Fanø Bryghus – Demagogue

Fanø Bryghus - DemagogueDemagogue er et af de seneste skud på stammen fra Fanøs Bryghus’ efterhånden lange serie af øl dedikeret til Trump. Sidste år kom der en serie med Mango Mussolini, Maglinant Narcissist og Make the Guillotine Red Again.

Sidste år var fokus på forskellige typer af lyse øl; hvorimod det ser ud til at det er de fadlagrede øl der er fokus på i år.

Med Demagogue er Fanø Bryghus gået i retning af en belgisk stil. Her er tale om Quadrupel, som har lagret 12 måneder på gamle brunello vin fade. Resultatet er en god potent øl på 10,4%

Udseende: Demagogue er en flot øl med en dyb maghonibrun farve, som har et svagt rødligt – næsten violet – skær. Ovenpå øllen ligger et fint, let beige skum, som relativt hurtigt falder sammen.

Duft: Det er en usædvanlig dejlig duft, der rammer mig fra glasset. Her er tale om en fin vinøs duft samt gode lette elementer fra træfadet, som tilsammen bidrager med en let syrlighed og fine trænoter. Noterne er dejlig harmoniske uden at blive dominerende, og de giver dermed plads til en ganske fin maltbund, som får plads til at bidrage med duft af mørkt brød, rørsukker og en let note af mørke tørrede frugter.

Det er virkelig en på alle måde behagelig og fin næse, med en god kompleksitet og virkelig godt balanceret.

Smag: Først sødme i form af mørke fløde karameller, røde frugter og tørrede frugter.  Det hele går over i en lidt mere dyb malt smag med noter af mørkt brød,  og igen tørrede frugter og mørke vindruer. Fadet bidrager med gode noter af jord, brændt gummi og træ. Øllen afsluttes med en let vinøs og meget let syrlig note, som er med til at balancere den ellers tunge søde øl.

Demagogue har en rigtig god karbonering, hvilket gør den relativ let og forfriskende. Samtidig har den en dejlig tør afslutning, hvor fadet kommer frem med noter af vin og en let smag af træ. Det hele ender i en lang eftersmag med en let sødmefulde smag af mørke druer.

Min vurdering: Demagogue er en virkelig lækker sag fra Fanø Bryghus. Virkelig godt afstemt og ekstremt velafbalanceret med en god kompleks smag. Her giver alle smagnuancer plads til hinanden så der ikke er en enkelt komponent der kommer til at dominere.

Samtidig er jeg overrasket over, hvor godt integreret de 10,4% er i øllen. Jeg fornemmer slet ikke, at det er så kraftigt en øl. Med den høje procent, de fyldige smagsnoter af træ og tørret frugt samt den kraftige sødme,  så burde man forvente, at dette ville være en forholdsvis tung øl. Men den er faktisk overraskende letdrikkelig. Den gode kraftige karbonering og frem for alt den fine syrlighed i øllen der med til at løfte Demagogue og giver den et lethed, som gør den utrolig letdrikkelig.

Det er en øl der er fantastisk nu og jeg er spændt på at se hvordan den udvikler sig med et par års lagring.

Min karakter: 8,25

Om Demagogue:

  • Quadrupel
  • 10,4%
  • Flaske: 33 cl
  • Købt: Meny Køge
  • Pris 40,-

Braunstein – Dragonfly – Blue River

Braunstein - Dragonfly - Blue RiverBlue River er endnu en udgivelse i Braunstein Dragonfly serie, og denne gang er der tale om en amerikansk lager. De første mange øl i serien var jeg ikke specielt begejstret for; men den seneste øl jeg smagte, Russian River, var jeg ganske godt tilfreds med. Så det var med forhåbninger om en ligeså godt øl jeg prøvede Blue River.

Jeg skimmede hurtigt etiketten igennem, og stor var min overraskelse, da der under ingredienserne er angivet, at den kun er lavet med malt og ris! Det undrer mig at der ikke skulle være humle i øllen; men jeg antager, at det sidste næsten må være en fejl.

Nogen vil måske synes at det måske lyder lidt mystisk at der er ris i; men ris bruges normalt til at give en øl en lidt lettere krop og smag samt en lidt lyse farve, sammenlignet med en øl der kun er brygget på almindelig bygmalt.

Udseende: Blue River er en klar, let perlende øl som farvemæssigt bedst kan beskrives som lys strå. Et helt igennem krid hvidt skum lægger sig i en tynd sky ovenpå øllen.

Duft: Uha det første indtryk er ganske lovende, og Blue River dufter faktisk af noget. Jeg lægger som det første mærke til en let og liflig duft af blomster som blander sig med duften som fra en moden kornmark. Det besvarer samtidig mit spørgsmål fra etiketten, for der er en god portion humlearoma i øllen.

Det begynder rigtig lovende; men desvære så dukker der en lille snert af dåsemajs op, hvilket i den grad ødelægger oplevelsen for mig.

Smag: Smagen er forholdsvis mild med noter af korn og lyst brød; Men desværre kommer der igen denne her lille note af dåsemajs snigende ind og ødelægger oplevelsen fuldstændig. Øv det var ellers en øl der var ganske lovende, men det her er bare ikke godt.

Øllen føles meget let i munden (som en pils selvfølgelig skal være) og har en god karbonering.

