1. December: Kunstbryggeriet Far & Søn – Port-beer

Så blev det endelig december. Her på bloggen vil jeg hver dag op til jul præsentere en juleøl.

Det vil primært være øl fra danske bryggerier med fokus på nogle af de mindre bryggerier; men der er mulighed for, at der måske sniger sig et par øl ind fra de store bryggerier og fra et par udenlandske bryggerier.

Vi starter stærk ud med en – på papiret – virkelig interessant øl fra det lille svendborgensiske bryggeri Kunstbryggeriet Far & Søn. Port-beer kan vel bedst beskrives som blanding mellem portvin, gløgg og juleøl. Port-beer er brygget med lyse malte og svedsker. Den er gæret med en portvinsgær og efterfølgende lagret med gløgg krydderier og egetræ fra et portvinfag. Resultatet er en potent øl på hele 12%.

Port-beer

Kunstbryggeriet Far & Søn - Port-beerFørste håndsindtrykket af Port-beer er en klassisk juleøl. Det er en nydelig maghonibrun øl med fint tæt skumhoved…….men her holder ligheden med en klassisk dansk juleøl altså også op…..

Fra glasset  stiger en liflig duft op af gløgg med dejlige krydrede noter af nelliker, kardemomme og kanel. Det er ganske uventet, og hvis jeg ikke selv havde hældt den op, ville jeg ikke havde troet, det her var en øl. Men da jeg lige kommet mig over den overraskende intense duft af gløgg, må jeg indrømme, at der her er en ganske behagelig og særdeles dejlig næse.

Da jeg tager første tår er førstehåndsindtrykket en ganske voldsom smagsoplevelse. Her er en virkelig intens smag med markant tryk på gløggen. Her er en god krydret smag hvor nelliker og kanel spiller hovedrollerne. Det suppleres af en ganske god – næsten tygbar – sødme med gode noter af svedske,  portvin og vanilje. Det er en på samme tid kraftig og afrundet smag.

Igen skal jeg lige vænne mig til hvor meget smag af gløgg Port-beer har. Men jeg må sige, at det virkelig er en ganske god og fint afstemt smag. Smagen er behagelig afrundet, og øllen har en god sødme, som er med til at skjule de 12%, som øllen er på; hvilket virkelig klæder den og gør den særdeles smooth. Den giver en god varme men jeg fornemmer ellers ikke alkoholen. Jeg tænker, hvis man kunne lave koldbrygget gløgg (på samme måde som koldbrygget kaffe), så er det sådan her jeg ville forestille mig det ville smage; smooth, blød og behagelig.

I eftersmagen fornemmer jeg tydeligt tanninerne fra træet, som giver en god tørhed, der er med til at give et godt modspil til sødmen. Tørheden og den gode varmende alkohol leder mine tanker i retning af en god, tør sherry.

Kunstbrygget øl

Port-beer var en ganske interessant øloplevelse. Den er ganske vist ikke for dem, der ikke kan lide juleøl søbet til i julekrydderier. Jeg synes, det var en klasse øl, som jeg kun kan ærgre mig over jeg ikke fik købt flere flasker af. Den står snorlige i smagen, er velafrundet, blød og smager bare af mere. Det er ikke let at brygge sådan en øl, hvor så mange smagselementer, skal kunne spille sammen. Her lever Kunstbryggeriet altså til fulde op til navnet; det her er et lille kunstværk.

Port-beer

Port-beer har været på tegnebrættet tre år. Resultatet har i den grad været værd at vente på.

Min Karakter: 7,5

Om Port-beer:

.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.