Sour adskiller sig fra en NEIPA er som sagt den gode, intense og særdeles friske syrlighed. Den har en god ren syrlighed uden nogen skæve noter eller oplevelse af eddike.

Oplevelsen af Cosmic Crush Tropical Sour afhænger meget af temperaturen den serveres ved. Hvis man foretrækker en øl med en god og fremtrædende syrlighed; så drik den ved en lav temperatur,. Hvis man til gengæld ikke er så vandt til syrlige øl; så vil jeg anbefale at drikke den ved +12/14 grader hvor smagen af søde modne tropefrugter bliver meget mere fremtrædende og dermed modererer syrligheden.

Cosmic Crush Tropical Sour er en øl som forholdsvis let drikkelig, og den kunne være en god introduktion til sour ales, hvis man ikke har prøvet denne øltype før

Min Karakter: 7

 

Smagsnoter

Cosmic Crush Tropical SourUdseende: Særdeles hazy gul øl der nærmest ligner appelsinjuice i glasset. Ovenpå øllen ligger et hvid, kraftigt skumhoved.  Det er et særdeles aktivt brusende skum i en grad, så jeg kan høre boblerne i skummet, mens det bruser kraftigt op og relativt hurtigt falder sammen.

Duft: En ganske behagelig duft fyld af en myriade af tropefrugter. Her er en skøn blanding af papaya, ananas, mango, appelsin og citrus. Det kunne være en særdeles sødmefuld næse, hvis det ikke var for en god frisk syrlig note.

Smag: Smagen er på samme måde som i næsten godt præget af tropefrugter; primær ananas, papaya, mango, guava og appelsin. Det  opleves helt sødmefuld, men sødmen moderes af en god frisk syrlighed.

Øllen har en medium til kraftig mundfølelse; men en ganske livlig  karbonering gør dog, at den opleves ganske let.

Eftersmagen er ikke overraskende præget af tropefrugter. Den starter med en god tør syrlighed; men efterhånden som syrligheden fortager sig let, så ender det hele i en forholdsvis sødlig eftersmag.

 

Om Cosmic Crush Tropical Sour:

  • Sour Ale
  • 5,6  %
  • Flaske: 50 cl.
  • Købt: Brewdog

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.