Eftersmagen er faktisk meget behagelig med en let smag af lyst toastbrød og en lille krydret note…og fremfor alt lægger jeg mærke til fraværet af den ellers allestedsværende dåsemajs. Igen tænker jeg, at det her havde haft potentiale til at være en fin øl.

Min vurdering: Det er lidt ærgerligt, at Blue River i både duft og smag har denne her irriterende note af dåsemajs. Det er synd for hvis den note ikke havde været der, så havde det faktisk potentialet til at været en ganske god lager. Det eneste tidspunkt hvor dåsemajsen er fraværende er i eftersmagen, der faktisk er ganske behagelig, og ligger uendelig meget højere end hvad man kan finde i en typisk dansk industri pils. Det viser hvad potentiale øllen kunne have; men det er langt fra nok til at redde oplevelsen, og som den er nu ville jeg gå i en meget lang bue uden om den.

Min karakter: 6,25

Dragonfly Blue River:

  • American Lager
  • 4,9 %
  • Flaske: 33 cl
  • Købt: Meny Køge
  • Pris 19,-

 

 

Køge Øldag 2018

I år blev det desværre kun til et kort besøg på Køge Øldag, da konen var kommet til at lave andre planer. Det eneste postitive ved den situation er, at vi langt om længe har fået oprettet en fælles elektronisk kalender så den slags katastrofer ikke  sker igen.

Men jeg kunne heldigvis nå at klemme et hurtigt besøg tidligt på dagen. Vejret var desværre ikke helt med arrangørene i år; men jeg undgik dog de værste byger.

Da jeg forventningsfuld dukkede op ved 11-tiden da dørene blev åbnet, var det i første omgang til en halvtom gård, men det hold ikke længe før der var godt fyldt.

Til at starte med var der ikke så mange på Køge Øldag; men skulle hurtigt ændre sig.

Desværre for arrangørerne (og de besøgende) var der to af udstillerne, der havde meldt fra i allersidste øjeblik, Desværre skulle det senere vise sig at grunden til at Indslev/Ugly Duck havde meldt afbud var de økonomiske problemer, der desværre førte til, at de er blevet erklæret konkurs. Det er desværre lidt et tab for den danske øl branche.

Men tilbage til det vigtigste: Øllene!

De lyse øl

Jeg starte Køge Øldag med et besøg hos PhenomenAle. De havde stået højt på øl-to-do liste med deres Viking IPA. Det er en Brut IPA, hvilket er en IPA,  der er tilsat enzymer, der gør den gærer helt ned så der næsten ikke er noget restsukker tilbage i øllen, hvilket skulle gøre den knastør. Simon fra PhenomenAle fortalte, at de ikke havde kunne fået gæret den helt så langt ned, som de havde håbet. Så der var lidt restsukker tilbage i øllen.

Jeg synes, at resultatet på trods af dette var endt med en ganske fin IPA. Den havde en rigtig frisk blomstende humlet næse, hvor jeg virkelig kunne fornemme det var en helt frisktappet øl. Den var gæret godt ned, hvilket gav den en delikat let krop der var med til at give den friske humle plads til virkelig at slå sig løs. Sjovt nok så var den lille smule restsødme der var tilbage i øllen med til at runde øllen godt af, så selvom det ikke var måske ikke var planen med lidt restsødme, så passede den overraskende godt til øllen. Jeg håber at PhenomenAle sender deres Viking IPA ud på flaske.

Alt i alt var Viking IPA en virkelig letdrikkelig og meget velsmagende IPA. Den lette krop og den forholdsvis tørre øl gør Brut IPA til en meget letdrikkelig øl, og jeg tror det er en øltype, vi kommer til at se en del til næste sommer.

Efter en længere eftersøgning lykkedes det mig at lokalisere standen med Flying Couch. De var vist lige sendt nok ude og var stadig igang med at gøre standen klar, da jeg fandt frem til dem. Jeg ville egentlig havde smagt deres Get Coffee Schwifty (IPA med kaffe); men den var ikke helt klar på fadølsanlægget (hvilket skulle vise sig at være et tilbagevendende problem for mig ved flere stande), så jeg måtte “nøjes” med deres Get Schwifty. Det skulle vise sig at være et godt valg. Her er tale om en virkelig lækker IPA med fuld skrald på humlen i både duft og smag. Her var masser af tropefrugt og blomster. Jeg fik nærmest fornemmelsen af en hel lille sød frugtcocktail før den massive bitterhed kom rullende. En virkelig delikat IPA, som jeg helt sikkert skal prøve igen.

Krampus Brewing er et forholdvis nyt bryggeri som er startet af [og her må jeg med røde kinder indrømme at jeg simpelthen ikke kan tyde det navn jeg skrev i mine noter] og Christian Skovdahl. De havde 4 øl med: pale ale, hvede øl, porter, og en lager.

Det var desværre ikke alle øllene, der var klar på fad, da jeg var forbi. Jeg endte med at prøve deres lager, som var den eneste der var kølet tilstrækkeligt ned, til at de ville være bekendt at servere den (i øvrigt respekt til et bryggeri der ikke vil servere deres øl med mindre de er den rigtige temperatur!). Det skulle vise sig, at lageren ikke var noget dårligt valg. Der var tale om en god frugtig og velhumlet øl, som var ganske smagfuld. Den var måske lige lidt for godt karboneret (men igen det var vist den første øl de skænkede fra fadet, så det ligger jeg ikke så meget i); men en øl med en god frugtig og blomtrende smag med en let behagelig bitter i eftersmagen. Det er en øl der lover godt for Krampus. Den gav mig i hvert fald lyst til at smage mere.

