#192 og #193: BrygBrygBryg – BLK Sour og BLK Sour Joe

De seneste skud på stammen af øl fra Brygbrygbryg er BLK Sour og BLK Sour Joe. Begge øl er noget så eksklusivt som sorte sour ales. Det er –  så vidt jeg lige kan huske – første gang jeg er stødt på en sort sour ale. Begge øl er brygget efter samme opskrift, og de er tilsat figner og bukkehornsfrø. Forskellen imellem øllene er, at BLK Sour Joe også er tilsat kaffe.

Inden jeg kommer til øllene, vil jeg lige fremhæve Brygbrygbrygs etiketter. På hver øl er en QR kode, der sender mig videre til en ganske detaljeret opskrift på øllen. Det er ganske informativt, og jeg kan finde informationer om alt fra kemisk sammensætning af bryggevandet til samtlige ingredienser.

Brygbrygbryg har kun brygget øllene i begrænsede mængder, og der fremgår af etiketterne, at der er kun tappet henholdvis 208 flasker BLK Sour og 288 flasker BLK Sour Joe.

 

BLK Sour vs. BLK Sour Joe

Brygbrygbryg - BLK Sour JoeMit første indtryk af begge øl er, at de umiddelbart minder om en stout. De er begge kuldsort øl med et let brunt skumhoved. Næsen går ligeledes i retning af stout med klassiske mørke noter af chokolade, mørke frugter og figner. Dertil kommer let ristede noter, som giver associationer i retning af lakrids. Jeg tænker der er bukkehornsfrøende, der spiller ind her. Det er en god og solid næse, som næsten helt overdøver de syrlige noter, som plejer at være fremherskende i sour ales.

Havde jeg fået stukket en af øllene i hånden, uden at vide hvad det var, så havde jeg aldrig gættet, det var en sour ale.

Forskellen på de to øl giver sig ikke overraskende udtryk i at BLK Sour Joe yderligere har en god aroma af koldbrygget sort kaffe. Det tilføjer lidt mere dybde og lidt mere kompleksitet til øllen og leder tankerne i retning af en kaffestout.

Brygbrygbryg - BLK Sour Joe

Som et lille eksklusivt træk er alle øl fra Brygbrygbryg håndnummeret.

I næsen minder øllene forholdsvis meget om hindanden; men da jeg tager den første tår, er der en verden til forskel:  BLK Sour er en forfriskende let med gode syrlige noter. De let ristede og tunge noter af figen og chokolade får fint modspil af en forfriskende syrlighed. Øllen har en relativ let mundfølelse, hvilket passer godt til den lette syrlighed. Det er en god syrlighed, som bliver siddende længe i munden efter sidste tår.

BLK Sour Joe på den anden side  en lidt mørkere smag med kaffen som kommer ind og giver lidt mere dybde til den syrlige øl. Oplevelsen af dybden i øllen forstærkes samtidig af en lidt mere kraftig mundfølelse og en lidt mere moderat karnonering som giver en lidt mere blød fornemmelse. Kaffen spiller overraskende godt sammen med den lakridsagtige smag fra bukkehornsfrøene, hvilket giver øllen en lidt mere tør og ristet fornemmelse.

BLK Sour og BLK Sour Joe er begge et par spændende bekendskaber.  BrygBrygBryg formår her at kombinere det bedste fra mørke øl med sour ales. Det er en ganske smagfuld øl hvor jeg er positivt overrasker over hvor meget smag, der er stoppet ned i en øl på kun 4%. Samtidig er jeg positivt overrasket over hvor godt de mørke noter fra malten og fignerne spiller sammen med den friske syrlighed.

Begge øl kan klar anbefales, selvom jeg må sige at min absolutte favorit er BLK Sour Joe. Øllen fremtræder lidt mere kompleks og øllen virker mere blød og fyldig.

 

Min Karakter BLK Sour: 6,75

Min Karakter BLK Sour Joe: 7,5

 

Om BLK Sour og BLK Sour Joe:

  • Sour Ale
  • 4  %
  • Flaske: 33 cl.
  • Købt: Meny Køge

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.