Rogue – Dead Guy Ale og Dead’n’Dead

Halloween øl har aldrig for alvor slået igennem i Danmark, og vi er da stort set forskånet for diverse forsøg på at lave øl med græskar.  Så hvis man skal have et bud på en halloween øl, så kunne det være Rogues Dead Guy Ale og den “storebror” Dead’n’Dead Ale, som er en fadlageret udgave af Dead Guy Ale.

Dead Guy Ale

Rogue - Dead Guy AleDead Guy Ale blev oprindeligt brygget til en restaurant i Portland, Oregon i starten af 1990’erne, som en markering af den maya indianske højtid Hanal Pixan eller “de dødes dag”. Oprindelig var det ment som lidt af en gimmick øl; men noget uventet blev den lidt af en kultøl for fans af The Grateful Dead, og den gled derfor stille og roligt ind i Rogues faste sortiment.

Over årene har Dead Guy Ale mere fået karakter af en halloween øl; hvilket den da også de sidste par måneder er blevet markedsført som af Rogue på deres Facebook side.

Dead’n’Dead

Rogue - Dead'n'DeadUdover øl så laver Rogue også deres egen whisky, Dead Guy Whisky. Denne bliver lavet ved at Rogue brygger en udgave af Dead Guy Ale, som de destillerer. Destillatet kommer på nye egetræsfade, hvor den ligger i mindst to år, før den tappes på flaske.

Efter de blevet tømt bruger Rogue fadene til Dead’n’Dead, som er en fadlagret udgave Dead Guy Ale. Øllen lægger på de gamle fade i mindst 6 måneder hvor den ligger og trækker smag fra fadet og whiskyen, før den tappes.

Jeg synes det er en lidt sjov historie, og samtidig er det et godt udgangspunkt for at se, hvor meget fadlagring påvirker en øl.

Dead Guy Ale og Dead’n’Dead

Rogue - Dead Guy Ale og Dead'n'Dead

Smagsnoter

Udseende:

I glasset ligner Dead Guy Ale og Dead’n’Dead til forveksling hinanden. Det er begge to flotte ravfarvede øl med et råhvidt og stabilt skumhoved, der sætter sig i fine gardiner ned af siden på glasset.

Visuelt er der en minimal forskel imellem de to øl. Dead’n’Dead er måske en lille smule mørkere, og den har et lidt mindre kraftigt skumhoved sammenlignet med Dead Guy Ale. Men der er minimal forskel, og hvis jeg fik sat et enkelt glas foran mig, ville jeg ikke kunne sige, hvilken af de to øl det var.

Duft:

Næsen i begge øl er ret karakteristisk for Rogues øl, med en ganske solid maltbase. Her er en let sødme med noter af honning og en god sprød duft at brød, ristet toast og kiks. Humlen bidrager med en lidt citrus og grape; men humlen er forholdsvis diskret, og den er ikke i nærheden af at overdøve de gode maltnoter.

Dead’n’Dead skiller sig dog her markant ud ved at have et fint præg af fadet. Her suppleres honningsødmen fra øllen med en fin note af vanilje og en antydning af lidt trækul. Samtidig fornemmes whiskyen med lidt bourbon noter i retning af trælak (positivt ment).

Jeg oplever en solid forskel på de to øl, og i en blindsmagning ville jeg ikke et øjeblik være i tvivl, om hvilken af de to udgaver jeg sad med.

Smag:

Begge øl er præget af en god solid maltsbund med noter af honning, lys karamel og lys sirup, som ligger over en sprød bund af ristet lyst brød, korn og kiks. Humlen bidrager med en let bitterhed og en let citrusnote, som passer fint sammen med honningsødmen.

Igen skiller Dead’n’Dead sig ud ved desuden at have et ret tydelig præg af fadet. Vaniljen spiller igen godt sammen med honningsødmen; men det er som om fadlagringer er med til at forstærke smagen fra malten, så den kraftige brødede fornemmelse bliver endnu stærkere. Her er det ikke længere ristet toast – men hårdt ristet toast – det er lige før, det bliver branket toast.

Dead’n’Dead skiller sig samtidig ud ved den noget højere alkohol (8,8% mod 6,5% i Dead Guy Ale). Det klæder virkelig øllen. Alkoholen bidrager med en smule krydret varme i smagen, og den er med til at give øllen lidt mere tyngde. Samtidig giver fadet en let tanninholdig tørhed med en let smag af egetræ.

Eftersmagen i begge øl er forholdsvis lang; hvor noter fra malten hænger ved og giver en let honningsmag. I Dead’n’Dead er der tillige en let eftersmag af vanille.

Min vurdering af øllene:

Både Dead Guy Ale og Dead’n’Dead er begge klassisk Rogue øl med en solid sprød maltbund, som giver en god brødet fornemmelse, og som balanceres af en fin afstemt bitterhed. Jeg forbinder altid Rogue med øl der skal bruges frem for “bare” nydes. Det er øl til at drikke til maden og en fyraftensøl efter en dag med fysisk hård arbejde.

Begge øl er ganske smagfulde og virkelig godt balancerede i smagen; men når man smager de to øl op imod hinanden, bliver det tydeligt; hvor meget de blot seks måneders fadlagring bidrager til øllen.

Dead Guy Ale er i sig selv en fin amber ale (jeg ved godt Rogue selv kalder det en maibock; men det er vist mere en gimmick end en reel beskrivelse af øltypen); men fadlagringen hæver øllen til et helt andet niveau, og det gør Dead’n’Dead til en langt mere interessant og kompleks øl med langt flere smagsnuancer, langt mere dybde og meget mere tyngde i smagen.

 

Min Karakter – Dead Guy Ale: 6,75

Min Karakter – Dead’n’Dead: 7,5

Om Dead Guy Ale:

  • Amber Ale
  • 6,5%
  • Dåse:  33 cl.
  • Købt: Meny Køge

Om Dead’n’Dead:

  • Amber Ale
  • 8,8%
  • Flaske:  65 cl.
  • Købt: Meny Køge

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.