Sidste stop ved de lyse øl var ved Røde Port, hvor jeg havde udset mig deres nye saison Pipers Saison.  De er en øl som bliver brygget eksklusivt til restauranten Pipers Hus i Roskilde. Her var tale om en lys let hazy strågul øl med et dejligt cremet skum. Næsen var dejlig frisk med smæk på gærnoterne – og specielt duften af banan var ret tydelig. Mine tanker gik umiddelbart i retning af Witbier da jeg duftede til øllen. Smagen var dog ganske tydelig en klassisk saison med en god tør fornemelse. Smagen var ikke så markant kraftig som næsen, og havde tydelige noter af korn og banan.

Som sædvanlig ved Røde Port var det en godt afbalanceret øl, hvor man fornemmer, at bryggeriet har haft øje for, at det er en øl der skal kunne gå sammen med mad, så der er ingen smagsnuancer, der er alt for kraftige, så de risikerer at overdøve maden. Men alt i alt så er det en mere end godkendt saison, som man desværre kun kan få på Pipers Hus i Roskilde.

De mørke øl

Efter de lyse øl tog jeg en runde med de mørke øl; men her var der lidt længere imellem øl, der var værd at skrive om (på både godt og ondt).

Braunstein havde medbragt en Highland Park Hpas Rescue, som var en stout på 13%, som havde lagret nogle måneder på Highland Park fade. Desværre en lidt uharmonisk øl med en ikke særlig behagelig krads smag af alkohol.

Klosterbryggeriet havde medbragt en øllikør. Det skulle givetvis være den første øllikør, der er lavet i Danmark, og jeg må ærligt indrømme at mit sammenligningsgrundlag ikke er det helt store. Der er tale om en lidt sødlig likør, der serveres varm med flødeskum. Det smagte egentlig ganske godt, selvom det ødelagde oplevelsen lidt at jeg umiddelbart før havde drukket en iskold IPA. Men en fin likør med en smag som minder om en god sød stout. Jeg kunne forestille mig, at den ville være rigtig god på en kold efterårsaften.

Det Lille Bryggeri var som sædvanlig tilstede med et udvalg der gjorde at de næsten kunne lave deres egen lille ølfestival. Jeg fik smagt på deres Imperial Stout 2018, som var en ganske habil stout. Generelt så holder Det Lille Bryggeri bare et ganske fornuftigt niveau på de mørke øl.

Højde punktet på Køge Øldag var dog Ninkasira, som er et firma, der har specialiseret sig i import af øl fra Polen. Ninkasira har desværre været nødt til at lukke deres fysiske butik i København. De fortsætter dog heldigvis med en online butik, som de satser på at relancere her i starten af efteråret.

Ninkasira havde medbragt Lakomin Srogi Niedzwiedz. Her var tale om en ganske potent stout på omkring 11%. Det var en dybsort øl med et tæt og cremet skum. Hvis det ikke var fordi, øllen blev hældt op fra flaske,  ville jeg havde gættet på, at der var brugt nitrogen i øllen stedet for CO2 (som i en Guinness). Det er en øl med gode klassiske ristede noter i næsen; men højde punktet var uden tvivl smagen. Her er tale om en usædvanlig blød og smooth øl med gode ristede kaffenoter og fremfor alt en ganske god sødme. Jeg fornemmede overhovedet ikke, at det var en øl på over 10%. Det er en af de bedste øl, jeg længe har smagt og absolut en øl jeg er nødt til at prøve igen.

På gensyn på Køge Øldag 2019

Som sædvanlig en ganske hyggelig Køge Øldag, som desværre blev ramt af lidt dårligt vejr sidst på dagen. Men som altid en utrolig hyggelig og god stemning, og med masser af øl for stort set enhver smag. Det er en ganske flot festival som Køge Ølentusiaster og Hugo’s Kælder har fået op at stå.

En af de ting jeg godt kan lide ved Køge Øldag (udover den er ganske hyggelig) er den gode spredning i typer af udstillere. Her er plads til alt fra de mere mainstream, halvstore bryggerier som f.eks. Thisted og Braunstein til de mindre og lidt mere eksperimenterende som PhenomenAle og Flying Couch. Dermed er der noget til enhver smag.

Det eneste der (måske) er lidt ærgerligt ved Køge Øldag er at de fysiske rammer sætter nogle begrænsninger på hvor mange udstillere og besøgende, der der plads til. På den anden side ville lidt af den intime stemning  ryge hvis den voksede yderligere.

 

Svendborgsund Bryghus – Frisk Hvede

Svendborgsund Bryghus - Frisk HvedeI løbet af sommeren var jeg en tur forbi det nye bryggeri på Tåsinge, Svendborgsund Bryghus, for at prøve deres øl.

De havde tre typer af øl på hylderne; Pale Ale, Let Brown Ale og  Frisk Hvede.

Jeg har smag den sidste af de tre øl jeg købte med. Det drejer sig om deres hvedeøl, som de kalder Frisk Hvede. Som på de andre øl er etiketten forholdsvis spartansk og oplyser stort set kun at der er tale om en hvedeøl.

