Braunstein and Friends Craftbeer Festival 2019

Fredag og lørdag afholdt Bryghuset Braunstein i Køge for første gang Braunstein and Friends Craftbeer Festival.

Jeg havde heldigvis mulighed for at deltage begge dagene. Fredag aften var jeg dernede for at smage på lidt godt øl. Lørdagen tilbragte jeg på den anden side af fadølshanerne på en af standene for Singlecut Brewery.

Køges 3. ølfestival

Braunstein and Friends Craftbeer Festival

J.Tex var lørdag med til at skabe en sublim stemning på festivallen.

Med Braunstein and Friends Craftbeer Festival har Køge fået sin tredje ølfestival. Februar har WIKA/Meny deres ølfestival med fokus på de lokale bryggerier, distributører og importører. I august holder Ølentusiasterne Køge Øldag, der primært er rettet imod mindre danske bryggerier.

Braunstein ramte med deres festival godt ned imellem de to andre festivaller – både i forhold til tidspunkt og indhold. Fokus var på lagt på festival delen suppleret med et ganske godt udvalg af øl.

Øl og festival stemning

Braunstein har igennem en del år arrangeret en ret velbesøg whiskyfestival, som trækker whisky entusiaster til fra Danmark og Sverige. Braunstein and Friends Craftbeer Festival bar da absolut også præg af en ret professionel håndtering, hvor jeg stort set ikke kan sætte en finger på afviklingen.

Braunstein and Friends Craftbeer FestivalDer var godt fyld i teltet på Køge havn: men der var langt fra trangt. Braunstein havde heldigvis valgt at være lidt konservative med antallet af billetter. Derfor var det relativt let komme rundt til de enkelte stande og let at få overblikket over bryggerier og øl. Indretningen i teltet gav desuden et rigtig godt flow på standene. De besøgene kunne hurtigt komme til øllene, og man trak sig naturligt væk igen, så de næste kunne komme til.

Braunstein and Friends Craftbeer Festival  var en god blanding af musik, fest og øl, hvor der både var plads  ølnørder som mig selv, og folk der bare kom for en hyggelig aften.

Den eneste lille ting (og her er vi nede i petitesserne) så kunne det havde været fint med lidt mere konkrete informationer forud for festivallen omkring både bryggerier og øludvalget. Specielt når man igennem flere måneder på hjemmesiden havde skrevet at programmet ville blive lagt ud 14 dage før.

Øludvalget

Standene var en blanding af danske og svenske bryggere, der selv var tilstede og smagsprøver fra en række amerikanske bryggerier.

De danske bryggerier, som (udover værterne selv) talte Sidekick, Hoppe.Beer, Spybrew, Musicon, Mikkeller, Baghaven og Warpigs.

Dertil var der et par svenske bryggerier, der havde taget turen over Øresund: Beerbliotek, Brekeriet, Brewski og Mälmø Brewing Co .

Deruover var der øl fra en del amerikanske craft breweries. Det viste sig Braunstein åbenbart import en del amerikanske øl til det svenske  Systembolaget. Dermed havde de mulighed for at præsentere et godt udvalg fra en del bryggerier. Jeg havde hørt nogle af dem, f.eks. New Belguim, Alesmith og Lost Abbey. Men der var også plads til at få udvidet horisonten med et par nye bryggerier, som jeg håber at støde på ingen, bl.a. Gun Hill, Destihl og The Bronx Brewery.

Braunstein and Friends Craftbeer FestivalI alt var der mere end 100 faner at vælge imellem, så der var vitterlig noget for enhver smag.

Endelig var der et  nærmest grotesk overflødighedshorn af øl på flaske og dåse, som kunne gøre selv den mest hardcore ølnørd blød i knæene og tør i halsen. Her var bl.a. Alesmith og Port/The Lost Abbey.  Som sagt har Braunstein ret gode forbindelser til nogle af bryggerierne, så nogen af de flasker var der i år kun kommet to styk af til Europa.  De mere specielle flasker fik naturligvis ret hurtigt ben at gå på, så det var en fordel at være der fredag aften. Det var nogen af aftenens største smagoplevelser i grad for jeg gemte min notesbog væk og bare koncentrerede mig om at nyde øllene.

 

Smagsnoter på udvalgte øl

I forhold til de danske bryggerier så fik jeg prøvet:

  • Braunstein / Dragonfly – Girl with a Balloon. Til festivallen havde Braunstein fået lavet 4 nye øl på dåse og fad. Denne øl er en quadrupel, som har været lagret på cognac fad. Det er en forholdsvis diskret quadrupel, med et “belgisk” udtryk fra gæren og god sødme.  Fadet bidrager med lidt cognac noter, uden at det på nogen måder overtager øllen. Cognac smagen går overraskende godt sammen med en quadrupel. Det var dog lidt synd at den blev serveret fra fad. Den var alt for kold hvilket lagde en dæmper på duft og smag. Det er en øl, der vinder ved at blive serveret lige under stuetemperatur i stedet.
  • Spy Brew – British Rye Ale. Her kunne man endelig få en god dansk EBS. Øllen havde fået et godt tvist med lidt rug, hvilket gav en god krydret note. Det var da også en ret populær øl, som også var et af de få fade, der løb tør lørdag aften.
  • Hoppe.Beer – Whisky Tango Foxtrot. Frederik Hoppe havde medbragt en alternativ version af sin klassiske Whisky Tango Foxtrot, hvor øllen havde fået lov at ligge 12 måneder på et rødvisfad. Den ekstra lagringstid gjorde, at røgen var knap så dominerende og var blevet mere afrundet. Øllen havde samtidig et mere vinøst præg med god påvirkning af smag fra rødvinsfadet. En øl der er værd at prøve, hvis Hoppe har mere tilbage af den.
  • Sidekick – Bad Butterfly. Udover den glimrende Daydreamer IPA så havde Jannik medbragt en imperial stout: God afrundet smag, god dybde og særdeles smagfuldt. Den var lige som imperial stout skal være.
  • Sidekick – Barrel Aged Bad Butterfly On Smoked Whisky. Dette var et testbryg, hvor Bad Butterfly var blevet lagt på et af Braunstein 30L ex-sherryfade, der var blevet brugt til at lagre en røget whisky. Det gav den vildeste stout: Her havde man taget en sød og uskyldig stout fra provinsen; pimpeet den op og forvandlet den til et stort fråden moster, der farer rundt i munden på dig og sendet dine smagsløg på overarbejde. En stout med en intens smag af røg og sherry og et godt bid af egetræ fra fadet, der gav den langt mere kant og bitterhed. Den kunne jeg med glæde havde drukket hele aftenen uden problemer. Desværre var det kun et testbryg, og den bliver nok ikke lavet i en større produkton. Jannik fra Sidekick fortalte at prisen for fadet var så høj, at det alene kostede ca 30 kroner pr liter færdig øl. Men måske ville der engang komme noget der bliver lagre på lidt større fade. Jeg krydser fingre og håber.

 

Efter disse øl  opdagede jeg standen med flasker, hvor jeg bl.a. fandt disse to og så kom jeg ikke videre resten af aftenen:

 

Alt i alt var Braunstein and Friends Craftbeer Festival en ganske vellykket festival, som jeg håber at Braunstein gør til en fast årlig tradition.

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.