#239: 6. december: Thornbridge Brewery – Lucaria

Dagens juleøl kommet fra et af de mere ikoniske nyere engelske bryggerier. Thornbridge Brewery har lavet et bud på en juleøl i form af Lucaria, som de betegner som en Ice Cream Porter. Lad os for en god ordens skyld bare kalde det en porter tilsat en god mængde laktose.

Lucaria

Thornbridge Brewery - Lucaria

Med Lucaria er vi helt sikker over i gruppen af de sødere juleøl – som i hvinenede sød. Både duft og smag er en særdeles sødmefuld oplevelse fyldt med  korender , rosiner, kandiseret frugt, sukat og ikke mindst frisk revet appelsinskal, som dog trumfes af en markant note af cocktailkirsebær. Nedenunder ligger en god bund med en ligeså markant karamelsødme, som leder tankerne i retning af sirupskage.

Lucaria har den intense søde kagesmag fra en pastry stout; men på trods af den tilsatte laktose og markante sødme så har den en forholdsvis moderat krop. Her kunne den godt havde tålt lidt mere fylde og alkohol til at balancere sødmen.

Flydende engelsk julekage eller ledsager til ost

Lucaria er som sagt en ganske sødmefuld oplevelse, og på sin vis er den faktisk ret gennemført i smagen. Det er en øl, der er værd at finde frem, hvis du har lyst til en traditionel engelsk julekage; men ikke gider at bage den selv.

Alternativt så vil jeg anbefale at prøve Lucaria sammen med en god lagret cheddar. Her passer den sødmefulde øl faktisk ganske godt til osten. Den kraftige fedme og lagrede smag fra osten tøjler den markante sødme i øllen, og istedet fremtræder øllen nu med en god sprød bund af havrekiks. Det fungerer ganske godt sammen.

Min Karakter: 6,5

 

Om Lucaria:

  • Juleøl
  • 4,5 %
  • Flaske: 33 cl.
  • Købt: Meny Køge

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.