Hoppe.beer – Chassis

Hoppe.beer - ChassisBraunstein and Friends Craftbeer Festival sidste weekend smagte jeg på Chassis, som er en forholdvis ny øl fra Hoppe.Beer. Min umiddelbare oplevelse var ret positiv; dog med det væsentlige forbehold at det var  så sent på aftenen, at jeg havde opgivet at tage meningsfulde smagsnoter. Heldigvis havde Wika Meny fået et par flasker hjem, hvilket gav mig mulighed for en lidt mere ædruelig smagning af øllen.

Hoppe.Beers Chassis er en saison som er lavet på solbærsaft. Navnet Chassis er en hentydning til likøren Creme de Cassis, som er en likør lavet på solbær.

Chassis

Fra første gang jeg dufter til Chassis og indtil glasset er tømt, er øllen præget af en dualitet imellem en god frugtig solbær sødme på den ene side og en god tørhed på den anden.

Ved første tår rammes jeg af en god dyb solbær smag, hvor munden lige når at forvente en god sødme; men så krænger smagen over som et skib i hård bølgegang, og pludselig ændre øllen karakter. Istedet for den forventede sødme rammer en dejlig tør syrlighed som komplimenteres af en dyb mørk smag fra bærene. Her er mørke solbær, blade fra solbærbuske, let krydret antydning af dild, og det ender så dybt og tørt a,t jeg oplever noter af træ, i en grad hvor jer er nødt til at dobbelttjekke øllen for at se om den har været fadlagret.

Der er en rigtig god balance i øllen. Mit umiddelbare indtryk går i retning af sødlig solbærsaftevand; men efter et splitsekund kommer tørheden rullend,e hvilket giver en særdeles virkningsfuld balancering af sødmen. Hele munden fyldes af den tørre syrlige smag, som har en god dybde i en grad så jeg oplever trænoter i smagen. Det hele ender i en behagelig tør eftersmag, der efterlader mig desperat efter en mundfuld mere.

Chassis en virkelig behagelig nyde øl som passer fint til en halvkold regnfuld maj aften, hvor man sidder og spejder ud i haven og glæder sig til at de første solbær bliver modne.

Jeg er ret begejstret for denne, og det er efter min mening en af de bedste øl, der er kommet fra Hoppe.Beer ind til nu.

Min Karakter: 7,25

 

Smagsnoter

Udseende: Chassis er en flot maghonifarvet øl med en rødlig glød [disclaimer: Billedet her yder ikke helt udseendet retfærdighed. I virkeligheden har den en noget flottere glød og knap så grumset]. Ovenpå øllen ligger et flot beige skum som har en fin blåviolet nuance.

Duft: Her er en let tør saison næse; men hvor en saison ofte har en lethed over sig, er der her dybere noter fra solbærene, der er så intens at jegg ender med at finde noter af træ og dild.

Smag: Smagen er først præget af solbær og solbærblade; men det er tydeligt, at det er en saison, da den har en god tørhed. I smagen finder jeg efter lidt tid noter af træ og en let smag af dild,

Dejlig let krop med en frisk karbonering. Eftersmagen er behagelig og tør med en særdeles god eftersmag af solbær.

Øllen ender i en vidunderlige behagelig eftersmag, hvor syrlige og søde noter af solbær blander sig med hinanden og giver minder om solmodne solbær.

Om Chassis:

  • Saison
  • 7  %
  • Flaske: 33 cl.
  • Købt: Meny Køge

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.