Udseende: Frisk Hvede er en mørk gylden øl, som er let hazy og med en virkelig flot og cremet hvid skumkrone.  Alt i alt er det en ganske flot hvedeøl.

Duft: Wow en dejlig forfriskende duft, som i den grad overrasker mig positivt. Det er meget anderledes end en traditionel hvedeøl. Her er både blomster, hyldeblomster og tropefrugter. Der er en dejlig overraskende næse med mange flere aromaer og nuancer end man finder i en mere traditionel hvedeøl. Hvis jeg bare havde fået den stukket i hånden uden at vide hvad øltype det var, så havde jeg udfra duften gættet på at det var en pale ale fremfor en hvedeøl.

Smag: Frisk Hvede lever i den grad op til sit navn med en ganske frisk og frugtig smag. Her er igen hyldeblomst og tropefrugter, og dertil kommer lyst hvedebrød. Efter at have siddet lidt tid med øllen begynder jeg at lægge mærke til, at de mere velkendte hvedeøls noter af banan langsomt dukker op. Alt i alt er det her en meget frisk og velsmagende hvedeøl.

Frisk Hvede har en forholdsvis kraftig krop og moderat karbonering. Hveden gør at øllen føles lidt fed i munden.

Øllen har en behagelig eftersmag som er præget af en let bitterhed sammen med fed smag af hvede.

Min vurdering:  Jeg synes at Frisk Hvede er en dejlig forfriskende udgave af en traditionel hvede øl, som slet ikke hvad jeg havde forventet hverken i smag eller duft. Det gør den virkelig interessant – og fremfor alt særdeles velsmagende.

De friske noter af frugt og blomster (og i særdeleshed hyldeblomster) passer virkelig godt sammen med en god kraftig hvedeøl. Jeg sidder næsten og undrer mig over at denne duft og smags kombination ikke er mere udbredt i hvedeøl.

Dette var den sidste af de tre øl jeg har fået fat på fra Svendborgsund Bryghus. jeg synes niveauet er ganske højt på alle tre øl. efter de to første øl var min umiddelbare oplevelse, at det var gode, solidt håndværksbryggede øl (og måske ikke specielt eksperimenterende); men Frisk Hvede har absolut ændret min opfattelse af bryghuset. Det er en dejlig forfriskende og anderledes hvedeøl med en virkelig god smag. Det er en godt balanceret øl, særdeles velbrygget og en øl man virkelige har lyst til at sætte på bordet når man har gæster.

Frisk Hvede er klart den bedste af de tre øl jeg har prøvet fra Svendborgsund Bryghus. Næste gang jeg skal til Langeland, skal jeg helt sikkert forbi bryggeriet bare for at få et par flasker Frisk Hvede med hjem.

Så alt i alt er den første vurdering af Svendborgsund Bryghus ganske positiv, og jeg glæder mig til at følge med i hvilke øl der kommer fra deres side fremover.

Min karakter: 6,5

Svendborgsund Bryghus – Frisk Hvede:

  • Hvedeøl
  • 6 %
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Svendborgsund Bryghus
  • Pris: 35,-

Svendborgsund Bryghus – Let Brown Ale

Svendborgsund Bryghus - Let Brown AleI løbet af sommeren var jeg en tur forbi det nye bryggeri på Tåsinge, Svendborgsund Bryghus, for at prøve deres øl.

De havde tre typer af øl på hylderne; Pale Ale, Let Brown Ale og  Frisk Hvede. Udover disse tre øl , brygger Svendborgsund Bryghus en serie af øl som kommer på champagne flasker. Her er der lidt mere plads til at lege og eksperimentere med øllene.

Jeg smagte tidligere deres Pale Ale som jeg var ganske tilfredsfreds med, så jeg har set frem til at prøve deres Let Brown Ale.  Etikken er som på deres andre øl ret sparsom og fortæller kun at der er tale om en mørk ale med blød lakrids finish, og under ingredienser kan jeg da også se, at der tilsat lakrids til øllen.

Udseende: Let Brown Ale er en klar mahogni brun øl, med et let hvidt skum. Skummet er ganske tyndt og forsvinder relativt hurtigt.

Duft:  Let Brown Ale har en god kraftig duft, hvor malten får lov at skinne igennem med noter af maltbolcher, ristet brød, nødder og lakrids. Det er en ganske behagelig duft – og jeg er positivt overrasket over forholdsvis kraftig af en brown ale at være

Smag: Smagen er stille og rolig…. og fremfor alt ganske yderst  behagelig. Her er en mild ristet smag af korn, ristet mørkt brød samt en behagelig note af ristede nødder og mørk karamel. Jeg fornemmer også lidt bitterhed , som langsomt kommer snigende sammen med smagen af lakrids.

Let Brown Ale har en mellemlang eftersmag som primært består af lidt lakrids og ristede nødder, som tilsidst ender i en mild bitterhed.

Min vurdering: Brown ale fra danske bryghuse er sjældent en øl, der får mig helt op og ringe. Det er en god, stille og rolig øltype, der typisk går godt til mad; men ofte er brown ale ikke en øl der er videre interessant i sig selv. Jeg derfor havde ikke de store forventninger til Let Brown Ale fra Svendborgsund Bryghus; men jeg  blev heldigvis positivt overrasket.

