#246: 13. december: Brewdog – Hoppy Christmas

Dagens juleøl kommer fra det skotske, nærmere bestemt Ellon, som ligger lidt nord for Aberdeen, hvor Brewdog har brygget Hoppy Christmas. Som navnet antyder er det en godt humlet juleøl, i form af en IPA på 6%

Hoppy Christmas

Brewdog - Hoppy ChristmasDet visuelle førstehåndsindtryk af Hoppy Christmas er ganske indbydende. Et fluffy, hvidt skumhoved som falder ganske langsom sammen mens sætter sig i tykke skyer ned af siden af glasset, indtil det er sunket sammen til en tynd sky overpå den lyse ravfarvede øl.

Det er ikke en dårlig næse i Hoppy Christmas. Den har en let afdæmpet note af citrus frugt og tropefrugt. Det er en fin blanding af lime og appelsin – og måske lidt mandarin – som blander sig med god note af papaya. Jeg fornemmer en ganske let undertone af lidt lyst brød nedenunder. Det er en stille og rolig næse som jeg bedst kan beskrive som meget pleasende.

Smagen er ganske behagelig og god, med en fin frugtig note af citron, lime og appelsinskræl. Dertil kommer en lidt frugtig sødme med noter af papaya. Det er en dejlig let og meget frisk smag, der understreges af en fin bitterhed. Det er ikke en mundsnerpende bitterhed der er i øllen her; men det er mere en blød, let og imødekommende bitterhed.

Let drikkelig IPA uden for meget jul

Der er måske ikke så meget ikke meget jul over denne IPA, hvis man lige ser bort fra en let note af appelsin og mandarin. Men det er alt i alt en dejlig frisk øl, der vil passe godt til julefrokosten, og derudover er den et godt bud på en intro IPA til dem, der ikke har prøvet denne stil før.

Min Karakter: 6,5

Om Hoppy Christmas:

  • Juleøl
  • 6 %
  • Flaske: 33 cl.
  • Købt: Meny Køge

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.