Old Hat Brewing Company: Svend Tveskæg

Old Hat Brewing Company er et forholdsvist nyt dansk bryggeri, der ind til videre kun har fået brygget to øl kommercielt; så deres første øl er først nu ved at finde vej ud i butikkerne.

Den første øl fra Old Hat Brewing Company, som jeg har prøvet var Churchill, som var en mere end godkendt porter.  Jeg var positivt overrasket og var simpelthen nødt til at prøve deres anden øl, Svend Tveskæg. Det er en milk IPA, hvilket vil sige at den er tilsat laktose. Derudover er den tilsat hvede, havre og ikke mindst mjødurt, som er kendt for at give en sødlig duft og smag.

Svend Tveskæg

Old Hat Brewing Company - Svend TveskægSvend Tveskæg er  ikke en moderne super hazy humlebombe med smæk på tropefrugterne; men vi er derimod stilmæssigt mere i retning af en klassisk old school engelsk IPA. Her en en god maltung IPA med noter af brød og ristet toast, samt en en fin markant bitterhed, uden at den bliver decideret mundsnerpende.

I modsætning til en traditionel engelsk IPA, så bærer Svend Tveskæg tydelig præg af laktosen som giver en særdeles god mundfylde og lige så god sødme. Her spiller laktose og mjødurt godt sammen. Mjødurten bidrager med en god sødmefuld smag; uden at øllen kommer til at virke tung (eller klæg), som hvis hele sødmen var kommet fra laktosen.  Mjødurten bidrager samtidig en svag krydret note af urter. Jeg er ikke sikker på at alle vil bryde sig om smagen; men jeg synes den klæder øllen.

Resultatet er en dejlig smagfuld klassisk IPA –  dog med et interessant lille twist fra den tilsatte mjødurt.

Min Karakter: 7,25

 

Smagsnoter

Old Hat Brewing Company - Svend TveskægUdseende: Svend Tveskæg er en mørk ravfarvet øl. Ovenpå øllen ligger et hvidt skumhoved med små tætte bobler. Skummet er meget holdbart og falder kun langsomt sammen, mens det sætter sig i blonder ned af siden på glasset.

Duft: Duften minder mig sumidelbart om en old school engelsk IPA. En god brødtung næse med noter af lyst brød og ristet toast samt lette noter af karamel, som næsten ender i en antydning af honning. Derudover er der en let note af krydderurter.

Smag: Det første der rammer mig er en god sødme, men stille og roligt bliver sødmen afløst af en godt afstemt bitterhed, der stille og roligt kommer snigende. Smagen er præget af lyst brød og ristet toast. Det er en ganske god sødme i øllen som understreges af noter af karamel. Dertil kommer en tydelig, let krydret note af urter.

Øllen har en god mundfylde; men langt fra så kraftigt som den gode markante sødme eller kunne antyde. På trods af at den er tilsat laktose bliver øllen hverken klæg eller tung. Karboneringen er mellemkraftig.

Eftersmagen er ganske lang, og den er præget af en god bitterhed, som suppleres med en god sødme, der er med til at give en god balance i eftersmagen.

Om Svend Tveskæg:

  • Milk IPA
  • 6  %
  • Flaske: 33 cl.
  • Købt: beerlivery.dk

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.