Let Brown Ale ligger et godt stykke over hvad jeg ellers er stødt på af brown ales i Danmark. Først og fremmest er den ganske let drikkelig, og det er en øl, der vil kunne gå rigtig godt til mad – og samtidig har den kun 4% hvilket i mine øjne gør den ganske velegnet som f.eks. en frokostøl. Lakridsen i øllen er med til at give lidt nuancer til smagen; men den er tonet tilpas godt ned og er godt afstemt,  så den heldigvis ikke kommer til at dominere i smagen.

 

Min karakter: 6

Svendborgsund Bryghus – Let Brown Ale:

  • Brown Ale
  • 4 %
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Svendborgsund Bryghus
  • Pris: 35,-

Køge Øldag 2018

I morgen løber den hyggelige lille ølfestival Køge Øldag af banen. Eller det vil sige; så lille er den efterhånden ikke længere. Angiveligt er den gået hen og blevet Danmarks næststørste ølfestival kun overgået Danske Ølentusiasters årlige festival i Lokomotivværkstedet.

Årets udstillerliste til Køge Øldag er så småt ved at være på plads, og jeg har kigget på, hvad jeg vil anbefale at prøve og hvad jeg selv synes, der kunne være interessant at smage på:

Brewify Håndbryg og PhenoMenAle

Første stop på listen er ved stand 1 som deles af Brewify håndbryg  og PhenoMenAle. Her medbringer Phenomenale det der måske kunne blive Ølfestivalens mest interessante øl: Viking Champagne. Der er tale om en Brut IPA. Det er en øltype vi ikke har  set så meget i Danmark endnu; men det er ved at blive en forholdsvis hypet øltype i USA. Kort forklaret så er en Brut IPA en IPA hvor man tilsætter et enzym der nedbryder nogle sukkertyper som ølgæren ikke kan omdanne til alkohol. Dermed opnår man en knastør og meget letdrikkelig øl. Jeg  er sikker på at Brut IPA bliver en øltype vi kommer til at høre rigtig meget til i de næste par år; så tag forskud på glæderne og prøv den på Køge Øldag.

Hvis du kommer forbi standen, så vil jeg samtidig anbefale at prøve PhenoMenAle Imperial Black Alchemist. En ganske god og smagfuld imperial stout.

Flying Couch

På stand 3 møder vi Flying Couch. Det københavnske bryggeri er måske ikke så stort; men de laver til gengæld en række virkelig gode øl. Deres IPA Get Schwifty er absolut et besøg værd. Men jeg kan se at de åbenbart har lavet en ny version som hedder Get Coffee Schwifty. Jeg har ikke kunne finde nogen informationer om øllen på nettet; men hvis det er en IPA med tilsat kaffe, så er det absolut en øl, der skal  prøves.

Det Lille Bryggeri 

Det Lille Bryggeri på stand 4 er som altid et besøg værd, og de stiller traditionen op med et imponerende udvalg.

Her vil jeg anbefale at prøve deres Treenigheden. Det er en øl ,der er delt i tre og lagret på henholdsvis ståltank, romfad og whiskyfad. Det er en fin måde at opleve hvordanforskellige typer af fadlagring påvirker smagen af en øl.

Hvis man er frisk på lidt mere kraftigt øl, så er Det Lille Bryggeris signatur øl for 2017, Blod, Sved og Tårer, absolut værd at prøve.

Braunstein

Braunstein på stand 10 medbringer i år deres Dragonfly serie. Jeg har ikke været en super fan af deres øl – lige med undtagelse af deres Russian River (Dragonfly APA)  er en af de absolut bedste danske American Pale Ale jeg har smagt. Her er masser af smag fra humlen og kun en moderat bitterhed.

Røde Port

Røde Port fra Roskilde finder vi i år på stand 12. Det er et af de nyere danske bryggerier, som jeg synes har gjort det rigtig godt. Her vil jeg anbefale Flight42 som er en dejlig frisk og smagfuld IPA på kun 4,5%. Hvis du mere til de mørke øl, så er deres Ravn Sort  ikke noget dårligt bud.

Personlig vil jeg gå efter Pipers Sæson som er den eneste af deres øl jeg ikke har prøvet endnu, og jeg er spændt på at prøve Røde Ports fortolkning af en Saison.

Krampus/Christian Skovdahl

Christian Skovdahl er en af pionererne i den danske ølrevolution og står i dag bag BeerHere og Penyllan på Bornholm. Han er tilsyneladende på banen med et nyt bryggeri/brand. Jeg har ikke smagt nogen af de fire øl fra Krampus endnu; men når Christian Skovdahl står bag går man næppe helt galt i byen her.

Ninkasira

På stand 19 står den lille importør Ninkasira som har specialiseret sig i polske øl. De medbringer som altid et godt og spændende udvalg; så der burde være noget for enhver smag.

Jeg har lidt kig på øllen med det mundrette navn: Lakomin Srogi Niedzwiedz. Der er tale om en stout lagret med mjød. Umiddelbart lyder det som en ret spænde og lækker smagskombination.

Wika/Meny Køge

Som rosinen i pølseenden kommer stand 20 med den lokale Meny butik. Meny (i daglig tale i Køge kaldet Wika) har en ganske imponerende ølafdeling, og de gør en stor indsats for hele tiden at have nyt og spændende øl på hylderne. Brian Hansen som er ansvarlig for Wikas ølafdeling modtog da også ganske fortjent Danske Ølentusiaster regionale ølpris på Køge Øldag i 2017.

