Vestslesvigsk Bryghus – Spansk Vestslesvigsk 1 & 2

I Danmark har vi efterhånden over 200 bryghuse. Mange – for ikke at sige størsteparten – af disse har en stærk lokal forankring, og de er ofte kendetegnet af det klassiske setup, som man kan kalde “lokal-bryggeri-porteføljen”. Det vil sige et sortimentet bestående af Brown Ale, Pale Ale, Pils og IPA – måske krydret med en eller to andre øltyper. Det er et klassisk og sikkert valg og rammer bredt i smagen i for de fleste.

Der er dog enkelte bryghuse, som nok har en stærk lokal forandring; men som tør skille sig ud igennem de øltyper, som de brygger. Blandt disse er Vestslesvigsk Bryghus absolut værd at stifte bekendtskab med. Bryghuset er – mig bekendt –  det eneste danske bryggeri, der har haft modet til at kaste sig ud i at lave 100% spontangæret øl. Det vil sige at bryggeren ikke tilsætter en bestemt, ren gærstamme til øllen; men lader de vilde gærceller, der naturlig er i luften lande i øllen og gære den ned.

Jeg synes det er en særdeles spændende proces, som må kræve noget mod fra bryggeren, da der i sagens natur aldrig vil være styr på hvordan slutproduktet vil smage.

Til min sommerferie købte jeg en smagekasse fra Vestslesvigsk Bryghus. Blandt de mere interessante øl var Spansk Vestslesvigsk 1 og Spansk Vestslesvigsk 2. Her er tale om to udgaver af den samme øl.  Spansk Vestslesvigsk 1 og Spansk Vestslesvigsk 2 kommer fra samme batch, som har været lagret på spanske rødvinsfade. Version 1 er tilsat  Carlos Primero brandy og Version 2 er tilsat  Torres 10 års brandy.

Spansk Vestslesvigsk

Vestslesvigsk Bryghus - Spansk Vestslesvigsk 1 & 2I glasset fremstår de to øl næsten ens. Det er begge ravfarvede, klare øl med et let hvidt skumhoved, der ganske hurtigt forsvinder og efterlader en næsten spejlblank overflade. Version 2 fremstår måske en tone eller to mere mørk; men det er en minimal forskel.

Næsen er dejlig let og er præget af en let frugtig syrlighed. Der er en ret markant æblenote, som først sender tankerne i retning af æblemost – eller måske en mild æble cider. Samtidig finder jeg en let vinøs note som minder mig om sherry samt et ganske let fadpræg. Jeg fornemmer en ganske let antydning af brandyen; men den er holdt fint nede i begge versioner, og i en blindsmagning ville jeg ikke kunne duften, hvilken brandy der er i hvilken øl. De er som sagt forholdsvis ens i udtrykket; men Version 1 har en snert mere frugtig, en lidt mere tydelig æble note og fremstår lidt lettere, hvor Version 2 har en snert mere dybde.

Både Spansk Vestslesvigsk Version 1 og 2 er ganske frisk i smagen med en fin karbonering. De er begge præget af en fin syrlighed. Det ikke er en skarp mundsnerpende syrlighed; men den er nærmere blid og afrundet. Begge versioner har et tydeligt præg at de tilsatte brandyer, som er med til at give lidt mere kompleksitet i smagen. Version 1 er igen præget af en let frugtighed med æblenoter, som giver oplevelsen af lidt sødme, hvilket giver en smule modspil til syrligheden. Version 2 har lidt mere dybde med frugtige noter der går mere i retning af blommer. Selve fadlagringen mærker jeg ikke så meget. Den er heldigvis ikke dominerende – hvilket ikke ville have klædt øllene – men jeg fornemmer en ganske svag vinøs note som måske kunne komme fra rødvin. Fadet spiller mest indirekte en rolle her ved at runde smagen noget af.

Begge øl har en god tørhed i eftersmagen som ender i en let syrlig note, der bliver hængende længe som en behagelig eftertanke.

Vellykket sommerøl

Det er altid med spænding, at jeg åbner en sportangæret øl. Bryggeren kan i sagens natur aldrig kan have 100% kontrol over processen. Så det  er på sin vis lidt et lotteri, hvor der altid vil være er en risiko for at resultatet ender i retning af eddike eller det der smager værre.

Spansk Vestslesvigsk var dog en ganske positiv oplevelse! Begge øl fremstår ganske rene i smagen uden smag af eddike eller andre grimme bismage. Faktisk overraskende letdrikkelige og velsmagende, og begge falder absolut ned i kategorien af øl jeg gerne vil prøve igen.

Før jeg smagte dem, jeg var lidt overrasket over de kun var på 5,5% på trods af de var tilsat brandy. Det tyder på at de kun er blevet tilsat en moderat mængde. Det fungere dog ganske godt, da brandyen er ikke oplves tung og dominerende; men derimod kun bidrager med lidt ekstra smagsnuancer. Den gør dog at jeg i begge øl får en dyb sherry association. Hvor Version 1 minder mig om en fino er Version 2 mere i retning af oloroso.

Det er lidt smag og behag hvilken man foretrækker at de to, og jeg har ikke en klar favorit.  Drukket i dag -hvor det er en ganske varm sommerdag – har jeg en lille forkærlighed for den lidt lettere profil i Version 1; men på hvilken som helst anden dag, ville det måske havde været Version 2 jeg havde foretrukket.

Min Karakter: 6,75

Om Spansk Vestslesvigsk:

  • Sour Ale
  • 5,5%
  • Flaske: 50 cl.
  • Købt: Vestslesvigsk Bryghus

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.