Gamma Brewing Company – Spin

I dag er, som nogen måske har bemærket, International IPA Day. Det kræver jo næsten, at man sætter sig ned med en god IPA, og her kunne et godt bud være Spin fra Gamma Brewing Company.

Spin er en Imperial IPA på 8% som er humlet med Citra, Ekuanot og Idaho 7.

Spin

Spin minder mig umiddelbart mere om en klassisk NEIPA end en Imperial eller Double IPA. Det er en øl med et juicy, instagramvenligt udseende, fyldt med tropefrugter, en god mundfylde og lav bitterhed.

Smagsmæssigt er det ikke så meget at sætte fingeren på: Den sidder bare lige i skabet! Det er en øl der er fløjlsblød og lækker med super lækker frugtig smag. Den er smækfyld i næse og smag med tropefrugter; men frugten er holdt godt nede; så det hele ikke ender i ren frugtsalat.

Det er en lille velkomponeret lækkerbisken, der har en dejlig blød og frugtig sødme og med som på trods af sine 8% er skræmmende letdrikkelig.

Gamma Brewing Company - Spin

Spin har et flot juicy udseende med ganske flot skumhoved. Det er absolut en instagramvenlig øl her.

Min Karakter: 8

 

Smagsnoter

Udseende: Mørk gylden tæt juice. Hvid skumkrone som er meget stabil, og som sætter sig i kraftige gardiner ned af siden af glasset.

Duft:  Næsen er fyldt med ananas, kokos, citrus og mango. Dertil kommer en antydning af grape og fyr. Det er en frugtig næse; men duften er holdt lidt nede, så det ikke ender i ren frugtsalat.

Smag: Smagen følger næsen. Først og fremmest ananas og kokos; men langsomt kommer lidt flere tropefrugter frem med noter af orange og mango. Citrusnoterne er lidt mindre tydelige, end de var i næsen. De 8% er tonet så langt ned, at jeg slet ikke lægger mærke til dem.

Jeg oplever en god kraftig sødme, som understreges af en god kraftig nærmest fløjlsblød mundfølelse. Bitterheden fornemmes stort set ikke.

Eftersmagen er dejlig frugtig og frisk med en god let smag af ananas og (lidt overraskende) klementin. Først i eftersmagen kommer, der et lille bitte kærligt nap fra humlebitterheden.

 

Om Spin:

  • Imperial IPA (eller nok mere korrekt: NEIPA)
  • 8  %
  • Dåse: 50 cl.
  • Købt: Meny Køge

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.