Årets Bedste – Udenlandske Bryggeri – 2019

Det er den tid på året, hvor de danske ølbloggere og instagrammere afholder Danish Beer Blog Awards. Her ser vi  tilbage på det forgangne år og kårer “Årets Bedste” i en række forskellige kategorier.

Vi starter festlighederne i dag, hvor vi uddeler titlen Årets Udenlandske Bryggeri. Det her kan på sin vis en af de sværeste kategorier at kåre, alene på grund af antallet af udenlandske bryggerier.

Skotske sour ales

Ligesom i 2017 og 2018 så går min titel for Årets Udenlandske Bryggeri til et skotsk bryggeri, og ligesom i 2018 så er det primært på grund af sour ales….og ja, her jeg må vist konstatere, at jeg åbenbart har fået en svaghed for skotske sour ales.

Årets Udenlandske Bryggeri 2019 burde næsten havde haft titlen i 2018. Men i august 2018 blev de desværre ramt af en uheldig leverance af flasker med en fabrikationsfejl, der viste sig ikke af kunne holde til trykket fra øllen. Derfor blev lanceringen af deres flaskeøl udskudt til starten af 2019.

De har taget revanche i år og udsendt en lang række sour ales i en ganske god kvalitet. Det er et projekt, der i den grad er blevet kastet ressourcer efter. I januar 2017 begyndte de at bygge helt nye faciliteter til at brygge sour ales, og byggeprojektet har angiveligt har kostet omkring 4,5 mio. £. Som brygmester på det nye bryggeri hentede man Richard Kilcullen, som tidligere har arbejdet ved Wicked Weed.

Jeg synes, at det er sour ales i en ganske god kvalitet og med et virkelig højt bundniveau. Jeg har endnu tilgode at få en øl derfra som ikke holder 100%. En af de første øl de udsendte var Punk x Funk, som er en blanding mellem en IPA og en sour ale. Det er en øl der har potentiale til at blive en moderne klassiker og en af mine favoritøl i år.

Min titel for Årets Udenlandske Bryggeri 2019 går til:

Brewdog / Overworks

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.