På denne stand er der specielt to øl som er værd at prøve. Quetzalcoatl fra Hoppe.beer i Roskilde er en virkelig forfriskende saison brygget med saften fra blodappelsin. Det er en god forfriskende øl som har været en af mine favoritter på varme sommerdage.

Men frem for alt så vil jeg anbefale af prøve Rogue 10 Hop. Her er tale en ølnyhed i Danmark fra det amerikanske bryggeri Rogue. Rogue 10 Hop er en kraftig IPA på 10,1% brygget med 10 forskellige humler og tilsat honning. Her er tale om en absolut smagfuld øl, med en god bitterhed (75 IBU) som balanceres rigtig godt af en god sødme fra malten og honningen. Wika skulle efter sigende være de første i Danmark til at sælge Rogue 10 Hop, så udnyt lejligheden til at få den smagt.

Det Lille Bryggeri – Islay Cask Imperial Stout

Det Lille Bryggeri - Islay Cask Imperial StoutEfteråret nærmer sig stille roligt og det begynder at blive tid til at finde de lidt mere mørke og tunge øl frem. Jeg har taget lidt huld på fornøjelserne i form af en Islay Cask Imperial Stout som er en særdeles røget sag fra Det Lille Bryggeri.

Øllen er en imperial stout, som har fået lov til at lagre 6 måneder på et gammel fad som har indehold whisky fra destilleriet Ardbeg fra den skotske ø Islay. Islay er kendt for en række destillerier, der stort set alle laver whisky med en markant røg og tørve smag. Øllen er ifølge etiketten tappet i 2016.

Udseende: Islay Cask Imperial Stout en kulsort øl med absolut intet skum. Det manglende skum er måske måske ikke overraskende da det er en øl, som udover de 12 måneder på fad har yderligere 2 år på bagen.

Duft: Lige så snart kapslen forlader flaskehalsen rammes min næse af en tydelig tørvet og røget duft: det er en umisgenkendelig duft af Islay whisky.

Umiddelbart virker duften meget kraftig og markant, så jeg bliver positivt overrasket da jeg stikker næsen henover  glasset. Her er naturligvis den tørre, støvede, røgede og tørvede duft  fra whiskyen. Men jeg fornemmer også en sødme i duften., som minder mig om chokolade, brownies, kagedej, mørk karamel sovs og en antydning af kokos og vanille.

Islay Cask Imperial Stout kommer næsten til at få et præg af dessert; men heldigvis balanceres den glimrende af den tunge røg. Der er virkelig en usædvanlig lækker næse i denne øl. Det er den type øl hvor jeg bare kan sidde med næsen begravet i øllen og nyder den himmelske duft og næsten ikke kan nænne at drikke øllen.

Smag: Fuld af forventninger tager jeg første tår af øllen: Her er naturligvis en god portion røgsmag af lejrbål, røg, aske og grillkul. Der til kommer gode ristede og let tørre noter, der er med til at understrege røgsmagen. Munden fyldes helt ud af alle tænkelige nuancer af røg. Det er lige før det er for meget; men øllen når lige præcis at holde sig indenfor grænserne og undgår at kamme over. Varmen fra alkoholen understreger oplevelsen af bål og røg.

Men røgen modereres også af en ganske behagelig sødme i form af mørk chokolade, cookie dough, chokoladekage samt en markant lakridssmag. Det er en tung sødme, som giver et massivt modspil til den tørre røgsmag.

Hele smagsoplevelsen rundes af et let vinøstpræg, som minder mig om portvin med smag af mørke tørrede frugter og et lille skud vanille.

Mundfølelse meget flad. Som manglen på skum antydede er der næsten ingen kulsyre tilbage i øllen; men til gengæld oplever jeg en meget kraftig, nærmest olieret fornemmelse i munden. Alt i alt en utrolig blød øl som føles meget smooth.

Eftersmagen er meget langt med en god smag af tørv og røg sammen med en let sødme som sidder bagest på tungen  og en god varmende fornemmelse fra alkoholen.

Min vurdering: Jeg tror, at Islay Cask Imperial Stout er en øl der vil dele vandene. Enten elsker man den eller også så hader man den.  Hvilken gruppe man ligger i afgøres højest sandsynlig af, om man kan lide meget røgede Islay Whiskyer.

Det her er en øl som i den grad er  præget af de seks måneder for et Ardbeg fad. Jeg synes det er vildt så meget karakter som fadet har bidraget med i form af meget tydelige noter af røg og tørv. Lagringen (både fad og efter tapning) har været med til at få rundet smagen rigtig godt af.

Fadet har givet en god kompleksitet til Islay Cask Imperial Stout; men samtidig har øllen i sig selv en god tung sødme med masser af smag. Sammen med den bløde,fyldige og lavt karbonerede øl, giver det mig en oplevelse af øllen, som jeg bedst kan beskrive som en Ardbeg-likør, med en fyldig, meget voluminøs og næsten helt dekadent smag.

Islay Cask Imperial Stout kunne godt på hen og blive en af mine favorit øl her i efteråret. Det er øl der egner sig fint til at blive nydt på en kølig regnvejrsaften.

