Traditionen tro har de danske ølbloggere og instagrammere i denne uge kåret Årets Bedste i en række kategorier. I år har vi tilføjet en bonus kategori i form af Årets Ølbutik.
Det er nok den kategori, der har været den letteste at kåre, og her har jeg ikke haft den mindste tvivl om hvem der fortjener æren:
Wika/Meny
Butikkens ølafdeling lever op til alle de krav man kan ønske sig. Først og fremmest god og kyndig vejledning. Brian der står for afdelingen er god til at komme med anbefalinger til dem der bare vil prøve noget andet end de sædvanlige industriøl; men også til os der er lidt mere nørdede med øllene.
Udvalget er efterhånden ret omfattende. Jeg husker for nogle år siden da jeg begyndte at komme i forretningen var de en specialølafdeling på en enkelt gang i et hjørne af butikken; men det er stille og rolig vokset til en seriøst stor afdeling der har overtaget et godt stykke af butikken.
Der er samtidige en rigtig god rotation på hylderne, så der er næsten altid noget nyt og spændende hver uge.
Når man kommer ind i butikken får hurtigt indtrykket af at der er respekt for øllen; hvilket foreksempel giver sig tilkende ved adskillige køleskabe til de mest humlede IPA’er.
Endelige så har butikken et udvalg, der går lang ud over hvad man ville forvente at finde i en normal dagligvarebutik. Hvorhenne vil man ellers kunne finde et helt fag dedikeret udelukkende til sours og wild ales?

Wika/Meny har et helt fag didikeret til sour og wild ales fra bl.a. Penyllan, Mikkeller, 3 Fonteinen og Cantillion
Øl arrangementer
Udover et fantastisk øludvalg, så afholder WIKA/Meny to gange årlig deres egne mini-ølfestivaller. I februar afholdes den traditionelle ølfestival, hvor distributører og bryggerier præsenterer deres øl. I år var der desuden premiere på en juleølsfestival, hvor der var mulighed for at smage mere 100 forskellige juleøl.
Derudover afholdes der smagninger med bryggerier, hvor bl.a. Samuel Smith, Rogue og Founders har været på besøg.
Aktiv i Køge
Endelig er Wika/Meny aktiv i stort set alt, hvad der sker omkring øl i Køge. Det er lige fra deltagelse i Køge Øldag til at bakke op omkring Køge Håndbryggerlaug. Håndbryggerlauget mødes nogle gange i løbet af året, hvor man smager på medlemmernes øl. Den bedste øl i hver smagning bliver produceret kommercielt i en mindre skala og kan efterfølgende købes i Wika/Meny og Hugo’s Kælder.