Årets – Danske Bryggeri

I fredagens udgave af Danish Beerblog Awards er vi kommet til kåringen af Årets Danske Bryggeri.

Her er der mange bryggerier, der kunne gøre sig fortjent til titlen. Det kunne være bryggerier som har haft et konsekvent højt niveau som f.eks.  Svendborgsund Bryghus for  at være min primær leverandør af mine goto hverdagsøl, Kunstbryggeriet Far & Søn for at leve op til deres navn og brygge små kunstværker, Det Lille Bryggeri for konsekvent at holde et rigtig højt niveau på deres stouts og mørke øl – og for i 2019 at være et bryggeri, der stadig kan finde ud af at brygge en klassisk tung smagfuld imperial stout med en god krop uden at skulle ty til brug af laktose.

Det kunne også være bryggerier, der har gjort noget specielt i år. Flere bryggerier har åbnet egnet taprooms/værtshuse/bistroer/mm, som eksempelvis Amager Bryghus, Åben, Røde Port og Munkebo.

Jeg har dog valgt at gå i en lidt anden retning, og jeg peger på et forholdsvist nyt bryggeri, der dog har været igang i en del år. Jeg havde bryggeriet under overvejelse sidste år, hvor det sendte de første øl på gaden; men jeg var lidt afventende for at se, om det nu også kunne holde det høje niveau, som det startede ud med….og lad mig bare sige, at det har de i den grad!

Det er det danske bryggeri, der nok har givet mig de største smagsmæssige oplevelser i 2019, og for mig er der ingen tvivl om af Årets Danske Bryggeri er:

Penyllan Brewery

Jeg synes Penyllan kan noget med deres øl, som der ikke rigtig er andre danske bryggerier der kan. Der er efterhånden en del andre danske bryggerier, der eksperimenterer med sours og fadlagring; men de øl jeg har smagt fra Penyllan har været i deres helt egen liga.

Det er et bryggeri, der kan få mig til give 200 kroner for en øl, og alligevel få mig til at føle, at jeg har lavet et røverkøb; alene af den grund fortjener de titlen.

Det er i bogstaveligste forstand verdensklasse øl, der bliver brygget ved Penyllan. Jeg synes, at øllet rammer en meget svær balance, hvor de er meget lette at gå til; men samtidig har de en dyb kompleksitet, der gør jeg kan bruge timer på at gå på opdagelse i øllen. Når jeg sidder med øllen i glasset, så får jeg fornemmelsen af, at jeg kan smage, der er blevet brygget med tålmodighed og kærlighed til øllen.

Penyllan Brewery - Terry

1 ping

  1. […] LEHRMANN OG BRYG – See the write-up here! […]

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.