Min karakter: 7,75

Det Lille Bryggeri – Islay Cask Imperial Stout:

  • Imperial Stout
  • 12,3 %
  • Flaske: 33 cl
  • Købt: Det Lille Bryggeri

Dry & Bitter – Raspvery

Dry & Bitter - Raspvery

Raspvery kommer fra det danske bryggeri Dry & Bitter. Det er en øl brygget med bygmalt, hvede og havre (og naturligvis humle) samt med en god tilsætning af hindbær.

Udseende: Selve øllen har en regulær lys, rød hindbær farve. Oven på den rødlige øl ligger et fint hvidt skum, som falder relativt let sammen. Det er en forholdsvis uklar øl og med sin rødlige farve ligner det ikke umiddelbart en typisk øl. Efterhånden som skummet forsvinder minder den i udseende snarere om en cider.

Men alt i alt en øl der med sin røde farve tager sig ganske flot ud i glasset.

Duft: Allerede da jeg åbner øllen, mødes min næse af den tydelige duft af hindbær. Det bliver endnu mere markant, da jeg får hældt øllen op i glasset. Næsen fyldes af en særdeles behagelig duft af friskplukkede hindbær. Det er en virkelig delikat og frisk næse med et godt skud syrlighed, der får nakkehårene til at rejse sig og giver mig små kuldegysninger i forventning om smagen.

Smag: Raspvery har en ren og uforfalsket smag af hindbær. Jeg får først oplevelse af en kraftig frugtsødme som fra solmodne – nærmest overmodne – hindbær, før en markant syrlighed langsomt sætter ind. Det kan bedst beskrives som en frugtig syrlighed, som fra knap modne hindbær. Syrligheden kommer rullende stille og roligt hen over tungen for til sidst at fylde munden helt ud.

Selvom Raspvey har en god syrlighed, så synes jeg dog at syrligheden er blevet holdt godt nede, Den er ikke så markant og snerpende, som jeg fornemmede, da jeg duftede til øllen.  Øllen har en langt mere afbalanceret syrlighed, end jeg umiddelbart havde forventet. Jeg mærker hvordan munden strammes sammen af syrlighed, og lige før den når det punkt hvor det næsten bliver for meget, topper syrlighed og klinger stille og roligt af igen.

Det er virkelig en delikat øl. Selv med en markant syrlighed fornemmer jeg en god fylde i øllen. Den har en god karbonering der understreger friskheden og fylden giver lidt kant til den ellers fyldige og bløde øl.

Raspvery ender i en god lang tør afslutning, der efterlader en behagelig og let syrlighed munden sammen med en fin smag af hindbær.

Min vurdering: Raspvery er virkelig en ganske fortrinlig øl, med masser af smag og fylde. Med sin sin gode syrlighed og ret tørre afslutning er den virkelig forfriskende på en varm sommerdag. Øllen er godt afbalanceret, så syrligheden ikke kammer over.  Specielt den meget lange tørre eftersmag er særdeles delikat og giver bare lyst til en tår mere.

Nogle vil mene, at Raspvery måske er lidt endimensionel i smagen og hindbærene er meget dominerende, og normalt vil jeg ofte foretrække en øl med mere kompleksitet smagen; men Raspvery er bare så godt gennemført og velsmagende, at det ikke går mig noget, og jeg læner mig bare tilbage i solen og nyder smagen.

På en 30 grader varm sommerdag, så er der ikke mange danske øl, der vil kunne konkurrere med Raspvery, når det gælder om at være forfriskende.

Min karakter: 7,5

Dry & Bitter – Raspvery:

  • Sour Ale
  • 5,5 %
  • Flaske: 33 cl
  • Købt: Hoptimism

Svendborgsund Bryghus – Pale Ale

Svendborgsund Bryghus er et helt nyt bryggeri, som slog dørene op i maj 2018. Bag bryggeriet står Bo Abelgren Ehvers som tidligere var medejer af  det lille mikrobryggeri Abelgren og Ramvad i Ristinge på Langeland. Han er nu brygger på Midtfyns Bryggeri og har Svendborgsund Bryghus som et lille sideprojekt ved siden af sit faste arbejde.

Sammen med sin hustru har Bo åbnet Svendborgsund Bryghus i et tidligere  autoværksted i Vindeby på Tåsinge. Umiddelbart virket det på mig som en rigtig godt placering. For dem der ikke er så lokalkendte så ligger Bryghuset lige efter Svenborgsundbroen når man kører mod Langeland. Der kommer dagligt 12000 biler forbi, og det er hovedvejen for alle turister på vej mod Langeland. Så kundegrundlager burde være på plads. Endeligt er der rigtig gode parkeringsforhold, så det er nemt at komme til.

Parret har indrettet en fin lille butik som ligger i forbindelse med bryggeriet. Når man træder ind i butikken mødes man derfor af den dejlig duft af mæsk og urt. Butikken har et godt udvalg af forskellige specialiteter – primært fra det sydfynske – og så har de selvfølgelig Svendborgsund Brughus’ egne øl og limonader.

Sidst jeg var på Langeland benyttede jeg muligheden for at se det nye bryggeri og købe lidt smagsprøver af deres øl. Udfra de tomme pladser på hylderne og de mange kunder i butikken virker det til, at der er godt rift om flaskerne. Jeg købte tre af deres øl med, henholdvis Pale Ale, Brown Ale og Hvedeøl.

