Etiketter på øl

I sidste uge tikkede nyheden ind i mit newsfeed på Facebook, at The Brewers of Europe (en sammenslutning af 25 nationale bryggeriforeninger, hvor bl.a. Bryggeriforeningen er medlem) havde vedtaget et fælles charter fra omkring god skik omkring etiketter og varedeklaration på øl. Formålet var at sætte en fælles standard for hvad der skal stå på øl etiketter.

Umiddelbart lyder det – set fra et forbrugerperspektiv – som et godt initiativ. Men når jeg dykker ned, og ser på hvad det egentlig kommer til at betyde i praksis; så bliver jeg så træt, at selv ikke den sorteste koffein indsøbede kaffestout kan kvikke mig op igen.

The Brewers of Europe har lavet en anbefaling til etiketterne, som man kan se her.

Det fremgår, at det kun er helt overordnede ingredienskategorier, der skal fremgå. Det vil sige, at langt de fleste etiketter bare vil kunne komme til at hedde “vand, byg, humle og gær”. Så om bryggeriet har brugt humleekstrakt eller rigtig humle vil ikke nødvendigvis fremgå. Det vil heller ikke fremgå om der er tilsat enzymer til at speede gæringsprocessen op.  Ligeledes vil det der heller ikke være krav om, det skal fremgå, om der er brugt rigtig malt eller maltekstrakt.

Til gengæld får vi fremover den – for de fleste ølnydere lidet interessante – information: Antal kalorier (!) i øllen. Hvorfor lige præcis kalorier skulle være vigtig at få på etikken frem for så mange andre informationer, er det endnu ikke lykkedes mig at gennemskue.

Alt i alt er jeg ikke super imponeret over, at man angiveligt har brugt adskillige år på at komme frem til så lidt. Men det fik mig til at overveje: Hvad burde være god skik for etiketter set fra et forbrugersynspunkt? Hvilke informationer vil jeg som øldrikker sætte pris på at der var på en øletikette?

Hvad kunne god skik være?

Hvad der kunne være mere relevant for forbrugere, er krav om en reel ingrediensliste: Er der tilsat enzymer, er det rigtig humle eller ekstrakt, er det malt eller maltsirup, og hvilke andre spændende ting er der der ellers  min øl.

Men derudover er der disse fire informationer, som jeg ville ønske, at jeg kunne finde på etiketten hver gang:

  • Er øllen filtreret og pasteuriseret? – Specielt ved de humlede øl oplever jeg, at der kan ryge en hel del af smagen hvis den bliver filtreret og pasteuriseret. Det har stor betydning for kvaliteten af øllen; så derfor vil jeg rigtig gerne have denne information på etiketten.
  • Tappedato – Ved de humlede øl vil jeg gerne have dem så friske som muligt, da en god del af humlesmagen er forsvundet efter 3-4 måneder. Til gengæld bliver de helt mørke øl som regel bedre, hvis de lige får lov at lægge og modne et lille halvt års tid efter tapning.
  • IBU – Selvom oplevelsen af bitterhed kan afhænge af de øvrige ingredienser i øllen, så giver IBU trods alt et forholdsvis godt indtryk af hvor bitter øllen er. Hvis du f.eks. ikke bryder dig om de meget humlebitre øl, er det rart at få at vide om den stout du står med har en IBU på 10 eller på 100.
  • OG/FG – Her er vi over i det lidt mere nørdede som måske ikke mening for de fleste øldrikkere i Danmark. Men angivelsen af sukkerindholdet før/efter gæring synes jeg, giver en god ide om hvor sød eller tør øllen er.

Disse fire informationer, vil sammen med en udførlig ingrediensliste, give mig som forbruger en væsentligt bedre ide om hvad det er for en øl jeg står med i hånden. Det vil være langt mere brugbart for mig, end angivelse af antal kalorier nogensinde vil være.

Eksempler på gode etiketter

Der er heldigvis en række små og store bryggerier, der går skridtet videre og viser at de faktisk godt kan finde ud af at lave en ordentlig etiket. Nedenfor er et par eksempler på gode etiketter der viser at bryggeriet tager deres kunder alvorligt:

 Munkebo Brewery

Munkebo Brewery anfører både tappedato og batch nummer. Det giver meget god mening at jeg som forbruger kan se hvornår øllen er tappet.

 

Det Lille Bryggeri

Det Lille Bryggeri anfører både IBU, EBC, OG og FG på deres etiketter. Derudover anfører bryggeriet, at øllen er både upasteuriseret og ufiltreret. Informationerne giver mig en rigtig god indikation af, hvad jeg kan forvente mig af denne stout.

Fanø Bryghus

Fanø Bryghus har på deres etiketter en fin og udførlig liste over ingredienser. Her kan jeg både se type af malt, humlesort og gær, samt angivelse af IBU. Dertil laver bryggeriet en relativt kort og præcis beskrivelse af smagen i øllen; uden det ender i det rene marketingsgøgl.

 

BrygBrygBryg

Brygbrygbryg - Sailors Otium

Siden jeg første gang stod med en flaske fra BrygBryg Bryg i hånden har jeg haft en dejlig nørdet glæde ved deres etiketter. Umiddelbart er der ikke mange informationer at hente; men via en QR-kode får jeg adgang til en myriade af informationer om øllen. Her er alt lige fra opskrift til hvilken vandtypen, der er brugt i øllen. Det er langt flere informationer en 99% af øldrikkere i Danmark nogensinde får brug for; men hvor er det bare blæret.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.