Pale Ale

Den første øl jeg har kastet mig over er deres Pale Ale. Den meget spartanske etikette fortæller ikke så meget om øllen ud over at det er en let og frisk lys ale på 5,4%.

Udseende: Pale Ale er en klar og gylden øl, med et tykt og kraftigt hvidt skum, der sætter sig som tykke cumulus skyer på en sommerdag ned at siden på glasset mens det langsomt synker sammen. Svendborgsund Bryghus - Pale Ale

Duft: Uh den er en øl med en dejlig frisk næse. Det er i høj grad de amerikansk humler, der får lov at styre showet med fine dejlige nuancer af  tropefrugt. Mens jeg sidder med glasset under næsen, finder jeg  fine noter af fersken, ananas melon og en antydning af papaya og mango. Dertil kommer en god bund af citrus og grape.

Det er alt i alt en dejlig frisk og sommerlig næse.

Smag: Her er det de samme nuancer, som jeg finder i næsen; men de er dog knap så kraftige. Her mødes jeg af en god frugtig smag med masser af søde tropefrugter, som bliver  rundet godt af fra smagen af citrus frugter. Malten er tonet godt ned så der er fin plads til at humlen kan få frit spil. Humlen fornemmes også ved et lille kækt nap af lidt bitterhed

Pale Ale har en god karbonering og en forholdvis let krop, hvilket passer rigtig godt til den friske smag.

Eftersmagen er præget af en dejlig let og frisk citrussmag, samt en behagelig lang og nærmest blid bitterhed.

Svendborgsund Bryghus - Pale Ale

Pale Ale fra Svendborgsund Bryghus er glimrende øl på en varm sommeraften.

Min vurdering: Jeg må sige, at jeg er positivt overrasket over Svendborgsund Bryghus’s Pale Ale.

Pale Ale er lige som en god sommerøl skal være: Frisk, let, smagfuld og den giver mig lyst til at tage en tår mere. Den er en øl hvor humlen får lov til at folde sig godt ud, da malten er tonet godt ned. De mest hardcore humlehoveder vil måske savne lidt mere bitterhed; men for mig er den perfekt afstemt med en blid; men dog markant bitterhed, der lige præcis er kraftig nok til at balancere smagen af søde tropefrugter fint.

Det er en øl hvor jeg ikke rigtig kan sætte fingeren på noget, der er stikker ud. Den er velkomponeret, velbalanceret og meget let drikkelig. I betragtning af, at Svendborgsund Bryghus er et helt nyt bryggeri med knap et par måneder på bagen, så synes jeg at Pale Ale et ganske solidt udspil fra deres side. Jeg ser frem til at prøve nogle flere af deres øl.

Min karakter: 6,25

Svendborgsund Bryghus – Pale Ale:

  • Pale Ale
  • 5,4 %
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Svendborgsund Bryghus
  • Pris: 35,-

Fanø Bryghus – Full Danish Breakfeast

Fanø Bryghus - Full Danish BreakfeastFull Danish Breakfeast fra Fanø Bryghus er en oatmeal stout fra Fanø Bryghus. Denne øl kan vel nærmset betegnes som en “hyldest” til en typisk dansk morgenmad bestående af kaffe og havregryn. Full Danish Breakfeast  er brygget med kaffe, havre og muscovado sukker.

Udseende: Full Danish Breakfeast er en knald sort øl med et flot mælkechokolade brunt skum.  Skummet er tykt og cremet – det minder næsten om candyfloss – og falder kun ganske langsomt sammen mens det sætter sig som tykke skyer på siden af glasset.

Duft: Uh en rigtig lækker næse.  Her er gode ristede nuancer af kaffe og lakrids. Dertil kommer et godt skud mørk chokolade, som krydres med lidt vanille og mørke tørre frugter. Det er en dejlig mørk og sort næse.

Smag: Full Danish Breakfeast  har en smag som jeg bedst kan beskrive som dyb, mørk og ristet.  Jeg fornemmer en ristet, tør smag af kaffe og lakrids. Samtidig oplever jeg en kontrast til de ristede noter i form af chokolade og mørke tørrede frugter; specielt rosin. Men det er først og fremmest de ristede noter, der ruller henover tungen og fylder hele munden ud med smag af frisk brygget kaffe, ristet rugbrød og god bitter lakrids.

Øllen føles tyk, fyldig og fløjlsblød i munden og jeg føler den klistrer godt til tænderne.  Den ligger måske lige på grænsen til at kunne være en smule vammel; men den har heldigvis en god karbonering, som sammen med rigtig god bitterhed giver en god balance i øllen.

Full Danish Breakfeast har en dejlig lang og fyldig eftersmag, som er fyldt med ristede noter af kaffe og lakrids samt en god bitterhed fra humlen.  De ristede noter bliver siddende lang til i munden. Det er lige før eftersmagen giver mig en større oplevelse i smagen i sig selv.

Min vurdering: Full Danish Breakfeast en en øl jeg godt kunne gå hen og blive afhængig af. Den er godt afbalanceret, meget intens i eftersmag eftersmagen og med en glimrende tør, ristet, bitterhed.

Virkelig en øl hvor man bare skal tage en rigtig god mundfuld, læne sig tilbage og nyde smagen.

 

Min karakter: 6,5

Om Full Danish Breakfeast:

  • Oatmeal Stout
  • 5,5%
  • Flaske: 50 cl
  • Købt: Meny Køge
  • Pris 48,-